Rebif®

L03AB07
 
 

Interferon-beta fremstillet ved rekombinant DNA-teknik i gensplejsede ovarieceller fra hamstere. Molekylet er glykosyleret og har aminosyresekvens identisk med human interferon-beta.  

Anvendelsesområder

  • Behandling af patienter, som har oplevet den første demyeliniserende episode med aktiv inflammation (CIS), hvis alternative diagnoser er udelukkede, og hvis patienterne bedømmes at være i høj risiko for udvikling af klinisk sikker MS.
  • Behandling af patienter med aktiv attakvis multipel sklerose, dvs. attak eller tegn på aktivitet på MR-scanning af hjernen og/eller rygmarv inden for det sidste år.


Interferon beta bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til ovennævnte sygdom og dens behandling. 

Se endvidere:

Dispenseringsform

Injektionsvæske, opløsning i sprøjte. 1 fyldt injektionssprøjte indeholder 22 mikrogram (6 mill. IE) eller 44 mikrogram (12 mill. IE) interferon-beta-1a. 

Injektionsvæske, opløsning i pen. 1 pen RebiDose indeholder 22 mikrogram (6 mill. IE) eller 44 mikrogram (12 mill. IE) interferon-beta-1a. 

Injektionsvæske, opløsning i cylinderampul. 0,5 ml indeholder 22 mikrogram (6 MIE) eller 44 mikrogram (12 MIE) interferon-beta-1a. 

Doseringsforslag

  • Voksne. Initialt. 8,8 mikrogram s.c. på varierende injektionssteder 3 gange ugentlig i 2 uger, derefter 22 mikrogram 3 gange ugentlig i 2 uger, hvorefter dosis øges til 44 mikrogram s.c. 3 gange ugentlig.
  • Anbefalet vedligeholdelsesdosis. 44 mikrogram s.c. 3 gange ugentlig. Hvis denne dosis ikke tolereres, kan dosis reduceres til 22 mikrogram s.c. 3 gange ugentlig.

Bemærk: Erfaring savnes vedr. behandling af børn under 2 år. 

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering

GFR: 0-30 ml/min. 

Tæt monitorering tilrådes. 

Evt. indhold af benzylalkohol 

Visse formuleringer af interferon beta-1a (Rebif®) indholder benzylalkohol: Forsigtighed ved brug af høje doser pga. risiko for akkumulering af benzylalkohol og udvikling af metabolisk acidose. 

Forsigtighed, hjælpestoffer

GFR: 30-60 ml/min. 

Indhold af benzylalkohol 

Forsigtighed ved brug af høje doser pga. risiko for akkumulering af benzylalkohol og udvikling af metabolisk acidose. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Referencer:

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh class C). 


Se endvidere

Kontraindikationer

Allergi over for interferoner samt alvorlig depression og/eller selvmordstanker i anamnesen. 

Forsigtighedsregler

  • Behandlingen skal foregå under regelmæssig kontrol af:
    • hæmoglobin
    • trombocyt- og leukocyttal (inkl. differentialtælling)
    • lever-, nyre- og thyroideafunktion.
  • Bør anvendes med forsigtighed til patienter med:
    • dårligt reguleret epilepsi
    • krampeanfald
    • depressive symptomer
    • thyroideasygdomme
    • hjertesygdom i anamnesen
    • knoglemarvsdepression.

 

Indhold af benzylalkohol 

Rebif injektionsvæske indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. Læs mere her

Typiske alvorlige fejl

Typiske alvorlige fejl
Beskrivelse Konsekvens
Forveksling af styrker, så der overdoseres. Indlæggelseskrævende infektion på grund af overdosering og deraf følgende immunsuppression.
Se endvidere Patientsikkerhed og lægemidler.

Bivirkninger

Bivirkninger og bivirkningshyppigheden kan variere afhængigt af præparat. 

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Blod og lymfesystem Anæmi, Leukopeni, Lymfopeni, Neutropeni, Trombocytopeni*
Infektioner og parasitære sygdomme Influenzalignende symptomer  (inkl. feber, artralgi og myalgi)****
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Reaktioner på indstiksstedet  (inkl. absces, inflammation og nekrose)
Undersøgelser Forhøjede levertransaminaser
Nervesystemet Hovedpine
Almindelige (1-10 %)
Mave-tarm-kanalen Diarré, Kvalme****, Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Kraftesløshed****
Undersøgelser Nedsat hæmatokritværdi
Metabolisme og ernæring Hyperkaliæmi Nedsat appetit
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskelstivhed, Nakkesmerter
Nervesystemet Hypæstesi
Psykiske forstyrrelser Depression Søvnløshed
Nyrer og urinveje Azotæmi
Luftveje, thorax og mediastinum Rhinoré
Hud og subkutane væv Hududslæt, Øget svedtendens****
Vaskulære sygdomme Hedeture
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Øjne Retinopati
Lever og galdeveje Hepatitis
Immunsystemet Urticaria
Det reproduktive system og mammae Metroragi Menoragi
Hud og subkutane væv Alopeci
Vaskulære sygdomme Hypertension, Tromboemboli
Sjældne (0,01-0,1 %)
Blod og lymfesystem Lymfadenopati
Hjerte Kardiomyopati Takykardi
Det endokrine system Hypertyroidisme, Thyroideapåvirkning
Immunsystemet Allergiske reaktioner, Stevens-Johnsons syndrom
Metabolisme og ernæring Hypertriglyceridæmi
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskelkramper
Nervesystemet Demyelisering
Psykiske forstyrrelser Angst, Konfusion, Suicidaladfærd
Nyrer og urinveje Nefrotisk syndrom
Det reproduktive system og mammae Brystsmerter, Menstruationsforstyrrelser
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø
Ikke kendt hyppighed
Blod og lymfesystem Pancytopeni
Hjerte Arytmier, Hjerteinsufficiens Palpitationer
Det endokrine system Hypotyroidisme
Lever og galdeveje Autoimmun hepatitis, Leverinsufficiens
Immunsystemet Anafylaktisk reaktion, Angioødem Panniculitis
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskelsvaghed, Systemisk lupus erythematosus**, Øget muskeltonus
Nervesystemet Migræne, Paræstesier, Svimmelhed
Psykiske forstyrrelser Følelsesmæssig labilitet, Psykose, Ængstelse
Hud og subkutane væv Debuterende eller forværret psoriasis, Erythema multiforme Hudkløe
Vaskulære sygdomme Pulmonal hypertension***, Synkope***** Vasodilatation

* Tilfælde af trombotisk mikroangiopati, der har manifesteret sig som trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP) eller hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), herunder dødelige tilfælde, er indrapporteret i forbindelse med interferon-beta-præparater. 

** Lægemiddelinduceret. 

*** Klasserelateret bivirkning ved interferon-præparater. 

**** Hyppigheden af forekomsten er højere ved behandlingens start. 

***** Normalt er synkope en enkeltstående episode, der sædvanligvis forekommer ved behandlingens start og ikke optræder igen ved efterfølgende injektioner. 

 

Interaktioner

Anden medicin sammen med Rebif®
  • Generelt nedsætter interferoner aktiviteten af cytokrom P450 i leveren.
  • Forsigtighed tilrådes ved samtidig anvendelse af antiepileptika og visse antidepressiva.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: 

Fortsat behandling under graviditet bør vurderes hos den enkelte patient under hensyntagen til det kliniske forløb. 

 

Der synes data (der er usikkerhed om graden af overlap af studiepopulationer) for omkring 1.300 levende fødte børn eksponeret for interferon beta-1a/1b i første trimester uden tegn til overhyppighed af medfødte misdannelser. Data er forbundet med nogen usikkerhed. 

 

Et farmakoepidemiologisk studie fra Finland og Sverige beskriver 14 medfødte misdannelser blandt 718 levende-fødte børn eksponerede for interferon beta - dette er betryggende lavt. Der var ikke tegn på overhyppighed af lav fødselsvægt eller for tidlig fødsel. Man har i dette studie dog defineret eksponering som indløsning af en recept i en periode på 6 måneder før graviditeten eller på et tidspunkt i løbet af graviditeten. Dette er er ret dårlig opløsningsgrad af eksponeringsdata, som kompromitterer fortolkningen. Der er formentligt kun et ubetydeligt overlap med den population, som er beskrevet nedenfor. 

 

Data fra et pharmacovigilance studie, som kombinerer data fra mange producenter i 26 europæiske lande, beskriver knapt 600 levendefødte børn eksponeret i første trimester uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Studiet adskiller ikke interferon beta-1a og -1b i forhold til eksponering. Kvaliteten af disse data er dog kompromitteret af et meget stort loss-to-follow-up (61 %), og nogen uklarhed i forhold til indsamling af observationerne.  

 

Men studiet er alt andet lige betryggende i forhold til uønsket fosterpåvirkning. 

