Klima/Miljø og Lægemidler

Klimaforandringer og sundhedskrise

Baggrund  

Klimaforandringerne er ikke blot en miljø- og klimamæssig udfordring, men også en sundhedskrise. WHO har erklæret at klimaforandringerne er en af de største trusler mod den globale sundhed ⁽⁶⁴⁶⁴⁾. Dette er en alvorlig udfordring, som endelig er begyndt at få relevant opmærksomhed både nationalt og internationalt.  

I Danmark spiller sundhedsvæsenet en afgørende rolle i at beskytte menneskers sundhed, samt behandle og lindre syge mennesker, men det bidrager også til klimaændringer gennem sit betydelige klimaaftryk. Ifølge diverse kilder står sundhedsvæsenet for op til 6 % af de globale CO2-udledninger ⁽⁶⁴⁶⁵⁾. Der er derfor et presserende behov for at reducere klimaaftrykket fra sundhedssektoren. Beregninger fra Danske Regioner ⁽⁶⁴⁶⁶⁾, og det engelske sundhedsvæsen, NHS ⁽⁶⁴⁶⁷⁾, viser at 20-25 % af sundhedsvæsenets klimaaftryk stammer fra lægemidler. Derfor er der kommet skærpet fokus på lægemidlers bæredygtighed.  

Et lægemiddel sætter klima og miljø aftryk gennem hele dets livscyklus. Et bæredygtigt lægemiddel defineres ved et lægemiddel, som er produceret, transporteret, brugt og bortskaffet på en måde, der minimerer dets klima og miljømæssige påvirkninger.  

Figur 1, viser et lægemiddels livscyklus, som inkluderer både produktion, forbrug og bortskaffelse.  

Lægemidlernes klima og miljø aftryk

Et lægemiddels klimaaftryk refererer til den samlede mængde drivhusgasser, der udledes i forbindelse med dets livscyklus. Et lægemiddel sætter også et miljøaftryk, som dækker over lidt bredere miljø påvirkninger, end et klimaaftryk, herunder forurening af vand og jord, samt effekter på økosystemer og biodiversitet. Effekterne opstår, når lægemiddelrester diffunderer ud i miljøet, typisk via spildevandet.  

Klima- og miljøaftryk inkluderer faserne produktion, transport, anvendelse, forbrug og bortskaffelse af lægemidlet, som er illustreret i figur 1.  

Klimaaftrykket kan beregnes på forskellige måder. Det mest brugte i sundhedssektoren, er aktuelt det man kalder en ”top down analyse”, hvor aftrykket (CO2-aftrykket) er beregnet ud fra en monetær enhed, dvs. at det er baseret på et indkøbsbudget i monetære enheder (kr.) ⁽⁶⁴⁶⁸⁾. I praksis vil det sige, at man tager udgangspunkt i et overordnet indkøbsbudget, og ud fra det beregner et CO2-aftryk. Metoden har både usikkerheder og udfordringer, og derfor er der efterhånden fokus på at finde andre metoder til at beregne lægemidlers klimaaftryk på.  

Et alternativ er en livscyklusanalyse, kaldet LCA, som kvantificerer udledningerne fra hver fase i processen, eksempelvis energi- og ressourceforbrug under produktion, transporten, brændstofforbrug, aftryk i forbrugsfasen, og affaldshåndtering ⁽⁶⁴⁶⁹⁾. En LCA inkluderer også et miljøaftryk, og vil derfor altid være mere korrekt og retvisende at anvende, hvis man har sådan en. Desværre har alle lægemidler ikke som udgangspunkt en LCA, og derfor kan det aktuelt være svært at sammenligne lægemidlers klimaaftryk og miljøaftryk, relativt set. Der kommer dog heldigvis løbende mere evidens på dette område. 

Tiltag for at fremme bæredygtighed

Indsatser der kører internationalt og nationalt  

Flere organisationer og initiativer arbejder allerede på at fremme bæredygtighed inden for sundhedsvæsenet. Bl.a. findes der den internationale organisation Health Care Without Harm Europe, en organisation, der arbejder for at reducere sundhedsvæsenets klimaaftryk og fremme miljøvenlige løsninger i Europa. National Health Service, NHS i England var et af de første lande, der var ude og sætte krav og ambitioner om at opnå en mere bæredygtig sundhedssektor. De har en specifik ambition om, at de skal opnå klimaneutralitet. Samme mål har Danske Regioner lanceret i starten af 2024, via deres strategi Grønne Hospitaler ⁽⁶⁴⁷⁰⁾.  

Lægemiddelindustriforeningen, LiF⁽⁶⁴⁷¹⁾, Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, IgL ⁽⁶⁴⁷²⁾, og Foreningen for Parallelimport af Medicin, FPM, har politikker og strategier for, hvorledes der fremadrettet kan arbejdes mod mere bæredygtig medicin. Amgros bidrager også til indsatsen, og har indført kriterier i grønne udbud, der tager miljøhensyn i betragtning ⁽⁶⁴⁷³⁾. Grøn Praksis ⁽⁶⁴⁷⁴⁾, som er forankret under Dansk Selskab for Almen Medicin er med til at skubbe almen praksis i en mere bæredygtig retning. Læger for Klimaet ⁽⁶⁴⁷⁵⁾ er en forening bestående af læger og andre, som ønsker at oplyse og medvirke til den grønne omstilling af sundhedsvæsenet.  

Hvad kan du selv gøre?  

