Midler mod dyskinesi

N05A, N05B, N07X

Revideret: 17.06.2025

Dyskinesier er abnorme ufrivillige bevægelser, der ofte optræder ved fremskreden Parkinsons sygdom som bivirkning til antiparkinsonbehandling, se Parkinsons sygdom

Behandlingen af dyskinesier ved Parkinsons sygdom er reduktion af parkinsonmedicin og/eller behandling med amantadin (2531) (2532).  

 

Akut dystoni ses i forbindelse med behandling med 1. generations antipsykotika, antiemetika og SSRI præparater. 

 

Spontane orale dyskinesier og tardive dyskinesier (TD) kan udløses af længerevarende behandling med antipsykotika, som blokerer dopaminreceptorerne. Både 1. generations og 2. generations antipsykotika kan forårsage denne bivirkning - de sidste dog sjældnere. 

TD er aldrig rappporteret under behandling med dopamin depleterende præparater (reserpin og tetrabenazin) og sjældent under behandling med atypiske antipsykotika som clozapin. 

 

Se i øvrigt også bevægeforstyrrelser

Behandlingsvejledning

Ved tardive dyskinesier og akut dystoni er behandlingen primært seponering af det udløsende stof. 

 

Antikolinergika (fx biperiden) kan anvendes ved akutte dystonier, men kan forværre tardive dyskinesier og dyskinesier ved Parkinsons sygdom. Benzodiazepiner kan også anvendes: diazepam i.v. ved akutte tilstande og clonazepam ved kronisk behandling. 

 

Dopamin depleterende præparater som tetrabenazin kan anvendes til behandling af tardive dyskinesier. Det kan sædvanlige antipsykotika også men med risiko for udløsning af tardive dyskinesier. Det gælder ikke tetrabenazin, som hæmmer oplagringen af visse transmittersubstanser (dopamin, noradrenalin og serotonin) i præsynaptiske vesikler i nervetrådenes endegrene. Den intraneuronale monoaminooxidase vil derved nedbryde en større del af transmitteren, der således ikke står til rådighed for frigørelse i synapsespalten. 

Præparatvalg

Hvis seponering af det udløsende præparat ikke har effekt, kan akut dystoni, hvor symptomerne er svære, behandles med biperidin (2 mg i.v.) evt. gentaget eller diazepam (5-10 mg i.v.). 

 

Biperidin inj.væske fremstilles magistrelt. 

 

Ved tardive dyskinesier anbefales seponering af antipsykotika eller skift til 2. generations-antipsykotika, hvis muligt. Her er tetrabenazin 1. valg, men i øvrigt er der meget ringe evidens for anden form for medicinsk behandling. Ved medicinsk behandlingsrefraktær tardiv dystoni kan patienten henvises til specialafdeling med stillingtagen til såkaldt Deep Brain Stimulation (DBS). 

 

Der findes nye midler indenfor samme gruppe (VVMAT2 Inhibitors of presynaptic vesicular monoamine); deutetrabenazine og valbenazine, som begge har en væsentlig bedre bivirkningsprofil end og samme effektivitet som tetrabenazine, men disse præparater er endnu ikke godkendte I Europa. 

Nedsat lever- og/eller nyrefunktion

Indholdsstoffer  

Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion  

Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion  

Diazepam 

Nej 

Ja 

Tetrabenazin 

Nej 

Ja 

 

For yderligere information om kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Tetrabenazin Nitoman®
MediLink
tabletter  25 mg 112 stk.   8,66 34,66
Diazepam Stesolid®
TEVA
tabletter  2 mg 25 stk.   3,72 18,61
Diazepam Stesolid®
TEVA
tabletter  2 mg 50 stk.   2,51 12,54
Diazepam Stesolid®
TEVA
tabletter  2 mg 100 stk.   1,41 7,05
Diazepam Stesolid®
TEVA
tabletter  5 mg 25 stk.   6,05 12,10
Diazepam Stesolid®
TEVA
tabletter  5 mg 50 stk.   2,64 5,28
Diazepam Stesolid®
TEVA
tabletter  5 mg 100 stk.   1,32 2,64
Diazepam Stesolid®
TEVA
rektalvæske, opløsning, enkeltdosisbeholder  5 mg/dosis 5 x 2,5 ml   34,54 69,08
Diazepam Stesolid®
TEVA
rektalvæske, opløsning, enkeltdosisbeholder  5 mg/dosis 5 x 2,5 ml   44,47 88,94
Diazepam Stesolid®
TEVA
rektalvæske, opløsning, enkeltdosisbeholder  5 mg/dosis 5 x 2,5 ml   35,20 70,40
Diazepam Stesolid®
TEVA
rektalvæske, opløsning, enkeltdosisbeholder  10 mg/dosis 5 x 2,5 ml   37,26 37,26
Diazepam Stesolid®
TEVA
rektalvæske, opløsning, enkeltdosisbeholder  10 mg/dosis 5 x 2,5 ml   39,81 39,81
Diazepam Stesolid®
TEVA
rektalvæske, opløsning, enkeltdosisbeholder  10 mg/dosis 5 x 2,5 ml   38,60 38,60
Tetrabenazin Tetmodis
AOP Orphan
tabletter  25 mg 112 stk.   8,69 34,75

Referencer

6580. Bashir HH, Jankovic J. Treatment of Tardive Dyskinesia. Neurol Clin. 2020; 38(2):379-396, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32279716/ (Lokaliseret 17. juni 2025)

 

6579. Bhidayasiri R, Jitkritsadakul O, Friedman JH et al. Updating the recommendations for treatment of tardive syndromes: A systematic review of new evidence and practical treatment algorithm. J Neurol Sci. 2018; 289:67-75, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29454493/ (Lokaliseret 17. juni 2025)

 

6581. Correll CU, Kane JM, Citrome LL. Epidemiology, Prevention, and Assessment of Tardive Dyskinesia and Advances in Treatment. J Clin Psychiatry. 2017; 78(8):1136-1147, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29022654/ (Lokaliseret 17. juni 2025)

 

2531. Ory-Magne F, Corvol JC, Azulay JP, et al. Withdrawing amantadine in dyskinetic patients with Parkinson disease: the AMANDYSK trial. Neurology. 2014; 82:300-7, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24371304 (Lokaliseret 2. maj 2023)

 

2532. Schaeffer E1, Pilotto A, Berg D. Pharmacological Strategies for the Management of Levodopa-Induced Dyskinesia in Patients with Parkinson's Disease. CNS Drugs. 2014; 28(12):1155-84, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25342080 (Lokaliseret 2. maj 2023)

 
 
 
Gå til toppen af siden...