Generel information
Behandling af COVID-19.

Anvendelsesområder

Behandling af COVID-19 hos voksne, som har øget risiko for progression til svær COVID-19.
Kriterier for nirmatrelvir behandling
- Bekræftet SARS-COV-2 infektion ved reverse transcription-polymerase chain reaction (RT-PCR), undersøgelse af luftvejsprøve eller antigen/selv-test; og
- Betydelige symptomer på COVID-19, som har varet i højst 5 dage*; og
- Risikopatient eller højrisikopatient; og
- Ambulant eller indlagt grundet anden sygdom end COVID-19.
* For højrisikopatienter kan behandling tilbydes efter individuel vurdering til patienter med længerevarende symptomatisk COVID-19.
Definition af risikopatienter og højrisikopatienter findes i Sundhedsstyrelsens guidelines, alternativt se under sygdomsforløb. Sundhedsstyrelsen har udgivet retningslinjer for hvem, der bør behandles med nirmatrelvir.
Der findes også retningslinjer fra Infektionsmedicinsk selskab.
Dispenseringsform

Filmovertrukne tabletter. Pakken indeholder 2 forskellige tabletter:
- Lyserøde tabletter, der indeholder 150 mg nirmatrelvir
- Hvide tabletter, der indeholder 100 mg ritonavir.
Doseringsforslag

Voksne
300 mg nirmatrelvir (2 tabletter á 150 mg) sammen med 100 mg ritonavir (1 tablet á 100 mg) hver 12. time i 5 dage.
Paxlovid skal gives hurtigst muligt efter, at COVID-19 diagnosen er stillet og inden for 5 dage efter symptomdebut.
Bemærk:
- Sikkerhed og virkning er ikke fastlagt hos børn og unge < 18 år.
- Kan tages med eller uden mad.
- Skal synkes hele.
- Hvis det er strengt nødvendigt, kan begge tabletter deles/knuses. Knusning kan dog medføre reduceret plasmakoncentration af ritonavir (hvid tablet).
Håndtering af kapsler og tabletter

filmovertrukne tabletter 150+100 mg, Pfizer Ingen kærv |
Mad og drikke
Kan tages med eller uden mad.
Knusning/åbning
Må ikke knuses.
Administration
Synkes hele.
OBS
Hvis det er strengt nødvendigt, kan begge tabletter deles/knuses. Knusning kan dog medføre reduceret plasmakoncentration af ritonavir (hvid tablet).
Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.
Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering
GFR: 0-30 ml/min.
Dag 1: 300 mg nirmatrelvir (2 tabletter á 150 mg) og 100 mg ritonavir (1 tablet) én gang.
Dag 2 - 5: 150 mg nirmatrelvir/100 mg ritonavir (én tablet af hver slags) én gang dagligt.
På dage med hæmodialyse gives dosis efter hæmodialyse.
GFR: 30-60 ml/min.
Dosis reduceres til 150 mg nirmatrelvir/100 mg ritonavir (1 tablet af hver slags) hver 12. time i 5 dage.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

- Kontraindiceret ved svært nedsat leverfunktion (Child Pugh C) pga. manglende erfaring.
- Hepatitis og andre leverpåvirkninger er forekommet ved behandling med ritonavir. Forsigtighed ved allerede eksisterende leversygdomme, leverenzymabnormiteter eller hepatitis.
Kontraindikationer

Kombination med lægemidler:
- Der primært metaboliseres via CYP3A4 og hvor Paxlovid's hæmmende virkning på CYP3A4 kan give anledning til øget risiko for alvorlige bivirkninger.
- Der er potente induktorer af CYP3A4, der kan nedsætte plasmakoncentrationen af Paxlovid i en grad, der har betydning for det virologiske respons og mulig resistens.
Der henvises til afsnittet Interaktioner samt til produktresumé.
Forsigtighedsregler

Monitorering
- Ved samtidig administration af Bedaquilin/Delamanid anbefales hyppig EKG-monitorering.
- Ved samtidig behandling med steroider fx budesonid anbefales tæt monitorering af lokale og systemiske bivirkninger.
- Ved samtidig behandling med midazolam anbefales tæt klinisk monitorering og medicinsk behandling ved respirationsdepression og/eller forlænget sedation.
- Tilfælde af hypertension, som har været ikke-alvorlige og forbigående, er rapporteret under behandling. Regelmæssig overvågning af blodtrykket anbefales, især hos ældre, eftersom de har en højere risiko for at opleve alvorlige komplikationer i forbindelse med hypertension.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Almindelige (1-10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Diarré, Kvalme, Opkastning, Smagsforstyrrelser Fx metallisk, bitter smag i munden | |
Nervesystemet | Hovedpine | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | |
Immunsystemet | Hypersensitivitet | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Myalgi | |
Hud og subkutane væv | Hudkløe*, Hududslæt* | |
Vaskulære sygdomme | Hypertension | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Utilpashed | |
Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion, Stevens-Johnsons syndrom | |
Hud og subkutane væv | Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) |
* Rapporteret, som symptom på allergisk reaktion/overfølsomhed.
Interaktioner

