Generel information
1. generations højdosis-antipsykotikum med sedativ effekt. Butyrophenonderivat. Se desuden tabel 1 i Klassifikation af antipsykotika.
Anvendelsesområder
Skizofreni og andre psykotiske tilstande.
Dispenseringsform
Tabletter. 1 tablet indeholder 40 mg (delekærv) pipamperon (som hydrochlorid).
Doseringsforslag
Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger.
Psykoser
Initialt 40 mg 2-3 gange dgl. i 1 uge. Vedligeholdelsesdosis 120-400 mg dgl. fordelt på flere doser.
Bemærk:
- Tabletterne tages med et glas vand.
Håndtering af kapsler og tabletter
| tabletter 40 mg, Eumedica Delekærv |
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.
Kontraindikationer
Bevidsthedspåvirkning, fx:
- Komatøse tilstande
- Bevidsthedssvækkelse udløst af rusmidler
- Kredsløbskollaps og/eller CNS-depression.
Parkinsons sygdom
Ekstrapyramidale symptomer er registrerede som almindelige bivirkninger. Dipiperon® bør undgås ved Parkinsons sygdom pga. risiko for forværring af tilstanden.
Forsigtighedsregler
Demens
Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.
Forlænget QT-interval
QT-forlængelse er forekommet i meget sjældne tilfælde. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
Prolaktinstigning
Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.
Risiko for malignt neuroleptika syndrom
Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.
Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987):
- Agitation
- Alkoholindtag
- Dehydrering
- Fejlernæring
- Fysisk udmattelse
- Jernmangel
- Psykoaktive stoffer
- Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
- Thyrotoksikose
- Trauma.
Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis.
Risiko for kramper
Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel.
Venøs tromboemboli
Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.
Ældre
Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.
Bivirkninger
Registrerede bivirkninger |
||
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Meget almindelige (> 10 %) | ||
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Rigiditet | |
| Psykiske forstyrrelser | Somnolens | |
| Almindelige (1-10 %) | ||
| Hjerte | Takykardi | |
| Mave-tarm-kanalen | Opkastning | |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Kraftesløshed | |
| Immunsystemet | Urticaria | |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Øget muskeltonus | |
| Nervesystemet | Akatisi, Dyskinesier, Gangforstyrrelser, Okulogyration, Opistotonus, Spasticitet | |
| Psykiske forstyrrelser | Depression | |
| Det reproduktive system og mammae | Amenoré | |
| Vaskulære sygdomme | Ortostatisk hypotension* | |
| Ikke kendt hyppighed | ||
| Blod og lymfesystem | Leukopeni | |
| Hjerte | Ventrikelflimren | |
| Det endokrine system | Hyperprolaktinæmi | |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Hypotermi, Malignt neuroleptikasyndrom** | Feber, Træthed |
| Immunsystemet | Allergiske reaktioner | |
| Undersøgelser | Forhøjede leverenzymer, Vægtøgning | |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Kramper | |
| Nervesystemet | Parkinsonisme, Tardive dyskinesier, Tremor | |
| Det reproduktive system og mammae | Gynækomasti, Oligomenoré, Priapisme | Galaktoré |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Epistaxis | |
| Hud og subkutane væv | Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) | Hududslæt |
| Vaskulære sygdomme | Hypotension, Synkope, Ødemer | |
* Ortostatisk hypotension ses især ved høj initialdosis.
** Malignt neuroleptikasyndrom (se Antipsykotika - bivirkninger) kræver omgående seponering og ofte indlæggelse på specialafdeling.
Kliniske aspekter
- Pipamperon er et højdosisantipsykotikum og sedation og autonome bivirkninger ses derfor i udpræget grad.
- Der ses generelt færre ekstrapyramidale symptomer (EPS) ved højdosis antipsykotika, men særligt ved langtidsbehandling af ældre med store doser, kan der være risiko for neurologiske bivirkninger (bl.a.dyskinesier), der kan være irreversible(6351) (6352). Dette forebygges bedst ved at undgå akutte EPS.
- Forlænget QT-interval kan forekomme og medføre risiko for potentielt alvorlig hjerterytmeforstyrrelse (torsades de pointes). Se rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka.
