Condyline®

D06BB04
 
 
Specifik mitosehæmmer til lokal anvendelse.

Anvendelsesområder

Condyloma acuminata på penis eller kvindens udvendige kønsorganer. 

Se endvidere:

Dispenseringsform

Kutanopløsning. 1 ml indeholder 5 mg podophyllotoxin. 

Doseringsforslag

Voksne 

  • Påføring i en ugentlig behandlingscyklus 2 gange dgl. i 3 på hinanden følgende dage, hvorefter der holdes 4 dages pause.
  • Den ugentlige behandlingscyklus kan gentages, indtil der ikke er flere synlige vorter, dog maksimalt i 4 behandlingsuger.
  • Må kun påføres selve kondylomet.
  • Kutanopløsningen skal ikke vaskes af.


Bemærk: 

  • Bør ikke anvendes til børn og unge under 17 år på grund af manglende erfaring.

Kontraindikationer

  • Allergi over for indholdsstofferne.
  • Åbne, betændte eller blødende sår, fx efter kirurgiske indgreb og multiple biopsier.
  • Kombinationer med andre præparater, som indeholder podophyllin.

Forsigtighedsregler

  • Undgå kontakt med rask hud samt øjne og ansigt, da midlet kan forårsage alvorlig irritation, lokalt hududslæt og/eller allergiske reaktioner.
  • Risikoen for systemisk toksicitet efter topikal applikation øges ved:
    • behandling af større områder over længere tid
    • okklusion
    • behandling af sarte, blødende vorter eller vorter, der for nylig er blevet fjernet
    • vorter i kønsområdet (fx rectum og vagina).

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Smerter
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Reaktioner og ubehag på applikationsstedet
Hud og subkutane væv Erytem Huderosion, Hudkløe, Svie
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Det reproduktive system og mammae Balanopostit

Kliniske aspekter

Lokale reaktioner kan forekomme 2.-3. behandlingsdag i forbindelse med vortenekrosen. 

Interaktioner

Anden medicin sammen med Condyline®
  • Kombinationer med andre præparater, som indeholder podophyllin er kontraindiceret.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe, men på grund af virkningsmekanismen frarådes behandling under graviditet. Der er ingen data, der tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe, men på grund af virkningsmekanismen frarådes behandling under amning. Der er ingen data for udskillelse i modermælken.  


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må tappes. Donors tappeegnethed afhænger dog af udbredelse og lokalisation af hudaffektion.

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Condyline® påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Condyline® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Metafasehæmmer, der virker ved at hindre opbygningen af mikrotubuli og derved hindre celledeling. 

Farmakokinetik

Absorberes fra hud og slimhinder. Ved normal brug ses ikke systemiske bivirkninger. 

Indholds- og hjælpestoffer

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(A) kutanopløsning 5 mg/ml  (2care4)
Condyline
175409
3,5 ml
Udgået 21-07-2025
(A) kutanopløsning 5 mg/ml  (Orifarm)
Condyline
130813
3,5 ml
385,00 110,00
(A) kutanopløsning 5 mg/ml  (Paranova)
Condyline
056080
3,5 ml
Udgået 21-07-2025
 
 

Revisionsdato

20.05.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...