Generel information
Antidepressivum. Serotoningenoptagshæmmer.

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) 50 mg eller 100 mg fluvoxaminmaleat.
Doseringsforslag

Depression
- Voksne. Individuelt. Initialt sædvanligvis 50-100 mg dgl. om aftenen. Dosis kan øges til 200 mg. Døgndoser på 100 mg gives én gang dgl. om aftenen. Maksimal døgndosis er 300 mg.
- Ældre. Individuelt. 50-100 mg dgl.
- Effekt af behandlingen ses normalt efter 2-4 uger. Behandlingsvarighed: Se Unipolare depressive tilstande og Depressioner ved bipolar lidelse.
- Bemærk: Bør ikke anvendes til patienter under 18 år.
OCD
- Voksne. Initialt 50 mg dgl. i 3-4 dage. Dosis øges gradvis til 100-300 mg dgl.
- Børn > 8 år. Initialt 25 mg dgl. Dosis kan øges med 25 mg hver 4.-7. dag til højst 200 mg dgl.
- Doser over 50 mg dgl. bør fordeles på 2 doser, evt. største dosis gives ved sengetid.
- Behandlingen af børn og unge under 18 år skal varetages af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
Bemærk:
- Langsom dosistitrering anbefales for ældre.
- Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.
Håndtering af kapsler og tabletter

filmovertrukne tabletter 50 mg, Parallelimport (2care4) Delekærv for nemmere indtagelse |
filmovertrukne tabletter 100 mg, Parallelimport (2care4) Delekærv for nemmere indtagelse |
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Kan tages med eller uden mad.
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
Knusning/åbning
Kan knuses.
Administration
Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.
Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering
GFR: 0-15 ml/min.
Lav initialdosis og langsom optitrering.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

Seponering

På grund af risiko for seponeringssymptomer som fx svimmelhed, tremor, kvalme, søvnløshed og asteni bør seponering foretages gradvis.
- Det anbefales normalt at aftrappe behandlingen over mindst 4 uger, gerne 8 uger eller længere.
- Aftrapningsplanen skal løbende tilpasses individuelt til den enkelte patient.
- I udgangspunktet kan der forsøges med en halvering af dosis med 1-2 ugers mellemrum (ved evt. symptomer forlænges intervallet med mindst 1 uge).
- Når den lavest mulige dosis er nået, seponeres behandlingen efter nogle uger. Opstår der herefter symptomer, kan man forsøge at give mindst mulig dosis hver anden dag eller skifte til escitalopram dråber, som kan gives i passende fortynding.
- Bemærk, at der typisk opstår problemer når sidste dosis seponeres, ikke ved de initiale halveringer af dosis. Desuden skal man omhyggeligt monitorere for om depressionen eller angsttilstanden vender tilbage med hyppige samtaler.
- Hvis sidste del af aftrapningen ikke lader sig gøre, kan der evt. forsøges med skift til fluoxetin (fx 10-20 mg dgl.), der så seponeres uden aftrapning efter 1-2 ugers behandling.
Se desuden Seponeringssymptomer ved SSRI-behandling og Aftrapning af antidepressiva.
Kontraindikationer

Kombination med MAO-hæmmere
Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation.
Kombinationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt.
En evt. behandling med MAO-hæmmere må først indledes 2 uger efter seponering af fluvoxamin.
Andre kontraindikationer
Samtidig behandling med pimozid er kontraindiceret pga. snævert terapeutisk indeks for pimozid og øget risiko for QT-forlængelse.
Forsigtighedsregler

