Akeega®

L01XK52
 
 

Antineoplastisk middel. Kombination af niraparib, en PARP-hæmmer, og abirateron, en androgen biosyntese hæmmer. 

Anvendelsesområder

  • Metastatisk kastrationsresistent prostatacancer (mCRPC) og BRCA1/2-muteret (germline og/eller somatisk) i kombination med prednison/prednisolon, hvor kemoterapi ikke er indiceret.

Niraparib og abirateron i kombination bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til maligne lidelser og deres behandling. 

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder: 

  • 50 mg niraparib og 500 mg abirateronacetat
  • 100 mg niraparib og 500 mg abirateronacetat.

Doseringsforslag

  • Voksne. 200 mg niraparib/1.000 mg abirateronacetat 1 gang dgl. på omtrent samme tidspunkt hver dag.
  • Anvendes i kombination med 10 mg prednison / prednisolon dgl.

Medicinsk kastration med GnRH-analog bør fortsætte under behandlingen. 

 

Bemærk

  • Tabletterne synkes hele med et glas vand.
  • Tabletterne må ikke knuses.
  • Tages på tom mave mindst 1 time før eller mindst 2 timer efter et måltid.
  • Glemt dosis skal tages hurtigst muligt samme dag, hvorefter der fortsættes med den efterfølgende dosis til planlagt tid.
  • Dosisnedsættelse, midlertidig eller permanent afbrydelse af behandlingen kan blive nødvendig, se produktresumé.

Håndtering af kapsler og tabletter

Håndtering af kapsler og tabletter
filmovertrukne tabletter 100+500 mg, Janssen  Ingen kærv
filmovertrukne tabletter 50+500 mg, Janssen  Ingen kærv
Mad og drikke

Mad og drikke

Tages på tom mave mindst 1 time før eller mindst 2 timer efter et måltid.

Knusning/åbning

Knusning/åbning

Må ikke knuses.

Administration

Synkes hele med et glas vand.

Andet

Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af dette lægemiddel bør udvises forsigtighed. 

 

Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, erfaring savnes

GFR: 0-30 ml/min. 

Dosisjustering er ikke nødvendig ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Erfaring savnes ved GFR < 30 ml/min. Der findes ingen data, og forsigtighed tilrådes.  

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Referencer:

Nedsat leverfunktion

  • Behandling bør overvejes nøje ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B).
  • Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C).

Se endvidere

Kontraindikationer

  • Behandling er kontraindiceret i kombination med Radium-223 behandling.
  • Efterfølgende behandling med Radium-223 må først påbegyndes mindst 5 dage efter sidste dosis.