Nirmatrelvir er samlet en hæmmer af CYP3A og kan øge plasmakoncentrationerne af lægemidler, der primært metaboliseres af CYP3A. Lægemidler, der i udstrakt grad metaboliseres af CYP3A og har en høj first-pass-metabolisme, synes at være mest påvirkelige med hensyn til store stigninger i eksponering, når de administreres samtidigt med Paxlovid.
Ritonavir er en potent CYP3A-inhibitor og hæmmer CYP2D6 og der kan også forventes interaktioner med midler, der metaboliseres via dette enzym (bl.a. visse antidepressiva, antipsykotika og opioider).
Samtidig administration af andre CYP3A4-substrater, der kan medføre potentielt signifikant interaktion, bør kun overvejes, hvis fordelene opvejer risiciene.
Samtidig administration med calcineurinhæmmere og mTORhæmmere kan føre til livstruende og dødelige reaktioner på grund af farmakokinetiske interaktioner. På grund af risikoen for alvorlige interaktioner bør samtidig administration af disse immunsupressive kun overvejes, hvis det er muligt at overvåge serumkoncentrationerne af immunosuppressiva tæt og regelmæssigt. Overvågningen skal ikke kun foretages under samtidig administration af Paxlovid, men også efter behandlingen.
Kombination med følgende midler kan føre til betydende interaktioner med Paxlovid (listen er vejledende, men ikke udtømmende):
- Alfuzosin (Adrenerg α1- receptorantagonist)
- Neratinib, venetoclax (lægemidler mod cancer)
- Amiodaron, dronedaron, flecainid, propafenon (antiarytmika)
- Fusidinsyre, rifampicin, itraconazol (antiinfektiva)
- Carbamazepin, phenobarbital, phenytoin (antiepileptika)
- Colchicin (mod gigt)
- Lurasidon, pimozid, clozapin, quetiapin (antipsykotika)
- Ergotamin (sekalalkaloider)
- Prikbladet perikon (naturlægemiddel)
- Simvastatin og lomitapid (lipidmodificerende stoffer)
- Avanafil, sildenafil, vardenafil (phosphodiesterase- hæmmere (PDE5- hæmmere))
- Diazepam, oral midazolam og triazolam (sedativa/hypnotika)
- Efavirenz og maraviroc (HIV-lægemidler)
- Ciclosporin, tacrolimus, everolimus og sirolimus (immunsupressiva).
Der henvises til produktresumeét pkt. 4.5 for mere information om interaktioner
Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Graviditet

Baggrund: Der er ikke humane data for nirmatrelvir, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Data for ritonavir i monoterapi er betryggende, se Norvir®.
Amning

Baggrund: Der er ikke humane data for nirmatrelvir, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Data for ritonavir i monoterapi er betryggende, se Norvir®.
Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Doping

Ingen restriktioner |
Alkohol

Alkohol og Paxlovid påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

Ritonavir
- Potent CYP3A-inhibitor. Ritonavir hæmmer den CYP3A-medierede metabolisering af Nirmatrelvir, og øger derved plasmakoncentrationerne af nirmatrelvir.
Nirmatrelvir
- Nirmatrelvir er en peptidomimetisk hæmmer af SARS-COV-2-mainproteasen (Mpro), som også kaldes 3C-lignende protease (3CLpro) eller nsp5-protease. Hæmning af SARS-CoV-2 Mpro bevirker, at proteinet ikke kan spaltes i polyprotein-prækursorer, hvorved virusreplikation forhindres.
Farmakokinetik

- Steady-state efter 2 døgn.
- Nirmatrelvir udskilles primært gennem nyrerne ved indgift sammen med ritonavir; henholdsvis 49,6 % og 35,3 % blev genfundet i urin og fæces.
- Ritonavir elimineres hovedsageligt gennem lever- og galdesystemet.
- Terminal halveringstid efter oral administration er 6,1 timer.
- Proteinbindingen af nirmatrelvir er 69 % og af ritonavir 98 - 99 % i humant plasma.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
filmovertrukne tabletter | 150+100 mg |
Nirmatrelvir (150 mg)
Ritonavir (100 mg)
|
Farve
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(A) | filmovertrukne tabletter
150+100 mg
(kan dosisdisp.)
Paxlovid |
576719 |
20+10 stk. (blister) (Orifarm)
|
Udgået 23-06-2025 | |||
(A) | filmovertrukne tabletter
150+100 mg
(kan dosisdisp.)
Paxlovid |
591488 |
20 stk. + 10 stk. (blister)
|
8.721,35 | 290,71 | 1.744,27 |
Foto og identifikation

![]() Filmovertrukne tabletter 150+100 mg (100 mg Ritonavir) |
Præg: |
R9, H
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 9,1 x 17,1 |
![]() Filmovertrukne tabletter 150+100 mg (150 mg Nirmatrelvir) |
Præg: |
PFE, 3CL
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Lyserød |
Mål i mm: | 8,6 x 17,6 |
Referencer

3772. UpToDate. Wolters Kluwer. , https://www.uptodate.com (Lokaliseret 24. februar 2022)

