Ved in vitro-fertilisering ønskes gonadotropinhæmning for at synkronisere follikelvæksten og undgå ovulation, før æggene kan udtages. Antigonadotrop effekt kan opnås ved GnRH-agonister, der initialt stimulerer gonadotropin-sekretionen, og først inducerer en hæmning ca. en uge efter behandlingsstart. Samme effekt kan opnås med GnRH-antagonister, som har en umiddelbart hæmmende virkning på såvel LH som FSH.  

Endometriose og prostatacancer er påvirkelige af koncentrationen af henholdsvis østrogen og testosteron i blodet. Det er derfor muligt at behandle disse tilstande med en gonadotropin releasing hormon analog (GnRH-analog), som via hæmning af gonadotropinsekretionen sænker kønshormonniveauet i blodet. Andre tilstande, som pubertas præcox, er betinget af en for tidlig gonadotropinsekretion, hvorfor direkte hæmning af hypofysens gonadotropinudskillelse kan normalisere kønshormondannelsen.

Hæmning af dannelsen og frigørelse af gonadotropiner kan ske ved hjælp af 2 forskellige typer af GnRH-analoger 

1. GnRH-agonister.
   Anvendes ved in vitro-fertilisering (IVF) samt ved brystkræft og prostatacancer, se GnRH-agonister.
2. GnRH-antagonister.
   Anvendes ved in vitro-fertilisering (IVF), se GnRH-antagonister.