Generel information
Antineoplastisk middel. Hæmmer af det mutante IDH1-enzym.

Anvendelsesområder

Monoterapi til behandling af lokalt fremskreden eller metastatisk kolangiokarcinom med IDH1 R132-mutation, som tidligere er behandlet med mindst en systemisk behandling.
I kombination med azacitidin til behandling af nydiagnosticeret akut myeloid leukæmi (AML) som udtrykker IDH1 R132-mutation og er ikke egnede til standardinduktionskemoterapi.
Tibsovo® bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til maligne lidelser og deres behandling.
Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr.:
- Behandling af lokalt fremskreden eller metastatisk kolangiokarcinom med IDH1 R132-mutation, som tidligere er behandlet med mindst en systemisk behandling
- I kombination med azacitidin til nydiagnosticeret akut myeloid leukæmi (AML) som udtrykker IDH1 R132-mutation og som ikke er egnet til standardinduktionskemoterapi.
Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 250 mg ivosidenib.
Doseringsforslag

Voksne
Kolangiokarcinom. 500 mg 1 gang dgl.
Akut myeloid leukæmi (AML). Anvendes i kombination med azacitidin. 500 mg 1 gang dgl. startes på dag 1 i 1. behandlingscyklus med azacitidin. Se i øvrigt azacitidin.
Bemærk:
- Behandling opretholdes indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Dosisjusteringer kan være nødvendige pga. bivirkninger, se produktresumé.
- Det skal tages elektrokardiogram (EKG) inden behandlingsstart, se forsigtighedsregler.
- Tages på tom mave mindst 1 time før eller mindst 2 timer efter et måltid.
- Glemt dosis kan tages ind til 12 timer efter tidspunktet for den glemte dosis.
- Ved opkastning må der ikke tages en ekstra tablet.
- Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.
Håndtering af kapsler og tabletter

filmovertrukne tabletter 250 mg, Servier Danmark Ingen kærv |
Mad og drikke
Tages på tom mave mindst 1 time før eller mindst 2 timer efter et måltid.
Knusning/åbning
Må ikke knuses.
Administration
Synkes hele med et glas vand.
Andet
Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af dette lægemiddel bør udvises forsigtighed.
Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, ingen eller begrænset erfaring
GFR: 0-30 ml/min.
Ingen data for doseringsanbefalinger ved stærkt nedsat nyrefunktion.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

Ingen dosisjustering ved let nedsat leverfunktion. Forsigtighed ved moderat eller stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse B og C).
Kontraindikationer

- Samtidig administration af potente CYP3A4- induktorer og dabigatranetexilat.
- Hereditær langt QT-syndrom.
- Familieanamnese med polymorf ventrikulær arytmi.
- QTc- interval > 500 ms.
Forsigtighedsregler

Forlænget QTc-interval
- Forlænget QTc-interval er rapporteret efter behandling med ivosidenib. Der skal tages EKG inden behandlingsstart og mindst en gang om ugen i de første 3 uger af behandlingen og derefter en gang om måneden eller som klinisk indiceret. Ved QTc- interval ≥ 480 ms. frarådes behandling med mindre patient overvåges nøje og behandlingsfordele opvejer risici for patienten. Behandling seponeres permanent ved udvikling af livstruende arytmi.
Differentieringssyndrom ved akut myeloid leukæmi
- Det er registreret tilfælde af differentieringssyndrom, med symptomer som ikke-infektiøs leukocytose, feber, perifært ødem, dyspnø, udslæt, lungeødem, pleura- og perikardie- effusion, pneumonitis, hypoksi, hypotension, tumorlysesyndrom og øget kreatinin. Ved symptom forekomst skal der opstartes behandling med høje doser kortikosteroider og hæmodynamisk monitorering i mindst 3 dage.
- Ved observeret leukocytose skal opstartes behandling med hydroxycarbamid jf. lokale retningslinjer, se endvidere produktresumé.
Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).
Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Blod og lymfesystem | Anæmi**, Neutropeni*, Trombocytopeni | Leukocytose* |
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter**, Ascites** | Diarré**, Kvalme**, Opkastning |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Træthed** | |
Undersøgelser | Forlænget QT-interval | Forhøjet ASAT**, Forhøjet bilirubin** |
Metabolisme og ernæring | Nedsat appetit** | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Artralgi*, Rygsmerter*, Smerter i ekstremiteter* | |
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer | Differentieringssyndrom* | |
Nervesystemet | Perifer neuropati, Svimmelhed* | Hovedpine |
Psykiske forstyrrelser | Søvnløshed* | |
Hud og subkutane væv | Hududslæt** | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Blod og lymfesystem | Leukopeni | |
Lever og galdeveje | Kolestase** | |
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Faldtendens** | |
Undersøgelser | Forhøjet ALAT** | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Orofaryngeale smerter* |
* Bivirkninger som er rapporteret ved behandling af nylig diagnosticeret AML.
** Bivirkninger som er rapporteret ved behandling af kolangiokarcinom.
Visse bivirkninger kan være vanskelig at skelne fra symptomer der stammer fra sygdommen.
Interaktioner

CYP3A4-hæmmere og -induktorer
- Samtidig behandling med stærke CYP3A4-induktorer (fx carbamazepin, phenytoin, phenobarbital, rifampicin og perikon) nedsætter plasmakoncentrationen for ivosidenib. Kombinationerne er kontraindicerede.
- Samtidig behandling med moderate eller stærke CYP3A4-hæmmere (fx aprepitant, diltiazem, erythromycin, verapamil og grapefrugt/grapejuice, eller clarithromycin, itraconazol, ketoconazol, posaconazol, voriconazol og ritonavir) øger plasmakoncentrationen for ivosidenib med risiko for forlænget QTc- interval. Hvis kombination ikke kan undgås, anbefales dosis reduktion til 250 mg ivosidenib.
- Se i øvrigt tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Hæmning af organisk anion- transportpolypeptid (OAT3)
- Ivosidenib hæmmer organisk anion- transportpolypeptid (OAT3), som kan øge virkning af midler som er substrater for OAT3 fx benzylpenicillin og furosemid. Hvis kombination ikke kan undgås, anbefales monitorering af elektrolytter og QTc- intervallet.
Hæmning eller inducering af CYP-enzymer
- Ivosidenib inducerer er række CYP-enzymer som resulterer i nedsat effekt af substrater for pågældende enzymer. Monitorering af midler med smalt terapeutisk indeks som fx ciclosporin, cyklofosfamid, paclitaxel, repaglinid og warfarin anbefales.
- Ivosidenib nedsætter virkning af itraconazol, ketoconazol samt hormonale kontraceptiva.
Hæmning eller inducering af P-gp
- Ivosidenib hæmmer P-gp og har potentiale til at inducere P-gp og dermed kan påvirke midler som hovedsagelig transporteres af P-gp (fx dabigatran).
Uridindifosfat-glucuronosyltransferase (UGT)
- Ivosidenib kan inducere UGT enzymer og dermed reducere eksponering for UGT-substrater som fx lamotrigin, raltegravir.
Risiko for forlænget QT-interval
Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet bør undgås:
- Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
- En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
- Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
- Visse azoler (fx fluconazol)
- Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
- Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
- Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
- Tricykliske antidepressiva
- En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).
1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.
2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.
Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan øge risikoen for QT-forlængelse).
Se endvidere antiarytmika.
Graviditet

Baggrund: Der er ikke specifikke data for anvendelse af ivosidenib til gravide.
Enhver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning.
Se også Antineoplastiske midler.
Se også Klassifikation - graviditet
Fertile kvinder og mænd
Kvinder i den fertile alder skal rådgives om at anvende sikker kontraception under behandlingen og i mindst 1 måned efter sidste dosis. Der bør foreligge en negativ graviditetstest inden behandlingsstart.
Amning

Baggrund: På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.
Bloddonor

Alkohol

Alkohol og Tibsovo® påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

Ivosidenib er en hæmmer af det mutante IDH1- enzym, som blokerer celledifferentiering og fremmer tumorgenese i både hæmatologiske og ikke hæmatologiske maligniteter. Virkningsmekanismen er ikke fuld klarlagt på tværs af indikationer.
Farmakokinetik

