Interleukin-6-hæmmere

L04AC

Revideret: 10.10.2024

Interleukin 6 (IL-6) er et proinflammatorisk cytokin, der er vigtig for mange normale fysiologiske processer, herunder immunrespons og cellevækst. Det produceres af flere typer celler. IL-6 er dysreguleret ved flere autoimmune, kronisk inflammatoriske og maligne sygdomme. 

 

Siltuximab: IL-6-hæmmeren siltuximab er et monoklonalt antistof, som binder sig til IL-6, hvorved dets binding til IL-6 receptorer hindres. Ved multicentrisk Castlemans sygdom, hvor IL-6 blandt andre proinflammatoriske cytokiner spiller en rolle i patogenesen, har behandling med siltuximab demonstreret effekt. 

 

Tocilizumab: Tocilizumab er et monoklonalt antistof, der binder sig til IL-6 og blokerer dets virkning. Anvendes i behandling af cytokinfrigørelsessyndrom (CRS), som er et akut systemisk inflammatorisk syndrom, der optræder som bivirkning til behandling med antineoplastisk immunterapi, som aktiverer T-celler, specielt Car-T celle terapi og bi-specifikke antistoffer. De kliniske symptomer spænder fra milde influenza lignende til livstruende. Cytokiner, herunder en excessiv produktion af IL-6, bidrager væsentlig til patogenesen ved CRS, se Interleukin-6-receptor-hæmmere (biologiske antireumatika)

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Siltuximab Sylvant
Recordati AB
pulver til konc. til infusionsvæske, opl.  100 mg 1 stk.   4.926,60 1.822,64
 
 
Gå til toppen af siden...