Depakine Chrono

N03AG01
 
 

Anvendelsesområder

  • Generaliseret epilepsi som fx børneabsenceepilepsi, juvenil myoklon epilepsi. Kan også anvendes ved generaliserede krampeanfald og atone anfald (bl.a. myoklon astatisk epilepsi).
  • Til forebyggelse af hyppige feberkramper og fotosensitiv epilepsi.
  • Kan også have effekt ved fokale anfald, der spreder sig til bilaterale tonisk kloniske anfald. Se endvidere Epilepsi hos voksne.
  • Intravenøs indgift anvendes ved status epilepticus, eller hvor oral indgift er umulig. Se endvidere Akutte anfald og status epilepticus.
  • Manisk episode ved bipolar lidelse.

Andre anvendelsesområder

Dispenseringsform

Depottabletter. 1 depottablet (filmovertrukken) indeholder 300 mg eller 500 mg valproat (dels som valproat (som natriumsalt), dels som valproinsyre). 

Doseringsforslag

Epilepsi 

  • Voksne. Initialt 600 mg dgl. som enkeltdosis. Dosis øges til vedligeholdelsesdosis 600-1.200 mg dgl. fordelt på 1-2 doser.
  • Børn. Vedligeholdelsesdosis 20-30 mg/kg legemsvægt i døgnet, fordelt på 2 doser.

 

Mani 

  • Voksne. Individuelt. Den anbefalede initialdosis er 750 mg dgl. Derudover har en initialdosis på 20 mg/kg legemsvægt dgl. også vist en acceptabel sikkerhedsprofil i kliniske forsøg.
  • Depotformuleringer kan gives en eller to gange dgl.
  • Dosis skal øges så hurtigt, som det er muligt til den laveste terapeutiske dosis, der giver den ønskede kliniske effekt.
  • Den daglige dosis skal tilpasses den kliniske respons for at fastlægge den laveste, effektive dosis til den enkelte patient. Vedligeholdelsesdosis ligger sædvanligvis på 1.000-2.000 mg dgl.
  • Nøje monitorering af patienten ved doser over 45 mg/kg legemsvægt dgl.

 

Bemærk:  

  • Matriksen i depottabletterne udskilles i tabletlignende form med fæces.

Håndtering af kapsler og tabletter

Håndtering af kapsler og tabletter
depottabletter 300 mg, Parallelimport (Epione)  Delekærv
depottabletter 500 mg, Parallelimport (Orifarm)  Delekærv
Mad og drikke

Mad og drikke

Tages med et glas vand.

Kan tages med eller uden mad.

Indtagelse sammen med mad nedsætter risikoen for bivirkninger i mave-tarm-kanalen.

Administration

Synkes hele.

 

Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering

GFR: 0-15 ml/min. 

Ved nedsat nyrefunktion kan det være nødvendigt at reducere dosis eller at øge dosis ved hæmodialyse, da valproat er dialyserbart. Dosering bør justeres i henhold til klinisk monitorering af patienten. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Referencer:

Kontraindikationer

  • Leverlidelse, også nedsat leverfunktion hos nære slægtninge efter valproat- eller anden medikamentel behandling
  • Trombocytopeni
  • Hæmoragisk diatese
  • Porfyri
  • Defekter i urinstofcyklus
  • Samtidig behandling med carbapenemer.

Forsigtighedsregler

Før behandling med valproat påbegyndes, undersøges 

  • hæmoglobin
  • leukocytter
  • trombocytter
  • P-ASAT eller -ALAT
  • P-basisk fosfatase
  • P-bilirubin
  • P-koagulationsfaktorer
  • P-amylase
  • P-kreatinin.

Analyserne gentages med passende mellemrum det første ½ år, fx efter 1, 3 og 6 måneder. 

 

  • Der skal være skærpet opmærksomhed på anvendelsen af valproat, hvis det bruges til behandling af et barn/en voksen, der debuterer med et epileptisk statusanfald som allerførste symptom.
  • Det er vigtigt at instruere patient eller pårørende om initialsymptomerne ved toksisk hepatitis, som omfatter sløvhed, kvalme, opkastninger, diarré, abdominalsmerter eller evt. gulsot samt ophør af den kliniske effekt. Man bør i så fald straks henvende sig til den behandlende læge.
  • Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd.
  • Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika, idet krydsreaktioner er beskrevet.