- Maksimal plasmakoncentration efter ca. 2 timer.
- Steady state efter ca. 14 dage.
- Fordelingsvolumen ca. 3 l/kg.
- Udskilles primært med fæces.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Holdbarhed
Efter åbning skal beholderen holdes tæt lukket for at beskytte mod fugt.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
filmovertrukne tabletter | 250 mg |
Farve
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(BEGR) | filmovertrukne tabletter
250 mg
Tibsovo |
073447 |
60 stk.
|
150.836,20 | 2.513,94 |
Foto og identifikation

![]() Filmovertrukne tabletter 250 mg |
Præg: |
IVO, 250
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Blå |
Mål i mm: | 18 x 8,4 |
Referencer

4264. Danet C, Araujo M, Bos-Thompson MA et al. Pregnancy outcomes in women exposed to cancer chemotherapy. Pharmacoepidemiol Drug Saf. 2018; 27(12):1302-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30379378 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4388. de Haan J, Verheecke M, Van Calsteren K et al. Oncological management and obstetric and neonatal outcomes for women diagnosed with cancer during pregnancy: a 20-year international cohort study of 1170 patients. Lancet Oncol. 2018; 19(3):337-46, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29395867 (Lokaliseret 3. marts 2022)
2954. Miyamoto S, Yamada M, Kasai Y et al. Anticancer drugs during pregnancy. Jpn J Clin Oncol. 2016; 46(9):795-804, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27284093 (Lokaliseret 10. maj 2023)
2955. Esposito S, Tenconi R, Preti V et al. Chemotherapy against cancer during pregnancy: A systematic review on neonatal outcomes. Medicine (Baltimore). 2016; 95(38), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27661036 (Lokaliseret 10. maj 2023)
4268. Loibl S, Schmidt A, Gentilini O et al. Breast Cancer Diagnosed During Pregnancy: Adapting Recent Advances in Breast Cancer Care for Pregnant Patients. JAMA Oncol. 2015; 8:1145-53, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26247818 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4270. Peccatori FA, Azim HA Jr, Orecchia R et al. Cancer, pregnancy and fertility: ESMO Clinical Practice Guidelines for diagnosis, treatment and follow-up. Ann Oncol. 2013, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23813932 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4269. Loibl S, Han SN, von Minckwitz G et al. Treatment of breast cancer during pregnancy: an observational study. Lancet Oncol. 2012; 13(9):887-96, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22902483 (Lokaliseret 24. februar 2022)
2789. Azim HA Jr, Peccatori FA, Pavlidis N. Treatment of the pregnant mother with cancer: a systematic review on the use of cytotoxic, endocrine, targeted agents and immunotherapy during pregnancy. Part I: Solid tumors. Cancer Treat Rev. 2010; 36(2):101-9, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20015593 (Lokaliseret 4. maj 2023)
2790. Azim HA Jr, Pavlidis N, Peccatori FA. Treatment of the pregnant mother with cancer: a systematic review on the use of cytotoxic, endocrine, targeted agents and immunotherapy during pregnancy. Part II: Hematological tumors. Cancer Treat Rev. 2010; 36(2):110-21, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20018452 (Lokaliseret 4. maj 2023)
691. Cardonick E, Iacobucci A. Use of chemotherapy during human pregnancy. Lancet Oncol. 2004; 5(5):283-91, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15120665/ (Lokaliseret 7. december 2021)
4267. PDQ Adult Treatment Editorial Board. Breast Cancer Treatment During Pregnancy (PDQ®): Health Professional Version. PDQ Cancer Information Summaries, National Cancer Institute (US). 2002-2017, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26389427 (Lokaliseret 24. februar 2022)
692. Arnon J, Meirow D, Lewis-Roness H et al. Genetic and teratogenic effects of cancer treatments on gametes and embryos. Hum Reprod Update. 2001; 7(4):394-403, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11476352/ (Lokaliseret 7. december 2021)

