Status epilepticus kan for praktiske formål defineres som et konvulsivt anfald, der varer > 5 minutter, eller gentagne anfald hvor patienten ikke genvinder fuld bevidsthed mellem anfaldene, eller et non-konvulsivt anfald, der varer > 10 minutter, og som er associeret med iktale forandringer på EEG. Epileptisk status ses ofte i forbindelse med medicinsvigt hos patienter med epilepsi, men kan også være patientens første anfald eller anfald sekundært til strukturel læsion (fx blødning eller tumor).

Alle typer af epileptiske anfald kan udvikle sig til status epilepticus. Absencestatus eller status med fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning er formentlig ikke i sig selv skadelige for hjernen men konvulsivt status eller febrilt status er forbundet med en stor risiko for permanent hjerneskade eller død. Non-konvulsivt fokalt status er ofte symptomatisk og har generelt en dårlig prognose.

Behandlingsvejledning

Enkeltstående epileptiske anfald behandles sædvanligvis ikke, da de ofte er selvlimiterende og varer < 2-3 minutter. Hvis et krampetilfælde derimod har varet > 5 minutter, er der overvejende sandsynlighed for, at anfaldet fortsætter, og behandling bør iværksættes med henblik på at afbryde anfaldet.

Der skelnes primært mellem to typer epileptisk status afhængigt af motorisk involvering

konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus
non-konvulsivt status epilepticus (vedvarende fokale anfald med påvirket bevidsthed eller absence status epilepticus)

Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus, voksne og børn

Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus er en akut livstruende tilstand, som kræver hurtig og konsekvent behandling, hvorfor det er vigtigt, at der på alle hospitalsafdelinger foreligger en instruks for status-behandling. Hvis patienten er set af læge præhospitalt, kan der behandles med diazepam og midzolam i.v. i samme doser.

Præhospital behandling

Præhospital behandling omfatter diazepam rektalvæske eller midazolam mundhulevæske (vægtafhængig dosering til børn, til voksne typisk midazolam bukkalt 10 mg eller diazepam 10 mg rektalt). Hvis patienten er set af læge præhospitalt kan der behandles med diazepam og midzolam i.v. i samme doser.

Hospitalsbehandling

Der gives umiddelbart ilt på maske (10 l/min) og måles blodsukker. Derefter etableres intravenøs adgang med NaCl, og der tages blodprøver inkl. som minimum elektrolytter, levertal og plasmaniveau for evt. igangværende antiepileptisk behandling. Om muligt følges også iltmætning.

Sideløbende med nedenstående symptomatiske behandling er det vigtigt at afklare eventuel udløsende årsag, som kan være apopleksi, tumor, forgiftning (alkohol eller andre rusmidler), metaboliske forstyrrelser, neuroinfektioner m.m.

Mistænkes hypoglykæmi, gives glucose (i.v.) forudgået af thiamin til voksne (300 mg i.v.).

VOKSNE	Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus behandling af VOKSNE
Indtil der hurtigst muligt er etableret i.v. adgang, kan gives: Diazepam rektalvæske: 10 mg rektalt, max 2 gange. eller Midazolam mundhulevæske 10 mg bukkalt, max 2 gange.
Trin 1: Den medicinske i.v. behandling startes med indgift af:
Indgiften kan gentages 1 gang efter 5 minutter Diazepam: 0,2 mg/kg i.v., typisk 10 mg. Injektionshastighed 5-10 mg/minut. Alternativt kan anvendes Midazolam 0,2 mg/kg i.v., typisk 10 mg, givet over 2 minutter. Lorazepam 0,1 mg/kg i.v., typisk 4 mg. Injektionshastighed max 2 mg/minut. Clonazepam 1 mg i.v., max 1 mg, givet over 5 minutter.
Trin 2: Hvis anfaldet ikke stopper efter 2 doser, bør der gives i.v. mætningsdosis af:
Fosphenytoin (Pro-Epanutin): 20 mg PÆ/kg som i.v. infusion. Infusionshastighed max 150 mg PÆ/minut. Indgiften skal ske under EKG-monitorering og kontrol af blodtryk. ELLER Valproat: 40 mg/kg. Injektionshastighed max 5 mg/kg/minut ELLER Levetiracetam: 60 mg/kg givet over 15 minutter ELLER (særligt ved mistanke om abstinensudløst status) Phenobarbital: 10 mg/kg. Injektionshastighed < 100 mg/minut.
Trin 3: Ved manglende respons på denne behandling:
Patienten bør lægges i coma med midazolam eller propofol for definitivt at afbryde anfaldet. Anfaldet bør være stoppet 30 minutter efter anfaldets begyndelse for at undgå irreversibel hjerneskade.
Det er vigtigt umiddelbart efter, at status er under kontrol, at instituere daglig vedligeholdelsesbehandling med det anvendte antiepileptikum. Efterfølgende kan stoffet aftrappes over et par uger, hvis andre anfaldsforebyggende tiltag er iværksat.

