Gruppen anvendes ved behandling af spasticitet (se Spasticitet) og ved behandling af muskelspændinger ved reumatologiske tilstande. Ved sidstnævnte er der en tradition for ofte at behandle med chlorzoxazon, særligt ved akutte smertetilstande, men der er ringe evidens for effekten. Den kliniske erfaring er, at effekten er sparsom. Analgetika og eventuelt antiinflammatoriske midler er det primære ved behandling af muskelspændinger ved reumatologiske tilstande. I særlige tilfælde kan man overveje at supplere med centralt virkende muskelrelaksantia.