Bariumsulfat

V08BA

Revideret: 16.10.2024

Det meget tungtopløselige bariumsulfat bruges i vandig suspension tilsat stabilisator. Til visse præparater er der tilsat et overfladeaktivt stof, så kontraststoffet lettere trænger ind mellem slimhindefolder mv. Bariumsulfat egner sig kun som kontraststof i mave-tarm-kanalen, da det andre steder kan forårsage granulomdannelse. Absorberes ikke fra mave-tarm-kanalen. 

Anvendelsesområder

Øsofagografi, gastrografi, duodenografi, jejunografi, ileografi og colografi.  

Præparatvalg

Pt. er der ikke markedsført præparater, som indeholder bariumsulfat, i Danmark. 

Kontraindikationer

Hvis der er mistanke om perforation i øsofagus eller mave-tarm-kanalen, bør der anvendes et vandopløseligt kontraststof. Tidligere allergilignende reaktioner på bariumbaseret kontraststof.  

Bivirkninger

Bariumsulfat kan give eller forværre obstipation, forværre en ulcerøs colitis-inflammation, fx peritonitis ved perforation. Prævalensen af obstipation kan reduceres ved at drikke rigeligt.  

 
 
Gå til toppen af siden...