N
Centralnervesystemet
Relevante links
Midler mod migræne
N02C
Anfaldsbehandling af migræne
Et svagt analgetikum (paracetamol og ASA) eller NSAID bør være førstevalgspræparatet ved migræneanfald. Nogle patienter har effekt af kombinationen svage analgetika (eller NSAID) og metoclopramid eller domperidon. Ved utilstrækkelig effekt af svage analgetika og NSAID bør der forsøges behandling med triptaner.
Profylaktisk behandling af migræne
β-blokkere (propranolol eller metoprolol) og candesartancilexetil er førstevalg i migræneprofylaksen.
Andre muligheder er topiramat, botulinum type A toxin (kronisk migræne), erenumab, eptinezumab, fremanezumab eller galcanezumab (kronisk migræne), amitriptylin, valproat, lisinopril, rimegepant (episodisk migræne), pitzotifen, riboflavin og magnesium (6672).
For yderligere information, se migræne.
På området findes desuden en behandlingsvejledning fra Medicinrådet .
Revurdering af behandlingen
Skrøbelige og ældre
Vurdering af mulige bivirkninger og risici til medikamentel behandling er altid vigtig men særlig vigtig hos skrøbelige og ældre. Generelt bør midler mod migræneanfald vurderes ved 3 forskellige anfald, før det kan vurderes endeligt om de er effektive. Generelt bør effekt og bivirkninger af forebyggende behandlinger mod hovedpine revurderes hver 6-12 måned. Dette er særligt vigtigt for ovennævnte grupper, da de ofte har flere komorbide sygdomme, ofte får polyfarmaci og kan nedbryde medicinen langsommere end yngre. Disse grupper har derfor øget risiko for interaktioner og toksicitet.
Referencer
6672. Schytz H, Bendtsen L et al. Migræne behandling. neurologiske Nationale Behandlingsvejledning, nNBV. Dansk Neurologisk Selskab. 2025, https://nnbv.dk/migraene-behandling/ (Lokaliseret 25. september 2025)