Blødningsforstyrrelser
Abnorm blødning er forekommet ved behandling med SSRI. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere blødningsforstyrrelser samt ved behandling, der kan øge blødningsrisikoen (fx NSAID-behandling).
Børn og unge
- Hos børn og unge under 18 år er i sjældne tilfælde både set øget risiko for suicidal adfærd og aggressivitet.
- Fluvoxamin bør kun anvendes til børn og unge mellem 8 og 18 år ved OCD. Hvis behandling skønnes nødvendig, overvåges nøje for tegn på suicidal adfærd.
- Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales.
Diabetes
Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes.
Epilepsi og kramper
SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529).
Glaukom
Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom.
Mani/hypomani
- Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani.
- Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin.
- Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien.
Myokardieinfarkt
Manglende erfaring vedr. behandling efter nyligt myokardieinfarkt. Forsigtighed anbefales.
Angst
Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgning hos patienter med angst.
Risiko for hyponatriæmi
Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Seponering bør overvejes ved hyponatriæmi.
Risiko for knoglebrud
Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med SSRI. Undersøgelser tyder på, at SSRI kan mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression.
Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner
Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med fluvoxamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres.
Skizofreni
De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling.
Suicidaltanker og -adfærd
- Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år.
- Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance.
- Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Almindelige (1-10 %) | ||
Hjerte | Palpitationer, Takykardi | |
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Diarré, Dyspepsi, Mundtørhed, Obstipation |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Kraftesløshed, Utilpashed | |
Metabolisme og ernæring | Nedsat appetit | |
Nervesystemet | Svimmelhed, Tremor | Hovedpine |
Psykiske forstyrrelser | Agitation, Angst, Nervøsitet, Somnolens | Søvnløshed |
Hud og subkutane væv | Øget svedtendens | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Immunsystemet | Angioødem | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Artralgi | Myalgi |
Nervesystemet | Ataksi, Ekstrapyramidale gener | |
Psykiske forstyrrelser | Hallucinationer, Konfusion | |
Det reproduktive system og mammae | Ejakulationsforstyrrelser* | |
Hud og subkutane væv | Hudkløe, Hududslæt | |
Vaskulære sygdomme | Ortostatisk hypotension | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Lever og galdeveje | Leverpåvirkning | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Kramper | |
Psykiske forstyrrelser | Mani | |
Det reproduktive system og mammae | Galaktoré | |
Hud og subkutane væv | Fotosensibilitet | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Blod og lymfesystem | Blødning | |
Det endokrine system | Hyperprolaktinæmi | Uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon - SIADH |
Mave-tarm-kanalen | Smagsforstyrrelser | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Malignt neuroleptikasyndrom | |
Immunsystemet | Stevens-Johnsons syndrom | |
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Fraktur**, Serotoninsyndrom*** | |
Undersøgelser | Vægttab, Vægtøgning | |
Metabolisme og ernæring | Hyponatriæmi (særligt hos ældre) | |
Nervesystemet | Akatisi, Paræstesier | |
Graviditet, puerperium og den perinatale periode | Postpartum blødning**** | |
Psykiske forstyrrelser | Suicidale tanker eller adfærd | |
Nyrer og urinveje | Vandladningsbesvær | |
Det reproduktive system og mammae | Anorgasme* | Menstruationsforstyrrelser |
Hud og subkutane væv | Erythema multiforme, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) |
* Der er rapporteret tilfælde, hvor bivirkninger relateret til seksuel dysfunktion er vedblevet efter seponering af SSRI og SNRI.
** Der er set forøget risiko for knoglebrud hos patienter over 50 år ved langvarig behandling, men øget risiko for afkalkning af knoglerne ses også ved ubehandlet depression.
*** Serotoninsyndrom (se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor)) og malignt neuroleptikasyndrom (se Antipsykotika - bivirkninger) er forekommet ved behandling med SSRI. Risikoen forøges ved samtidig anvendelse af serotonerge midler, midler, der svækker serotonins metabolisme (MAO-hæmmere) og dopaminantagonister. Se desuden interaktioner.
**** Øget risiko for postpartum blødning er set ved behandling med SSRI og SNRI inden for 1 måned før fødsel.
Kliniske aspekter
- Forbigående gastro-intestinale bivirkninger (fx kvalme, diarre og opkastning) ses generelt ved SSRI og ca. 10 % af patienterne ophører behandlingen af denne årsag.
- Søvnbesvær, nervøsitet, ængstelse og agitation er andre almindelige bivirkninger, der ofte ses i starten af behandlingen.
- Seksuelle forstyrrelser er almindeligt forekommende (ofte hos 30-40 %) og er vedvarende under hele behandling. Disse bivirkninger er muligvis lidt sjældnere forekommende ved brug af SNRI og vortioxetin. Hvis de forekommer, kan skift til disse præparater overvejes. Bivirkningerne ses desuden ikke ved fx mirtazapin. Se i øvrigt tabel 4 i Antidepressiva.
- Visse bivirkninger som fx træthed og søvnforstyrrelser kan være vanskelige at skelne fra depressionssymptomer.
- Ved stigning i leverenzymer bør behandlingen seponeres.
Interaktioner