- Pipamperon er et af de antipsykotika, der giver højere risiko for vægtøgning og højdosisantipsykotika som pipamperon er generelt associeret med diabetes type 2. Patienten skal følges som beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning (2867) samt under forsigtighedsregler.
- Som ved alle typer antipsykotika er der øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens, ligesom disse patienter er mere følsomme over for de øvrige bivirkninger. Anvendelse af antipsykotika til udelukkende at dæmpe uro, aggression og rastløshed, anbefales ikke. I de tilfælde, hvor antipsykotisk behandling er indiceret, bør der anvendes et 2. generations præparat.
- Se i øvrigt Antipsykotika – bivirkninger og tabel 1 i Klassifikation af antipsykotika.
Interaktioner
- Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen.
- Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
- Risiko for potensering af den antikolinerge effekt ved kombination med atropin, tricykliske antidepressiva eller antihistaminer.
- Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.
Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet bør så vidt mulig undgås:
- Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
- En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
- Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
- Visse azoler (fx fluconazol)
- Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
- Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
- Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
- Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
- Tricykliske antidepressiva
- En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).
1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.
2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.
Se desuden Antiarytmika.
Graviditet
Se desuden Antipsykotisk behandling af gravide og ammende.
Amning
Bloddonor
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Alkohol
Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Dipiperon®.
Patienten kan opleve øget træthed.
Forgiftning
Farmakodynamik
Binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D2-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Pipamperon er et 1. generations højdosis antipsykotikum med kraftig sedativ og autonom effekt, men med relativt lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger. Se Klassifikation af antipsykotika.
Farmakokinetik
- Plasmahalveringstid 17-22 timer.
- Metaboliseres hovedsageligt til inaktive metabolitter.
- Udskilles gennem nyrerne.
Indholds- og hjælpestoffer
| Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
|---|---|---|---|
| tabletter | 40 mg |
Andre
|
Firma
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
| Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| (B) | tabletter
40 mg
(kan dosisdisp.)
Dipiperon |
395628 |
40 stk. (blister)
|
72,15 | 1,80 | 9,02 |
Foto og identifikation
 Tabletter 40 mg |
| Præg: |
DIPIP
|
| Kærv: | Delekærv |
| Farve: | Hvid |
| Mål i mm: | 8,2 x 8,2 |
Referencer
3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
6509. Sundhedsstyrelesen. NKA: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika. SST. 2025; April, https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/NKR-Forebyggelse-og-behandling-af-adfaerdsmaessige-og-psykiske-symptomer-hos-personer-med-demens (Lokaliseret 25. april 2025)
6511. Mok PLH, Carr MJ, Guthrie B et al. Multiple adverse outcomes associated with antipsychotic use in people with dementia: population based matched cohort study. BMJ. 2024; Apr 17;385:e076268, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38631737/ (Lokaliseret 28. april 2025)
6510. Nørgaard A, Jensen-Dahm C, Wimberley T et al. Effect of antipsychotics on mortality risk in patients with dementia with and without comorbidities. J Am Geriatr Soc. 2022; 70(4):1169-79, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35029305/ (Lokaliseret 28. april 2025)
6352. Caroff SN. Recent Advances in the Pharmacology of Tardive Dyskinesia. Clin Psychopharmacol Neurosci. 2020, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7609206/ (Lokaliseret 14. oktober 2024)
6351. Owens DC. Tardive dyskinesia update: treatment and management. BJPsych Advances. 2019; 25(2):78-89, https://www.cambridge.org/core/journals/bjpsych-advances/article/tardive-dyskinesia-update-treatment-and-management/86C2A419F86A09DC5670BF45BD98B610# (Lokaliseret 14. oktober 2024)
2867. retsinformation.dk. Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser. VEJ nr 9276 af 06/05/2014. 2014, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163024 (Lokaliseret 4. maj 2023)
3895. Berman BD. Neuroleptic Malignant syndrome: a review for neurohospitalist. Neurohospitalist. 2011; 1(1):41-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3726098/ (Lokaliseret 14. august 2023)
5987. Strawn JR, Keck PE Jr, Caroff SN. Neuroleptic malignant syndrome. Am J Psychiatry. 2007; 164(6):870-6, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17541044/ (Lokaliseret 9. august 2023)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)
