Generel information
Middel til behandling af hereditær transthyretin amyloidose (hATTR).

Anvendelsesområder

Behandling af hereditær transthyretin amyloidose (hATTR) hos voksne patienter med polyneuropati i stadie 1 og 2.
Behandlingen bør påbegyndes snarest muligt efter symptomstart og forestås af læger med særligt kendskab til amyloidose.
Dispenseringsform

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.
Én fyldt injektionssprøjte indeholder vustrisirannatrium svarende til 25 mg vutrisiran i 0,5 ml injektionsvæske.
Doseringsforslag

Voksne
Sædvanligvis 25 mg som s.c. injektion hver 3. måned.
Administration
Injiceres s.c. i maven (ikke omkring navlen), lår eller overarm.
Glemt dosis
En glemt dosis gives snarest muligt, og doseringen fortsættes hver 3. måned efter sidst indgivne dosis.
Bemærk:
- Tilskud af 2.500-3.000 IE vitamin A dgl. anbefales under behandlingen.
- Erfaring savnes hos børn og unge < 18 år.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, ingen eller begrænset erfaring
GFR: 0-30 ml/min.
Dosisjustering er ikke nødvendig ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Der findes ingen data ved GFR < 30 ml/min.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

Forsigtighedsregler

Risiko for A-vitamin mangel
- Behandling med vutrisiran medfører reduceret transthyretin (TTR-protein) i plasma og dermed reduceret niveau af vitamin A (retinol).
- Før behandlingen skal evt. vitamin A-niveauer under normalgrænsen korrigeres, og symptomer på vitamin A mangel vurderes.
- Dagligt tilskud af vitamin A anbefales (se doseringsforslag).
- Plasmaniveauet af vitamin A kan ikke benyttes som vejledning for tilskud af vitamin A, da transport og optagelse af vitamin A i vævet kan forekomme via alternative mekanismer ved nedsat niveau af TTR.
- Ved øjensymptomer tydende på vitamin A mangel (fx nedsat nattesyn, inflammation eller perforering af hornhinden) skal patienten henvises til oftalmologisk undersøgelse.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Knogler, led, muskler og bindevæv | Artralgi, Smerter i ekstremiteter | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Reaktioner på indstiksstedet* | |
Undersøgelser | Forhøjet basisk fosfatase | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø |
* Omfatter bl.a. erytem, smerter, hudkløe og varmefornemmelse.
Kliniske aspekter
I et fase 3 studie var de eneste bivirkninger, der forekom hyppigere end placebo artralgi (11 %) og smerter i ekstremiteter (15 %) (6264). Ved øjensymptomer på A-vitamin mangel henvises til oftalmolog.
Graviditet

Baggrund: Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Se også Klassifikation - graviditet
Fertile kvinder og mænd
Kvinder
I produktresumeet angives at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og at for lave eller for høje niveauer af vitamin A kan medføre risiko for føtale misdannelser. Vutrisiran og vitamin A tilskud skal være seponerede og plasmaniveauet af vitamin A normaliseret før evt. graviditet.
Denne anbefaling er baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Sammenhængen mellem risiko for uønsket fosterpåvirkning og vitamin A status/tilskud gælder kun ekstremt lave niveauer eller meget høje tilskud af vitamin A gennem længere tid.
Amning

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.
Bloddonor

Doping

Ingen restriktioner |
Alkohol

Alkohol og Amvuttra® påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

Vutrisiran er en dobbeltstrenget lille interfererende ribonukleinsyre (siRNA) rettet mod en sekvens i alle muterede og vildtype transthyretin (TTR) mRNA. Gennem den naturlige proces RNA-interferens medfører vutrisiran katalytisk nedbrydning af TTR-mRNA i leveren og dermed en reduktion af TTR-protein.
Efter gentagne doseringer var TTR reduceret med 83 % og 88 % efter henholdsvis 9 måneders og 18 måneders behandling.
Farmakokinetik

- Maksimal plasmakoncentration efter ca. 3 timer.
- Fordelingsvolumen ca. 0,146 l/kg.
- Halveringstid 5,23 timer.
- 15 - 25 % genfindes uomdannet i urinen.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Egenskaber
pH ca. 7
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
injektionsvæske, opl. i sprøjte | 25 mg |
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(BEGR) | injektionsvæske, opl. i sprøjte
25 mg
Amvuttra |
123472 |
1 stk.
|
1.051.632,50 | 1.051.632,50 |
Referencer

6264. Nie T, Heo YA, Shirley M. Vutrisiran: A Review in Polyneuropathy of Hereditary Transthyretin-Mediated Amyloidosis. Drugs. 2023; 83(15):1425-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37728865/ (Lokaliseret 23. juli 2024)