 

Risiko for hypocarnitinæmi 

Valproat kan medføre fald i P-carnitin, der kan medføre hyperammoniæmi. Hypocarnitinæmi kan være alvorligt hos personer med visse genetiske metabolismeanomalier, som ses hyppigt hos færinger. Patienter bør instrueres at rapportere ethvert tegn på hyperammoniæmi, såsom ataksi, nedsat bevidsthed, opkastning. Carnitintilskud kan overvejes når symptomer på hypocarnitinæmi er valideret, baseret på kliniske fund og P-carnitin værdier.  

Bivirkninger

Valproats sikkerhedsprofil hos den pædiatriske population er sammenlignelig med den hos voksne, men nogle bivirkninger er alvorligere eller ses hovedsageligt hos den pædiatriske population. Der er en særlig risiko for svær leverskade hos spædbørn og små børn, især børn under 3 år. Små børn har også en særlig risiko for pancreatitis. Disse risici falder med stigende alder. Hos børn i alderen 2-10 år er valproat-clearance 50 % højere end hos voksne.  

Psykiske forstyrrelser som aggression, agitation, opmærksomhedsforstyrrelser, unormal adfærd, psykomotorisk hyperaktivitet og indlæringsvanskeligheder ses hovedsageligt hos den pædiatriske population.  

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Mave-tarm-kanalen Kvalme
Nervesystemet Tremor
Almindelige (1-10 %)
Blod og lymfesystem Anæmi, Hæmoragi, Knoglemarvsdepression, Trombocytopeni
Øre og labyrint Høretab
Øjne Nystagmus
Mave-tarm-kanalen Diarré, Dyspepsi, Opkastning
Lever og galdeveje Hepatotoksicitet
Undersøgelser Vægtændring
Metabolisme og ernæring Hyponatriæmi Nedsat eller øget appetit
Knogler, led, muskler og bindevæv Kramper
Nervesystemet Bevidsthedstab, Ekstrapyramidale gener, Hukommelsesbesvær, Svimmelhed Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Aggressivitet, Agitation, Hallucinationer, Koncentrationsbesvær, Konfusion, Somnolens Døsighed
Det reproduktive system og mammae Dysmenoré
Hud og subkutane væv Alopeci Allergiske hudreaktioner, Negleforandringer
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Blod og lymfesystem Pancytopeni
Det endokrine system Schwartz-Bartters syndrom
Mave-tarm-kanalen Pancreatitis Øget spytsekretion
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Hypotermi**, Letargi
Lever og galdeveje Leverpåvirkning
Immunsystemet Angioødem
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Fraktur*
Knogler, led, muskler og bindevæv Osteoporose*
Nervesystemet Ataksi, Encefalopati, Koma, Parkinsonisme, Paræstesier
Psykiske forstyrrelser Hyperaktivitet Irritabilitet
Nyrer og urinveje Nyresvigt
Det reproduktive system og mammae Amenoré
Luftveje, thorax og mediastinum Pleuraekssudat
Hud og subkutane væv Hududslæt
Vaskulære sygdomme Perifere ødemer, Vasculitis
Sjældne (0,01-0,1 %)
Blod og lymfesystem Agranulocytose, Erytrocytaplasi, Myelodysplastisk syndrom
Det endokrine system Hypotyroidisme
Øjne Dobbeltsyn
Immunsystemet Stevens-Johnsons syndrom
Metabolisme og ernæring Porfyri Hyperammonæmi
Knogler, led, muskler og bindevæv Rhabdomyolyse, Systemisk lupus erythematosus  (SLE)
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer Ovariecyster
Psykiske forstyrrelser Kognitiv dysfunktion Enuresis nocturna
Nyrer og urinveje Fanconis syndrom, Interstitiel nefritis
Det reproduktive system og mammae Infertilitet  (mandlig)
Hud og subkutane væv Erythema multiforme, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN)
Vaskulære sygdomme Kutan vasculitis
Meget sjældne (< 0,01 %)
Øre og labyrint Tinnitus
Mave-tarm-kanalen Gingival hyperplasi, Stomatitis
Ikke kendt hyppighed
Blod og lymfesystem Lymfocytose
Metabolisme og ernæring Metabolisk syndrom***
Nyrer og urinveje Inkontinens
Hud og subkutane væv Hyperpigmentering

* Langtidsbehandling er forbundet med risiko for nedsat knoglemineraltæthed, osteopeni, osteoporose og knoglebrud. 

** Ved kombinationsbehandling med topiramat og valproat er set hypotermi med kernetemperatur < 35 °C. 

*** Hos personer med medfødt gen-defekt i forbrændingen af fedt ((Carnitin transporter defekt, CTD). 

Erhvervet Pelger-Huet anomali er rapporteret i tilfælde med og uden myelodysplastisk syndrom. 