⁽⁵¹⁹⁹⁾

BØRN	Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus I.V. behandling af BØRN (> 1 måned og < 18 år)
Initialbehandling omfatter ABC-stabilisering, samt evt. korrektion af hypoglykæmi og elektrolytforstyrrelser. Indtil der hurtigst muligt er etableret i.v. adgang, kan gives: Midazolam bukkalt: Børn 3-12 mdr. 2,5 mg Børn 1-5 år. 5 mg Børn 5-10 år. 7,5 mg Børn og unge 10-18 år. 10 mg Diazepam rektalvæske: 0,5 mg/kg, max enkeltdosis 10 mg, højst 2 gange.
Trin 1: Uanset evt. præhospital indgift af midazolam eller diazepam gives følgende i.v.:
Indgiften kan gentages efter 5 minutter. Diazepam: 0,4 mg/kg i.v., givet over 2 minutter. Max enkeltdosis 10 mg. ELLER Midazolam: 0,2 mg/kg i.v., givet over 2 minutter. Max enkeltdosis 10 mg. Alternativt kan anvendes: Lorazepam 0,1 mg/kg i.v., typisk 4 mg. Injektionshastighed max 2 mg/minut. Må dog ikke gentagnes hos børn < 5 år pga. risiko for akkumulering af hjælpestoffer. Clonazepam 0,05 mg/kg i.v., max 1 mg, givet over 5 minutter.
Trin 2: Hvis anfaldet ikke stopper efter 2 doser benzodiazepin gives efter yderligere 5 minutter:
Valproat: 40 mg/kg givet over 2-5 minutter. Max enkeltdosis 3.000 mg. Valproat skal ikke gives til børn, hvor der er mistanke om, at årsagen til status epilepticus er metabolisk lidelse betinget af mitokondriesygdom (fx sygdomme forårsaget af mitochondriel polymerase-gamma dysfunktion (POLG)). ELLER Levetiracetam: 60 mg/kg givet over 5 minutter. Max enkeltdosis 3.500 mg.
Trin 3: Under anæstesiberedskab efter 20 minutter:
Midazolam: Bolus 0,2 mg/kg. (Max enkeltdosis 10 mg, kan gentages). Efterfulgt af 0,1 mg/kg/time som i.v. infusion med optrapning indtil effekt (dog max 2 mg/kg/time).
Se endvidere Status epileptikus (børn > 1 måned) Dansk Pædiatrisk Selskab, september 2023.

Non-konvulsivt status epilepticus

Behandles primært med intravenøs diazepam (evt. under EEG-monitorering), dog vælges valproat ved absence-status.

Der kan anvendes samme lægemidler som ved konvulsivt status epilepticus, men oral behandling er oftest tilstrækkelig. Ved et symptomatisk (fokalt) non-konvulsivt status er prognosen dårlig. Diagnosen kan kun endeligt stilles ved EEG, og neuropædiatrisk/neurologisk ekspertise medinddrages.

Referencer

5363. Dansk Neurologisk Selskab, DNS. Neurologisk National Behandlings Vejledning - NNBV. neuro.dk. 2025, https://nnbv.dk/ (Lokaliseret 12. februar 2025)

6361. Dansk Neurologisk Selskab og Dansk Epilepsi Selskab. National behandlings- & visitationsvejledning for epilepsi 2022 (NBV). Dansk Neurologisk Selskab. 2022, https://epilepsi-nbv.dk/ (Lokaliseret 18. februar 2025)

5199. Jaideep Kapur, Jordan Elm, James M. Chamberlain et al. Randomized Trial of Three Anticonvulsant Medications for Status Epilepticus. NEJM. 2019; 381:2103-13, https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1905795 (Lokaliseret 19. oktober 2023)

N

Centralnervesystemet

Relevante links

Akutte anfald og status epilepticus

Behandlingsvejledning

Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus, voksne og børn

Non-konvulsivt status epilepticus

Referencer

Kontakt

Om medicin.dk – professionel