Isocitrat dehydrogenase (IDH) er et enzym, som decarboxylerer isocitrat til α-ketoglutarat og CO2. Der er findes tre typer IDH, nemlig IDH1, IDH2, og IDH3. Enzymet spiller en vigtig rolle i cellernes energistofskifte. 

Somatiske (erhvervede) mutationer findes svarende til generne der koder for IDH1 og IDH2, hvorfor der har været fokus på udvikling af medicin målrettet disse to varianter af enzymet. IDH1 er lokaliseret i cytosolen mens IDH2 er lokaliseret i mitokondriet.  

IDH1 eller IDH2 mutationer findes både ved hæmatologiske kræftsygdomme, primært akut myeloid leukæmi og ved andre kræfttyper, f.eks. kolangiokarcinom (galdegangskræft). 

IDH1 og IDH2 mutationer forekommer kun meget sjældent samtidigt.  

Mutationer i IDH1 og IDH2 er næsten altid i enzymets aktive site. 

Sådanne mutationer resulterer i unormal enzymatisk aktivitet der producerer D-2-hydroxyglutarate (D2HG) i stedet for α-ketoglutarat. Herved opstår der meget høje koncentrationer af D2HG i cellerne, hvormed D2HG påvirker cellers differentiering blandt andet via ændret DNA-methyleringsmønster. 

IDH1 og IDH2 hæmning anvendes i dag ved akut myeloid leukæmi, om end IDH2 hæmmeren enasidenib, ikke er markedsført i Europa. 

IDH1 hæmmeren ivosidenib er godkendt i Europa til akut myeloid leukæmi med IDH1 R132-mutation i kombination med azacitidin og som monoterapi ved kolangiokarcinom med IDH1 R132-mutation. 

Meget almindelige og potentielt alvorlige bivirkninger omfatter differentieringssyndrom ved akut myeloid leukæmi og QT-forlængelse.