Interaktioner

Anden medicin sammen med Depakine Chrono
  • Valproat hæmmer eliminationen af phenobarbital, primidon og lamotrigin formentlig ved enzymhæmning, hvorved plasmakoncentrationen af phenobarbital eller lamotrigin stiger, og den sedative virkning af phenobarbital og effekten af lamotrigin øges.
  • Valproat nedsætter omsætningen af ethosuximid, hvorved effekten og risikoen for bivirkninger øges.
  • Valproat kan øge plasmakoncentrationen af rufinamid, og dosis af rufinamid bør derfor reduceres ved legemsvægt < 30 kg.
  • Valproat kan nedsætte koncentrationen af olanzapin med op til 32 %.
  • Phenobarbital, primidon og rifampicin øger eliminationen af valproat.
  • Doxorubicin nedsætter absorptionsfraktionen og dermed plasmakoncentrationen af valproat.
  • Carbapenemer kan nedsætte plasmakoncentrationen af valproat med 60-100 % i løbet af ca. 2 dage, og kombinationen bør derfor undgås.
  • Østrogener kan øge clearance af valproat ved induktion af UDP-glucuronosyltransferaser (UGT), hvilket kan resultere i nedsat serumkoncentration af valproat og potentielt nedsat effekt. Monitorering af P-valproat ved initiering eller ophør med østrogenholdige midler, herunder hormonel antikonception, bør overvejes.
  • Samtidig behandling med cisplatin øger risikoen for knoglemarvsdepression. Kombinationen bør undgås.
  • Phenytoin og valproat konkurrerer om samme bindingssted på plasma-albumin. På grund af valproats højere affinitet fortrænges phenytoin delvis. Dette medfører en øget fri fraktion af phenytoin, som sekundært kan bevirke en øget metabolisering med deraf følgende lavere totalkoncentration. På trods af den lavere totalkoncentration reduceres den kliniske virkning næppe, fordi den frie fraktion til gengæld forøges. Phenytoindosis skal derfor ikke øges. I nogle tilfælde har man iagttaget en hæmning af phenytoins metabolisme med intoksikation til følge. I praksis er resultaterne mindre klare. Da måling af plasmakoncentrationer i dette tilfælde ikke kan afklare problemet på grund af uforudsigeligheden af den frie fraktion, bør de 2 stoffer kun med forsigtighed bruges sammen.
  • Samtidig brug af salicylater bør undgås hos børn under 3 år på grund af risikoen for hepatotoksicitet.
  • Samtidig brug af cannabidiol kan medføre øgning af ALAT > 3 gange normalværdien.
  • Enkelte rapporter beskriver et signifikant fald i serumniveauer af valproat efter administration af methotrexat med forekomst af anfald. Klinisk respons bør monitoreres (anfalds-/stemningskontrol) og dosisjustering overvejes.
  • Samtidig anvendelse med pivalatkonjugerende midler (fx pivmecillinam) kan øge risiko for carnitindepletion (carnitinmangel). Hvis samtidig administration ikke kan undgås, monitorering for symptomer på carnitinmangel kan overvejes.
  • Ved samtidig administration af topiramat eller acetazolamid er der registreret tilfælde af hyperammoniæmi med /uden encefalopati og monitorering for symptomer på hyperammoniæmisk encefalopati anbefales.
  • Samtidig behandling med clozapin kan øge risikoen for neutropeni og clozapin induceret myocarditis. Hvis samtidig behandling er nødvendig, monitorering for neutropeni og myocarditis anbefales.

 

Se endvidere Epilepsi hos voksne

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Må kun anvendes under visse forudsætninger. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Behandling med valproat under graviditet er som udgangspunkt kontraindiceret.  

Må kun anvendes på indikationen behandlingsrefraktær epilepsi, hvor anden behandling er utilstrækkelig, og valproat skønnes absolut nødvendigt og kun i samarbejde med en speciallæge i neurologi. 

Ved anvendelse bør der gives folsyre 5 mg dgl. EMA’s bivirkningskomité, PRAC, fraråder anvendelsen af valproat til kvinder i den fødedygtige alder på nedenstående baggrund: 

 

Der er data for mere end 3.000 1. trimester-eksponerede (nogle datasæt overlapper dog en del og det præcise tal er ikke veldefineret) med en hyppighed af medfødte misdannelser på 8-10 %. Der synes at være en ret klar dosisafhængighed, idet risikoen stiger betydeligt ved doser over 1.000 mg dgl. Valproat er forbundet med risiko for medfødte neuralrørsdefekter på ca. 1,5 %. Det føtale valproatsyndrom er et fænotypisk syndrom, som er karakteriseret af forskellige kombinationer af neuralrørsdefekter, kraniofaciale-, øjen-, kardielle- og urogenitale misdannelser samt ekstremitetsmisdannelser. Alvorlig ototoksicitet er også meddelt. 

 

Behandlingen af epilepsi hos gravide skal altid varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. 

 

Se endvidere Epilepsi hos voksne

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3711, 3835, 4138, 4141, 4142, 4221

 

Fertile kvinder og mænd

Der skal foreligge negativ graviditetstest inden initiering af behandling og anvendes sikker kontraception under en eventuel behandling. 

Produktresumeet angiver ”…tyder på en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af mænd behandlet med valproat i de 3 måneder inden befrugtning sammenlignet med børn af mænd behandlet med lamotrigin eller levetiracetam”. Dette er baseret på et meget omdiskuteret observationelt (ikke publiceret) studie baseret på data fra Danmark, Norge og Sverige. Et nyere publiceret analogt studie alene baseret på danske data kunne ikke genfinde dette. 

Referencer: 6256

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 


Se endvidere

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Alkohol

Alkohol: Alkohol bør undgås ved behandling med Depakine Chrono, da det forstærker virkningen af alkohol.

Alkohol bør undgås ved behandling med Depakine Chrono, da det forstærker virkningen af alkohol. 

Forgiftning

Farmakodynamik

Virkemåden er ikke endeligt afklaret, men hænger muligvis sammen med øget mængde GABA i hjernen og hæmning af natriumkanaler. 

Farmakokinetik

  • Plasmahalveringstid 9-16 timer, hos børn dog ofte kortere.
  • Metaboliseres til over 20 forskellige metabolitter, hvoraf nogle anses for at være hepatotoksiske.
  • < 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
  • Se endvidere Tabel 1 i Antiepileptika.
  • Depottabletterne (monodepot) og depotkapslerne (polydepot) frigiver det aktive stof over flere timer. Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer (oral opløsning), 3-5 timer (enterotabletter og depotkapsler) og 5-10 timer (depottabletter og depotgranulat).

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod fugt. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) depottabletter 300 mg  (Epione)
Depakine Chrono
410874
100 stk. (2 x 50)
126,95 1,27 6,35
(B) depottabletter 500 mg  (Orifarm)
Depakine Chrono
453393
100 stk.
Udgået 23-06-2025

Substitution

depottabletter 300 mg
Deprakine Retard Sanofi, Valproat, depottabletter 300 mg
 
depottabletter 500 mg
Depakine Retard (Parallelimport), Valproat, depottabletter 500 mg
Deprakine Retard Sanofi, Valproat, depottabletter 500 mg
 

Foto og identifikation

Foto
Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Depottabletter  300 mg  (Epione)

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 7 x 16,5
depottabletter 300 mg
 
 
 

Depottabletter  500 mg  (Orifarm)

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Firmaet, der markedsfører/sælger dette lægemiddel, har ikke ønsket at levere prøver til fotografering
 
 
 

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


6256. Christensen J, Trabjerg BB, Dreier JW. Valproate Use During Spermatogenesis and Risk to Offspring. JAMA Netw Open. 2024; 7(6), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38833248/ (Lokaliseret 10. juli 2024)


3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)


4138. Tomson T, Battino D, Bonizzoni E et al. Comparative risk of major congenital malformations with eight different antiepileptic drugs: a prospective cohort study of the EURAP registry. Lancet Neurol. 2018; 17(6):530-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29680205 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4141. Petersen I, Collings SL, McCrea RL et al. Antiepileptic drugs prescribed in pregnancy and prevalence of major congenital malformations: comparative prevalence studies. Clin Epidemiol. 2017; 9:95-103, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28243149 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4142. Weston J, Bromley R, Jackson CF et al. Monotherapy treatment of epilepsy in pregnancy: congenital malformation outcomes in the child. Cochrane Database Syst Rev. 2016; 11, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27819746 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4221. Tomson T, Battino D, Bonizzoni E et al. Dose-dependent teratogenicity of valproate in mono- and polytherapy: an observational study. Neurology. 2015; 85:866-72, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26085607 (Lokaliseret 24. februar 2022)


3835. Källén B, Borg N, Reis M. The use of central nervous system active drugs during pregnancy. Pharmaceuticals (Basel). 2013; 6(10):1221-86, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24275849 (Lokaliseret 24. februar 2022)


3786. Reynolds NC Jr, Miska RM. Safety of anticonvulsants in hepatic porphyrias. Neurology. 1981; Apr;31(4):480-4, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7194443 (Lokaliseret 24. februar 2022)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

 
 

Revisionsdato

13.03.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...