Midler mod Tourettes syndrom
N07X
Tourette er en familiært optrædende neurologisk lidelse, der debuterer i barndommen (fra 2-18 år), karakteriseret af mangeartede motoriske tics dertil en eller flere vokale tics.
Hyppig komorbiditet i form af OCD, ADHD, angst, depression og autismespektrum lidelser.
Tics ses hyppigst opstået i voksenalderen og mest som motoriske eller vokale tics. Der er sjældnere komorbiditet.
Se i øvrigt også bevægeforstyrrelser.
Behandlingsvejledning

Kognitiv/adfærds-terapi anbefales som første behandlingsvalg i europæiske guidelines og
medicinsk behandling skal kun påbegyndes, hvis patienten er udtalt hæmmet af sine tics eller ledsagefænomener. Der skal foreligge EKG med normal QT interval før start og ved behandling med antipsykotika laves EKG årligt samt monitorering af levertal, blodsukker, lipider og prolaktin. Dertil blodtryk og BMI.
Præparatvalg

Behandling af motoriske tics ved Tourettes syndrom skal vælges udfra comorbiditet og risikoprofil.
Tics ved Tourettes syndrom kan behandles medicinsk med alfa-adrenerg agonist clonidin (ikke markedsført) med start dosis 0.05 mg med øgning til 0,1-0,3 mg.
Vedrørende dosering med antipsykotika (aripiprazol, risperidon, topiramat)(ikke-registreret indikation)) henvises til referencer.
Guanfacin 1-3 mg anbefales internationalt som 2. valg (særligt hos børn) se europæiske guidleines.
Fokal behandling af tics med med botulinum toxin.
Deep Brain Stimulation (DBS) kan anvendes ved svære medicinsk refraktære motoriske tics (specialist opgave).
Bemærk: Kontraindikation ved samtidig behandling med pimozid og SSRI-præparater samt tricykliske antidepressiva.
Der findes nye midler indenfor samme gruppe (VVMAT2 Inhibitors of presynaptic vesicular monoamine); deutetrabenazine og valbenazine, som begge har en væsentlig bedre bivirkningsprofil end og samme effektivitet som tetrabenazin, men disse præparater er endnu ikke godkendte i Europa.
Referencer

6572. ESCAP. European Child & Adolescent Psychiatry. Springer. 2025; 5, https://www.springermedicine.com/european-child-adolescent-psychiatry-5-2025/51037472 (Lokaliseret 16. juni 2025)
6573. Johnson KA, Worbe Y, Foote KD et al. Tourette syndrome: clinical features, pathophysiology, and treatment. Lancet Neurol. 2023; 22(2):147-158, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36354027/ (Lokaliseret 16. juni 2025)
6574. Roessner V, Eichele H, Stern JS et al. European clinical guidelines for Tourette syndrome and other tic disorders-version 2.0. Part III: pharmacological treatment. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2022; 31(3):425-441, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34757514/ (Lokaliseret 16. juni 2025)
6575. Müller-Vahl KR, Szejko N, Verdellen C et al. European clinical guidelines for Tourette syndrome and other tic disorders: summary statement. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2022; 31(3):377-82, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34244849/ (Lokaliseret 16. juni 2025)
6577. Billnitzer A, Jankovic J et al. Current Management of Tics and Tourette Syndrome: Behavioral, Pharmacologic, and Surgical Treatments. Neurotherapeutics. 2020; 7(4):1681-1693, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32856174/ (Lokaliseret 16. juni 2025)
6576. Pringsheim T, Holler-Managan Y, Okun MS et al. Comprehensive systematic review summary: Treatment of tics in people with Tourette syndrome and chronic tic disorders. Neurology. 2019; 92(19):907-915, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31061209/ (Lokaliseret 16. juni 2025)