MAO-hæmmere
- Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret.
Alkohol
- SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening. Effekten er individuel og kan hos nogle være kraftig. Forsigtighed ved alkoholindtag anbefales derfor særligt i starten af behandlingen.
Påvirkning af P450-enzymer (CYP)
- Fluvoxamin er en potent hæmmer af CYP1A2 samt i mindre grad af CYP2C og CYP3A4. Mulighed for stigning i plasmakoncentrationen og langsommere metabolisering af midler, der omsættes via disse enzymer (fx alprazolam, clomipramin, clozapin, caffein, lansoprazol, midazolam, olanzapin, omeprazol, triazolam), se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
- Særlig forsigtighed ved stoffer med snævert terapeutisk indeks (fx carbamazepin, ciclosporin, phenytoin, theophyllin, tizanidin, warfarin). Dosisjustering kan være nødvendig. Kombination med clozapin, lansoprazol, omeprazol og tizanidin bør undgås.
- For midler, som clopidogrel, hvor et prodrug aktiveres via et af ovennævnte CYP-enzymer, kan koncentrationen af det aktive stof reduceres.
Risiko for øgning af den serotonerge effekt
- Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere, andre serotonerge antidepressiva, lithium, triptaner, tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820), se SSRI.
- Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering.
Graviditet

Baggrund: Der data for omkring 50 1. trimester eksponerede og et meningsfyldt risikoestimat er ikke muligt.
Se:
Antidepressiv behandling af gravide
Se også Klassifikation - graviditet
Amning

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 1 %.
Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Alkohol

Alkohol bør undgås ved behandling med Dumirox.
Den sløvende effekt af Dumirox forstærkes.
Forgiftning

Farmakodynamik

Selektiv serotoningenoptagshæmmer (SSRI). Hæmmer genoptaget af neurotransmitteren serotonin ved at blokere serotonins transportprotein (SERT). Mængden af serotonin uden for nervecellen øges derved. Medvirkende til den antidepressive effekt er formentlig en direkte øgning af serotonin i synapsespalten eller en nedregulering og desensibilisering af 5HT1A-autoreceptorerne (der hæmmer frigørelse af serotonin fra nerveterminalen). Imidlertid har SSRI'erne også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregulering af cortisolreceptorerne, medførende mindsket hypofyse-binyrebark aktivitet, øget neurogenese i hippocampus).
Påvirker desuden andre neurotransmittere og receptorer. Se desuden tabel 4 i Antidepressiva.
Farmakokinetik

- Biotilgængelighed ca. 50 % pga. first pass-metabolisme.
- Maksimal plasmakoncentration efter 3-8 timer.
- Steady state efter ca. 1 uge.
- Metaboliseres i leveren til inaktive metabolitter.
- Plasmahalveringstid 17-22 timer.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
filmovertrukne tabletter | 50 mg (2care4) |
Farve
Andre
|
|
100 mg (2care4) |
Farve
Andre
|
Firma

Tilskud

Klausuleret tilskud til behandling af depression eller angst:
- hvor behandling med antidepressivum/angstdæmpende lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres, eller
- i de helt særlige tilfælde, hvor et skifte for velbehandlede patienter til antidepressivum/angstdæmpende lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens mentale tilstand vil være forbundet med stor risiko for tilbagefald.
For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | filmovertrukne tabletter
50 mg
(2care4)
(kan dosisdisp.)
Dumirox |
053650 |
90 stk. (blister)
|
608,00 | 6,76 | 13,51 | |
(B) | filmovertrukne tabletter
100 mg
(2care4)
(kan dosisdisp.)
Dumirox |
425824 |
90 stk. (blister)
|
885,00 | 9,83 | 9,83 |
Foto og identifikation

![]() Filmovertrukne tabletter 50 mg (2care4) |
Præg: |
291
|
Kærv: | Delekærv for nemmere indtagelse |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 8,7 x 8,7 |
![]() Filmovertrukne tabletter 100 mg (2care4) |
Præg: |
313
|
Kærv: | Delekærv for nemmere indtagelse |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 8,1 x 15,3 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
5820. Videbech P. Serotoninsyndrom. Ugeskriftet for Læger. 2022, https://ugeskriftet.dk/videnskab/serotoninsyndrom (Lokaliseret 26. oktober 2023)
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
4529. Kanner AM. Most antidepressant drugs are safe for patients with epilepsy at therapeutic doses: A review of the evidence. Epilepsy Behav. 2016; 61:282-6, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27236241 (Lokaliseret 3. marts 2022)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