 

Evt. indhold af benzylalkohol 

Rebif injektionsvæske indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til gravide og ammende. Læs mere her

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 1550, 3711, 3966, 4275, 4680, 4681, 4827, 5284

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er meget lav (< 0.01 %) og absorption efter oral indtagelse er tillige minimal. Bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet. 

 

Evt. indhold af benzylalkohol 

Rebif injektionsvæske indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved brug af høje doser til gravide og ammende. Læs mere her


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Rebif® påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Rebif® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Virkemåden kendes ikke fuldstændigt.  

Farmakokinetik

  • Maksimal plasmakoncentration efter 3-8 timer (s.c.) hhv. 5-15 timer (i.m.).
  • Passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren.
  • Plasmahalveringstid 50-60 timer (s.c.) hhv. ca. 10 timer (i.m.).

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

pH 3,5-4,5. 

 

Holdbarhed 

Injektionsvæske i fyldt injektionssprøjte og pen 

  • Opbevares i køleskab (2-8 ºC) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.
  • Tåler opbevaring ved stuetemperatur (højst 25 ºC) i en enkelt periode på 14 dage, hvorefter det kan returneres til køleskab.

Injektionsvæske i flerdosisbeholder (cylinderampul) 

  • Opbevares i køleskab (2-8 ºC) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.
  • Tåler opbevaring ved stuetemperatur (højst 25 ºC) i en enkelt periode på 14 dage, hvorefter det kan returneres til køleskab.
  • Efter åbning: Holdbar i 28 dage.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(BEGR) injektionsvæske, opl. 22 mikrogram/0,5 ml
Rebif
036108
4 x 1,5 ml
7.930,50 1.321,75 129,17
(BEGR) injektionsvæske, opl. 22 mikrogram/0,5 ml
Rebif
151341
12 x 0,5ml fyldt pen, RebiDose
7.553,90 1.258,98 123,04
(BEGR) injektionsvæske, opl. 22 mikrogram/0,5 ml
Rebif
518977
12 x 0,5 ml fyldt inj.spr.
7.553,90 1.258,98 123,04
(BEGR) injektionsvæske, opl. 44 mikrogram/0,5 ml
Rebif
034988
4 x 1,5 ml
10.303,05 1.717,18 83,91
(BEGR) injektionsvæske, opl. 44 mikrogram/0,5 ml
Rebif
059873
12x0,5ml fyldt inj.spr.
9.813,50 1.635,58 79,92
(BEGR) injektionsvæske, opl. 44 mikrogram/0,5 ml
Rebif
156713
12x0,5ml i fyldt pen RebiDose
9.813,50 1.635,58 79,92
(BEGR) injektionsvæske, opl. 44 mikrogram/0,5 ml
Rebif
393386
12x0,5ml fyldt inj.spr.(Abacus
11.055,55 1.842,59 90,04

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)


5284. Marta Korjagina, Katja M Hakkarainen, Sarah Burkill et al. Prevalence of adverse pregnancy outcomes after exposure to interferon beta prior to or during pregnancy in women with MS: Stratification by maternal and newborn characteristics in a register-based cohort study in Finland and Sweden. Mult Scler Relat Disord. 2021; 48, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33429303/ (Lokaliseret 23. oktober 2023)


4827. Hellwig K, Geissbuehler Y, Sabidó M et al. Pregnancy outcomes in interferon-beta-exposed patients with multiple sclerosis: results from the European Interferon-beta Pregnancy Registry. J Neurol. 2020, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/32100126 (Lokaliseret 17. oktober 2023)


4680. Coyle PK, Sinclair SM, Scheuerle AE et al. Final results from the Betaseron (interferon β-1b) Pregnancy Registry: a prospective observational study of birth defects and pregnancy-related adverse events. BMJ Open. 2014; 4, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24821713 (Lokaliseret 17. oktober 2023)


4681. Hellwig K, Haghikia A, Rockhoff M et al. Multiple sclerosis and pregnancy: experience from a nationwide database in Germany. Ther Adv Neurol Disord. 2012; 5:247-53, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22973421 (Lokaliseret 17. oktober 2023)


4275. Weber-Schoendorfer C, Schaefer C. Multiple sclerosis, immunomodulators, and pregnancy outcome: a prospective observational study. Mult Scler. 2009; 15(9):1037-42, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19692433 (Lokaliseret 24. februar 2022)


1550. SPC, Lægemiddelstyrelsen. , http://www.produktresume.dk (Lokaliseret 17. marts 2023)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)


3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines (Lokaliseret 6. februar 2024)

 
 

Revisionsdato

09.12.2024. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...