• Særlige hensyn. Orienter dig, om der er særlige hensyn til det lægemiddel der udskrives, hvad angår klima og miljø, fx via feltet "Klima og Miljø" på præparatbeskrivelserne på Medicin.dk.
• Affaldssortering. Udfør korrekt affaldssortering, og aflever ubrugt medicin på primær apotek, eller send til destruktion ved medicinaffald. Husk at frasortere pap og plastisk fra lægemiddelfraktionen.
  Informer patienterne om, at lægemidler ikke skal smides ud i restaffald i husholdningen, og det må ikke smides i toilettet.
  Læs også artiklen Medicinrester og -affald.
• Mindste lægemiddelpakning. Ordinerende læge bør udskrive små startpakninger, hvor det er muligt, og tilpasse pakningsstørrelsen til behandlingsvarighed og behov (mængde).

Eksempler på yderligere indsatser  

Inhalationsmedicin 

Mange inhalatorer bruger drivgasser med høj global opvarmningspotentiale (GWP). Skift til mere miljøvenlige inhalatorer, som fx pulverinhalatorer, dette vil reducere udledningerne betydeligt⁽⁶⁴⁷⁶⁾. 

Anæstesigasser 

Gasser som desfluran og sevofluran har en stor klimabelastning. Desfluran er den mest forurenende anæstesigas, og der er ikke tungtvejende kliniske fordele i at anvende desfluran i stedet for den mere klimavenlige gas sevofluran. I Danmark er brug af desfluran aktuelt udfaset i alle regioner⁽⁶⁴⁷⁷⁾.  

Lattergas 

Bruges ofte i fødsler og kirurgi, men har en betydelig klimabelastning. Nogle regioner har investeret i lattergas destruktorer, som neutraliserer lattergas til en klimaneutral form. Herudover arbejder man med at se på hvorledes lattergasforbruget evt. vil kunne reduceres, uden at gå på kompromis med patienters behov for smertedækning⁽⁶⁴⁷⁸⁾. 

Orale lægemiddelformer i stedet for intravenøst administrerede  

Der er i litteraturen begyndt at komme eksempler på, at en behandlings klimaftryk reduceres væsentligt ved at ordinere oralt i stedet for intravenøst. Fx på Changi General Hospital blev en vejledning for oral paracetamol implementeret i oktober 2018 for at reducere omkostninger og miljøpåvirkning i forbindelse med operationer. Alle voksne elektive patienter fik 1 gram oral paracetamol før operationen. Implementeringen af interventionen resulterede i en reduktion af intravenøs paracetamolbrug fra 30,4 % til 16,7 %, hvilket svarerede til et årligt besparelse på cirka 3.000 flasker. Miljømæssigt medførte det en reduktion i de årlige CO2-ækvivalente emissioner fra 194,3 kgCO2e til 100,3 kgCO2e pr. 1.000 operationer. Derfor kan det være en god ide at overveje om en ordination kan foretages oralt i stedet for intravenøst hvor muligt.  

Genanvendelse af ubrugte lægemidler  

Et hollandsk studie kaldet ROAD studiet, gik ud på at bede udvalgte patientgrupper om at tilbagelevere ubrugt medicin. Medicinen blev udleveret i forseglede poser med en temperaturlogger, så det ifm. returnering var muligt at kvalitetstjekke medicinen ift. bl.a. udseende, uåbnet tilstand, holdbarhedsdato og korrekt opbevaring inden for temperaturgrænserne for den pågældende medicin. Ved returnering til sygehusapoteket gennemgik den indleverede medicin et kvalitetstjek. Herefter kunne medicinen genudleveres til nye patienter. Deres resultater viste en reduktion på 68 % af spildt medicin (som udgjorde 2,4 % af de samlede udleverede lægemiddelomkostninger i undersøgelsen) og en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på mindst 576 € (2021 US $682) pr. inkluderet patient⁽⁶⁴⁷⁹⁾. 

Returpen  

Returpen-projektet som køres af en række medicinalfirmaer i fællesskab med apoteker og regioner, er en bæredygtighedsindsats, der sigter mod at reducere miljøpåvirkningen fra brugte insulinpenne. Initiativet indebærer indsamling og genanvendelse af de materialer, der anvendes i penne, såsom plast, i stedet for at lade dem ende som affald. Projektet er en del af en ambition om at fremme cirkulær økonomi og minimere virksomhedernes klima- og miljø-aftryk. Ved at genbruge ressourcerne bidrager Returpen-projektet både til affaldsreduktion og en mere bæredygtig fremtid inden for medicinalindustrien. 

Fremtiden

Medicin.dk har oprettet et nyt felt kaldet ”Klima og miljø” på beskrivelsen af præparaterne. Fremover vil dette felt inkludere viden om det enkelte lægemiddels bæredygtighed, i takt med at mere konkret forskning, viden og data bliver tilgængeligt. Dette vil ikke blot øge opmærksomheden, men også inspirere til handling blandt sundhedsprofessionelle og patienter, mhp. at bidrage til den overordnede grønne omstilling af sundhedsvæsenet.  

Udførelse af rationel farmakoterapi inkluderer i fremtiden også at vægte bæredygtighed, som inkluderer klima og miljømæssige hensyn, sammen med et lægemiddels effekt, bivirkning og pris. Se eksempel i figur 2. 

Figur 2 Rationel farmakoterapi udføres ud fra en vægtning af lægemidlets effekt, pris, bivirkning og klima og miljø påvirkning.