Fibrinolytika aktiverer direkte eller indirekte plasminogen til plasmin, der enzymatisk nedbryder fibrin. Stofferne skal injiceres i karbanen og virker hurtigt. 

Virkning 

Fibrinolytikas virkning er betinget af tilstedeværelsen af plasminogen, dels i karbanen, dels bundet til fibrin i tromber og koagler.
Alteplase og tenecteplase er enzymer, som katalyserer plasminogens omdannelse til plasmin og kræver tilstedeværelse af fibrin for optimal virkning. Under fysiologiske forhold aktiverer alteplase og tenecteplase således langt overvejende fibrinbundet plasminogen, men ved høje aktivatorkoncentrationer, som anvendes terapeutisk, aktiveres også frit plasminogen. 

Supplerende behandling
Behandling med fibrinolytika bør altid efterfølges af profylakse mod reokklusion i form af antikoagulationsbehandling, der kan anvendes både ved arterielle og venøse tromboemboliske sygdomme, og/eller trombocytfunktionshæmmende behandling, der anvendes til at modvirke arteriel reokklusion.  

Ved akut myokardieinfarkt med ST-segmentelevation (STEMI) har det vist sig, at ASA 75-150 mg dgl. giver god beskyttelse mod reokklusion, dog anbefales initial heparinbehandling til alteplase-, reteplase- og tenecteplasebehandlede patienter i minimum 24 timer eller længere. Der anbefales supplerende behandling med clopidogrel, som yderligere nedsætter tendensen til iskæmiske tilfælde ⁽⁶⁰⁵⁹⁾.  

Efter fibrinolyse for STEMI anbefales overflytning af patienten til PCI-center og vurdering med koronar angiografi inden for 2-24 timer og hurtigere, hvis der er manglende effekt af behandlingen, eller patienten er hæmodynamisk ustabil.