Hyperkolesterolæmi, der skyldes LDL-forhøjelse. Anvendes som tillæg til statin, hvor statinbehandling alene ikke er tilstrækkelig i forhold til behandlingsmålet. Monoterapi med ezetimib er indiceret som tillægsbehandling til diæt til patienter med primær hyperkolesterolæmi, hvor behandling med HMG-CoA-reduktasehæmmer (statin) er kontraindiceret eller ikke tolereres.  

I placebokontrollerede undersøgelser sænkede monoterapi med ezetimib 10 mg daglig signifikant total-kolesterol (13 %), LDL-kolesterol (19 %) og triglycerid (8 %), og øgede HDL-kolesterol (3 %). I kombination med statiner ses en yderligere reduktion af LDL-kolesterol på 21-27 %.
Ezetimib sammen med et statin er indiceret som tillægsbehandling til diæt til patienter med familiær hyperkolesterolæmi, og ezetimib er indiceret som tillægsbehandling til diæt til patienter med homozygot sitosterolæmi (fytosterolæmi). 

Før behandlingsstart: 

Måles lipidprofil, alanin-amino-tranferase (ALAT) samt kreatininkinase (CK). 

Hvis ALAT er < 3x ULN (øvre normal grænse) og CK < 4x ULN kan behandlingen startes. 

Der ikke grundlag for at anbefale rutinemæssig kontrol af levertal som følge af behandling med ezetimib, men levertal bør måles ved symptomer, eller ved tilstedeværelse af objektive fund tydende på leverpåvirkning (fx hepatomegali eller ikterus). 

Ved forhøjet ALAT overvejes mulige årsager hertil, fx alkoholisk betinget leverpåvirkning, Non-Alcoholic Fatty Liver Disease (NAFLD) eller viral hepatitis. Anvis livsstilsændringer og vægttab hvis relevant samt evt. udredning med ultralyd mm. 

Lavere tærskel for henvisning til ultralyd og/eller gastromedicinsk vurdering hos normalvægtige patienter, samt hvis ultralyd af lever er uden steatose. 

Ved ALAT stigning >3x ULN under behandling: 

• Pauser ezetimib og gentag ALAT inden for 4 uger.
• Forsigtig re-introduktion af ezetimib kan overvejes, når ALAT er normaliseret (afhængig af graden af symptomer/biokemi).
• Hvis ALAT forbliver høj efter seponering af ezetimib eller ved fortsatte symptomer, må anden årsag overvejes, og patienten henvises til ultralydsskanning og evt. gastromedicinsk vurdering.

Hvis CK > 4 x ULN, påbegyndes behandlingen normalt ikke. CK kontrolleres ved myalgi. 

Ved CK > 4 x ULN under behandling: 

• Hvis CK >10 x ULN: pauser ezetimib, kontroller nyrefunktionen og monitorer CK efter 2 uger. Vær specielt opmærksom på rhabdomyolyse (muskelsmerter, manglende kræfter og mørkfarvet urin).
• Hvis CK < 10 x ULN: ingen symptomer, fortsæt ezetimib kontroller CK indenfor 2-4 uger.
• Hvis CK < 10 x ULN: hvis symptomer, pauser ezetimib og afvent normalisering af CK før genoptagelse med lavere dosis fx 1-3 x ugentlig.
• Overvej om CK stigningen kan skyldes andet (f.eks fysisk aktivitet),
• Overvej tilstedeværelse af myopati hvis CK forbliver høj.
• Overvej kombinationsterapi eller andet medikament som årsag (mulig interaktion).

Selektiv hæmning af den intestinale absorption af kolesterol og lignende plantesteroler. Kolesterolabsorptionshæmmere virker i tyndtarmens børstesøm. Hæmningen af absorptionen af kolesterol medfører et fald i transporten af intestinalt kolesterol til leveren. Den intestinale kolesterolabsorption kan hæmmes med op til 50 % uden at påvirke absorptionen af triglycerider, fedtsyrer, galdesyrer eller de fedtopløselige vitaminer A og D.