Midler mod dystoni

M03AX

Revideret: 17.06.2025

Dystoni er en bevægeforstyrrelse karakteriseret ved vedvarende eller periodiske muskelsammentrækninger. Dystone bevægelser optræder i mønstre og kan være vridende eller tremolerende og kan ofte startes eller forværres af frivillige bevægelser. 

 

Se i øvrigt også bevægeforstyrrelser

Behandlingsvejledning

Generaliseret dystoni er svær at behandle medicinsk med oral medicin, men en række lægemidler kan forsøges (nævnt i prioriteret rækkefølge): 

  1. levodopa
  2. antikolinergika (trihexyphenidyl, kræver udleveringstilladelse)
  3. clonazepam
  4. baclofen
  5. tetrabenazin
  6. klorzoxazon
  7. propranolol (mod dyston tremor)

 

Litteraturen er i stor grad baseret på klinisk erfaring og åbne ukontrollerede studier (4980). Det er ofte nødvendigt at kombinere behandling med flere af ovenævnte præparater. Diagnostik og behandling er en specialistopgave. Ved medicinsk behandlingsrefraktær generaliseret dystoni kan patienten henvises til specialafdeling med stillingtagen til såkaldt Deep Brain Stimulation (DBS). 

 

Fokale dystonier fx blefarospasmer, torticollis og skrivekrampe samt fokal spasticitet behandles primært med intramuskulær injektion af botulinum toxin. Botulinum toksin-behandling (Botulinum toksin type A, Botulinum toksin type B) er anerkendt som den sikreste og mest effektive symptomdæmpende behandling ved fokal dystoni. 

  • Der er ingen forskel i sikkerhed og effektivitet af serotype A og B, men der er en større risiko for udvikling af antistoffer ved serotype B, hvorfor serotype A vanligvis er første valg.
  • Europæiske guidelines anbefaler brug af type B, hvis der opstår manglende effekt af type A. (Type B er dog ikke registreret på det danske marked p.t.)

Bemærk: 

  • Individuel doseringsguide er tilgængelig. Ved behandling af børn bør tages specielle forholdsregler vedr. dosis.
  • Doseringsenhederne for de enkelte præparater må betragtes som specifikke og kan ikke overføres fra det ene til det andet præparat.
  • Behandlingen er en specialist opgave
  • Ved medicinsk behandlingsrefraktær spastisk torticollis kan patienten henvises til specialafdeling med stillingtagen til DBS.

Præparatvalg

Førstevalg til behandling af dystoni med tidlig debut, sen debut i benene og uden andre diagnoser er levodopa (op til 600 mg fordelt på 3 doser) for at udelukke en dopa-responsiv dystoni.  

Ved fokale dystonier er førstevalgspræparatet injektion af botulinum toxin Type A. 

 

Udfra de kliniske karakteristika ved de forskellige former for dystoni (generaliseret, hemi, segmental og fokal) kan behandling med de ovenfor nævnte perorale præparater afprøves, eventuel i kombination. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Botulinum type A toxin Botox®
AbbVie
pulver til injektionsvæske, opl.  50 enheder 1 stk.   1.478,30
Botulinum type A toxin Botox®
AbbVie
pulver til injektionsvæske, opl.  100 enheder 1 stk.   2.352,20
Botulinum type A toxin Botox®
AbbVie
pulver til injektionsvæske, opl.  100 enheder 10 stk.   2.332,58
Botulinum type A toxin Botox®
AbbVie
pulver til injektionsvæske, opl.  100 enheder 1 stk.   2.191,80
Botulinum type A toxin Botox®
AbbVie
pulver til injektionsvæske, opl.  100 enheder 1 stk.   2.275,10
Botulinum type A toxin Botox®
AbbVie
pulver til injektionsvæske, opl.  100 enheder 1 stk.   2.191,05
Botulinum type A toxin Botox®
AbbVie
pulver til injektionsvæske, opl.  200 enheder 1 stk.   4.682,60
Botulinum type A toxin Botox®
AbbVie
pulver til injektionsvæske, opl.  200 enheder 6 stk.   4.664,43
Botulinum type A toxin Dysport®
IPSEN
pulver til injektionsvæske, opl.  300 enheder 1 stk.   1.561,55
Botulinum type A toxin Dysport®
IPSEN
pulver til injektionsvæske, opl.  300 enheder 1 stk.   1.562,85
Botulinum type A toxin Dysport®
IPSEN
pulver til injektionsvæske, opl.  300 enheder 1 stk.   1.562,85
Botulinum type A toxin Dysport®
IPSEN
pulver til injektionsvæske, opl.  500 enheder 2 x 500 E   5,15
Botulinum type A toxin Dysport®
IPSEN
pulver til injektionsvæske, opl.  500 enheder 2 x 500 E   4,92
Botulinum type A toxin Dysport®
IPSEN
pulver til injektionsvæske, opl.  500 enheder 2 x 500 E   4,83
Botulinum type A toxin Dysport®
IPSEN
pulver til injektionsvæske, opl.  500 enheder 2 x 500 E   4,93
Botulinum type A toxin Dysport®
IPSEN
pulver til injektionsvæske, opl.  500 enheder 2 x 500 E   4,91
Botulinum type A toxin Xeomin
Merz Therapeutics
pulver til injektionsvæske, opl.  50 enheder 1 stk.   1.430,00
Botulinum type A toxin Xeomin
Merz Therapeutics
pulver til injektionsvæske, opl.  100 enheder 1 stk.   2.582,15
Botulinum type A toxin Xeomin
Merz Therapeutics
pulver til injektionsvæske, opl.  200 enheder 1 stk.   5.158,80
Botulinum type A toxin Xeomin
Merz Therapeutics
pulver til injektionsvæske, opl.  200 enheder 6 stk.   4.320,30

Referencer

4980. Balint et al. Dystonia. Nat Rev Dis Primers. 2018; 4:26, https://www.nature.com/articles/s41572-018-0028-1 (Lokaliseret 18. oktober 2023)

 

3425. Danielsen EH, Lykkegaard A, Møller M et al. Neurologisk National Behandlingsvejledning. Behandling af Dystoni. Dansk Neurologisk Selskab. 2017, http://neuro.dk/wordpress/nnbv/behandling-af-dystoni/ (Lokaliseret 22. februar 2022)

 

4981. Simpson DM, Hallett M, Ashman EJ et al. Practice guideline update summary: Botulinum neurotoxin for the treatment of blepharospasm, cervical dystonia, adult spasticity, and headache: Report of the Guideline Development Subcommittee of the American Academy of Neurology. Neurology. 2016; 86(19):1818-26, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27164716 (Lokaliseret 18. oktober 2023)

 

2198. Hallett M, Albanese A, Dressler D et al. Evidence-based review and assessment of botulinum neurotoxin for the treatment of movement disorders. Toxicon. 2013; 67:94-114, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23380701 (Lokaliseret 26. april 2023)

 

2791. Albanese A, Asmus F, Bhatia KP et al. EFNS guidelines on diagnosis and treatment of primary dystonias. Eur J Neurol. 2011; 1:5-18, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20482602 (Lokaliseret 4. maj 2023)

 
 
 
Gå til toppen af siden...