En delekærv er ikke altid en delekærv
Revisionsdato:
17.01.2025
Delekærve
En delekærv kan bruges til at dele en tablet i to dele, hvis firmaet har vist, at delekærven deler tabletten i to lige store dele, dvs. vægten af de to dele må højst afvige 10 % fra hinanden.
Men det gælder ikke alle delekærve, så her er beskrivelse af de forskellige delekærve og de oplysninger, vi giver på medicin.dk.
Tabletter kan have tre slags delekærve:
- Doserbar delekærv/krydskærv
Delekærven eller krydskærven kan bruges til at dele og dosere tabletten i to eller flere lige store dele, altså en godkendt delekærv.- I feltet "Dispenseringsform" vil der stå (delekærv) eller (krydskærv) i parentes.
- Under ”Foto og identifikation” vil der ved foto af tabletten stå ”Delekærv”.
- Delekærv/krydskærv til at lette indtagelse
Delekærven eller krydskærven kan ikke bruges til at dele en tablet i to halve tabletter/fire kvarte tabletter, men kan anvendes til at lette indtagelse.- I feltet "Dispenseringsform" vil delekærv ikke være nævnt.
- I feltet "Dosering" vil der stå: "Bemærk: Delekærven eller krydskærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv/kvart tablet indeholder halv/fjerdedel dosis."
- Under ”Foto og identifikation” vil der ved foto af tabletten stå ”Delekærv eller krydskærv for nemmere indtagelse”.
- Delekærv/krydskærv kan ikke anvendes til at dele tabletten
Ved visse tabletter kan man ikke bruge "delekærven" til at dele tabletten, enten fordi den smuldrer, deler upræcist eller er for hård. Ifølge firmaet er delekærven ikke en delekærv, men blot en markering.
- I feltet ”Dispenseringsform” vil delekærv ikke være nævnt.
- Under ”Foto og identifikation” vil der ved foto af tabletten stå ”Delekærven kan ikke anvendes til at dele tabletten”.
Læs mere om Halve tabletter og hvad må du?
Læs evt. mere om forskellige typer tabletter og kapsler på medicin.dk - Borger.
Eller læs om lægemidler til oral administration på medicin.dk - Professionel.
Se den lille animationsfilm om delekærv: