Axhidrox

D11AA01
 
 

Topikal acetylkolinreceptor-antagonist. 

Anvendelsesområder

Topikal behandling af svær primær aksillær hyperhidrose hos voksne. 

Dispenseringsform

Creme. 1 g indeholder glycopyrroniumbromid svarende til 8 mg glycopyrronium. En dosis (ét tryk på pumpen) indeholder 2,2 mg glycopyrronium. 

Doseringsforslag

  • Sædvanligvis 4,4 mg glycopyrronium pr. armhule (2 pumpetryk).
  • De første 4 uger påføres cremen jævnt i hver armhule en gang dgl. og helst om aftenen.
  • Fra og med den 5. uge kan hyppigheden af påføringen reduceres til to gange om ugen, afhængigt af reduktionen af armsved.
  • Det er nødvendigt med kontinuerlig behandling for at opretholde effekten.

 

Bemærk: 

  • Anvendes udelukkende i underarmsområdet.
  • Påføring af cremen skal foretages med låget på flerdosisbeholderen og ikke med fingrene, da efterfølgende kontakt med mund eller næse kan medføre påvirkning af spytproduktion eller næsesekretioner.
  • Hvis cremen kommer i øjnene, kan glycopyrronium forårsage midlertidig udvidelse af pupillerne og sløret syn. Sker dette, skal øjnene straks skylles med rigelige mængder vand.
  • For at udelukke bivirkninger må det behandlede hudområde ikke komme i kontakt med andre personers hud (fx under samleje).
  • Erfaring savnes ved børn og unge < 18 år og ældre > 65 år.

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering

GFR: 0-30 ml/min. 

Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min), inkl. nyresygdom i slutstadiet med behov for dialyse, bør cremen kun anvendes, hvis den forventede fordel opvejer den potentielle risiko. Der skal overvåges tæt for potentielle bivirkninger. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Referencer:

Kontraindikationer

  • Overfølsomhed over for det aktive stof eller et eller flere af hjælpestofferne.
  • Medicinske tilstande, der kan forværres af cremens antikolinerge virkning (fx glaukom, paralytisk ileus, ustabil kardiovaskulær status ved akut blødning, svær colitis ulcerosa, toksisk megacolon med komplikation af colitis ulcerosa, myastenia gravis, Sjögrens syndrom).

Forsigtighedsregler

  • Svær prostatahyperplasi
  • Blærehalsobstruktion
  • Tidligere eller nuværende urinretention
  • Koronararteriesygdom, kongestivt hjertesvigt, hjertearytmier og hypertension
  • Bør ikke anvendes på betændt eller skadet hud
  • Øget risiko for caries pga. nedsat spytdannelse kan ikke udelukkes. Omhyggelig tandhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg anbefales derfor.
  • Cetostearylalkohol kan give lokalt hududslæt (fx kontakteksem).

 

Benzylalkohol 

Axhidrox indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Læs mere her

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Mave-tarm-kanalen Mundtørhed
Almindelige (1-10 %)
Øjne Øjentørhed
Mave-tarm-kanalen Kvalme, Obstipation
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Reaktioner på applikationsstedet  (smerter, follikulitis, hudkløe)
Nervesystemet Hovedpine
Luftveje, thorax og mediastinum Tørhed i næsen
Hud og subkutane væv Erytem Hudirritation, Tør hud
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Blod og lymfesystem Trombocytopeni
Hjerte Takykardi
Øjne Sløret syn*, Synstab* Okulær hyperæmi, Pupildeformitet, Pupildilatation, Øjenirritation, Øjenkløe
Mave-tarm-kanalen Meteorisme, Synkebesvær, Tørre læber, Unormal afføring
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Træthed, Tørre slimhinder
Lever og galdeveje Leverpåvirkning
Immunsystemet Urticaria
Undersøgelser Forlænget QT-interval, Nedsat hæmoglobin Forhøjede leverenzymer, Forhøjet bilirubin
Nervesystemet Svimmelhed
Psykiske forstyrrelser Angst, Koncentrationsbesvær, Somnolens Rastløshed, Søvnforstyrrelser, Søvnløshed
Nyrer og urinveje Vandladningsbesvær
Det reproduktive system og mammae Brystsmerter
Luftveje, thorax og mediastinum Nasopharyngitis
Hud og subkutane væv Debuterende eller forværret psoriasis, Dermatitis Acne, Hudkløe, Hududslæt, Ændret kropslugt, Øget svedtendens
Ikke kendt hyppighed
Immunsystemet Angioødem, Hypersensitivitet

* Pga. den antikolinerge effekt er der en teoretisk om end meget lille risiko for akut vinkellukning (akut grøn stær), der kan forekomme hos disponerede personer (høj langsynethed, fremskreden grå stær, asiatisk afstamning). 

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske tilgængelighed ved topikal administration er lav. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3803

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den systemiske tilgængelighed ved topikal administration er lav, og det ammede barn skønnes ikke eksponeret for en klinisk betydende mængde af lægemidlet. 


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (3 døgns karantæne).
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Axhidrox påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Axhidrox påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

  • Glycopyrronium er en kompetitiv muskarin acetylkolinreceptorantagonist.
  • Hæmmer acetylkolin-drevne parasympatiske virkninger på glatte muskel- og hjertemuskelceller og på forskellige kirtler, inkl. svedkirtlerne. I svedkirtlerne resulterer dette i reduktion af sved.

Farmakokinetik

Den systemiske absorption fra intakt hud er ringe. 

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Efter aktivering af pumpen: Må højst bruges i 12 måneder efter første aktivering. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) creme 2,2 mg/dosis
Axhidrox
445035
50 g
449,15 8,98
 
 

Revisionsdato

20.01.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...