Forsigtighedsregler

  • Kontrol af aminotransferaser og bilirubin bør foretages:
    • Før behandlingsstart
    • Hver 2. uge i de første 3 mdr
    • Hver måned det efterfølgende år
    • Hver anden måned i resten af behandlingstiden.
  • Behandlingen seponeres ved aminotransferaser > 5 gange øverste normalgrænse (ULN). Efter fald til baselineniveau af leverfunktionsprøverne kan behandlingen genoptages med halv dosis, og levertal bør så kontrolleres hver 2. uge i 3 mdr. og derefter månedligt. Opstår der på ny levertoksicitet, seponeres behandlingen.
  • Behandling bør ikke genoptages hvis:
    • ALAT/ASAT har været ≥ 20 gange ULN
    • ved samtidig stigning i ALAT > 3 gange ULN og total bilirubin > 2 gange ULN i fravær af galdevejsobstruktion.
    • vedvarende hæmatologisk toksicitet, som ikke remitterer inden for 28 dage efter afbrydelse.
  • CYP17-hæmning medfører øget produktion af mineralokortikoid i binyrerne med risiko for hypertension, hypokaliæmi og væskeretention, og forsigtighed tilrådes ved aktuel eller tidligere kardiovaskulær sygdom. Hvis risiko for kongestiv hjerteinsufficiens, skal behandling heraf optimeres og symptomer herpå skal monitoreres hver 2. uge i de første 3 måneder og derefter hver måned. Under behandlingen skal der holdes øje med udvikling af hypertension, hypokaliæmi og ødemer.
  • Præeksisterende hypertension. Blodtrykket kontrolleres ugentlig i to måneder, herefter månedligt i det første år og hver anden måned efterfølgende.
  • Monitorering for tegn og symptomer på infektion, da der er registreret svære infektioner med fravær af neutropeni og /eller leukopeni.
  • Monitorering for tegn og symptomer på lungeemboli.
  • I tilfælde af bekræftet posteriort reversibelt encefalopatisk syndrom (PRES), seponeres behandling permanent.
  • Nedsat knoglemineraltæthed kan forekomme.
  • Der er registreret tilfælde af myelodysplastisk syndrom/akut myeloid leukæmi (MDS/AML) med letal udgang. Ved mistanke om MDS/AML skal patient yderligere udredes og ved bekræftet mistanke, behandling med niraparib seponeres og adækvat behandling igangsættes.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Blod og lymfesystem Anæmi, Leukopeni, Neutropeni, Trombocytopeni
Mave-tarm-kanalen Kvalme, Obstipation, Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Kraftesløshed, Træthed
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Fraktur  (osteoporoserelaterede)
Undersøgelser Forhøjet basisk fosfatase, Vægttab
Metabolisme og ernæring Hypokaliæmi Nedsat appetit
Knogler, led, muskler og bindevæv Artralgi, Rygsmerter
Nervesystemet Svimmelhed
Psykiske forstyrrelser Søvnløshed
Nyrer og urinveje Urinvejsinfektion
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø
Vaskulære sygdomme Hypertension
Almindelige (1-10 %)
Blod og lymfesystem Lymfopeni
Hjerte Atrieflimren, Hjerteinsufficiens, Myokardieinfarkt Palpitationer, Takykardi
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter, Stomatitis Diarré, Dyspepsi, Meteorisme, Mundtørhed
Lever og galdeveje Hepatitis
Infektioner og parasitære sygdomme Infektion i nedre luftveje
Undersøgelser Forhøjet ALAT/ASAT, Forhøjet plasma-kreatinin
Metabolisme og ernæring Hypertriglyceridæmi
Knogler, led, muskler og bindevæv Myalgi
Nervesystemet Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Angst, Depression
Nyrer og urinveje Hæmaturi
Luftveje, thorax og mediastinum Pneumoni, Pneumonitis Hoste, Nasopharyngitis
Hud og subkutane væv Hududslæt
Vaskulære sygdomme Lungeemboli, Perifere ødemer
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Hjerte Angina pectoris
Øjne Konjunktivale gener
Mave-tarm-kanalen Smagsforstyrrelser
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Mucositis
Lever og galdeveje Leverinsufficiens  (akut)
Infektioner og parasitære sygdomme Sepsis  (fra nyrebækkenbetændelse)
Undersøgelser Forhøjet gamma-glutamyltransferase - GGT, Forlænget QT-interval
Psykiske forstyrrelser Kognitiv dysfunktion  (set ved niparib som monoterapi), Konfusion
Luftveje, thorax og mediastinum Epistaxis
Hud og subkutane væv Fotosensibilitet
Ikke kendt hyppighed
Blod og lymfesystem Pancytopeni
Det endokrine system Binyreinsufficiens  (set ved abirateron som monoterapi)
Immunsystemet Allergiske reaktioner  (herunder anafylaksi- niparib som monoterapi)
Knogler, led, muskler og bindevæv Myopati  (set ved abirateron som monoterapi), Rhabdomyolyse  (set ved abirateron som monoterapi)
Nervesystemet Posterior reversibelt encefalopati-syndrom  (set ved niparib som monoterapi)
Luftveje, thorax og mediastinum Allergisk alveolitis  (set ved abirateron som monoterapi)
Vaskulære sygdomme Hypertensiv krise  (set ved niparib som monoterapi)

Interaktioner

Anden medicin sammen med Akeega®, komb.
  • Abirateron hæmmer CYP2D6 og CYP2C8. Det kan overvejes at reducere dosis for lægemidler der metaboliseres via CYP2D6 (fx metoprolol, propranolol, venlafaxin, propafenon, risperidon, flecainid, oxycodon, tramadol).
  • Abirateron er CYP3A4-substrat. Stærke CYP3A4-hæmmere og -induktorer skal anvendes med forsigtighed. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Generel forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QTc-intervallet - bl.a. lithium, visse antiarytmika (fx sotalol, amiodaron), visse antibiotika (moxifloxacin), visse antipsykotika (fx quetiapin) samt methadon. Se endvidere Antiarytmika.
  • Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (biomarkør for prostatacancer).
  • Forsigtighed ved kombination med vacciner, immunsupprimerende midler eller andre cytotoksiske midler pga. begrænsede data.

Graviditet

Ikke relevant.

Ikke indiceret til kvinder. Der er ikke humane data, som tillader et meningsfuldt risikoestimat ved graviditet. Prækliniske data tyder på et væsentligt teratogent potentiale ved klinisk relevante doser.  

Se også Klassifikation - graviditet 

 

Fertile kvinder og mænd

Ved samleje skal der anvendes barrierebeskyttelse under og i 4 måneder efter behandlingsophør. Kvinder bør ligeledes anvende sikker kontraception.  

Amning

Ikke relevant.

Ikke indiceret til kvinder. 


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af bloddonorkorps).

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Akeega® påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Akeega® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Abirateronacetat 

  • Hæmmer biosyntesen af testosteron i testikler, binyrer, prostata og tumorvæv ved blokering af enzymet CYP17, der katalyserer konverteringen af pregnenolon og progesteron til testosteronforstadierne DHEA og androstenedion.

Niraparib 

  • Blokerer enzymer af typen PARP (poly (ADP-ribose) polymerase), som medvirker ved DNA-reparation af cancercellerne.

Farmakokinetik

Abirateronacetat 

  • Maksimal plasmakoncentration efter ca. 2 timer indtaget fastende.
  • Absorptionen øges ved samtidig fødeindtagelse, og abiratonacetat må ikke indtages samtidig med føde.
  • Plasmahalveringstid ca. 15 timer.
  • Udskilles hovedsageligt med fæces.

Niraparib 

  • Maksimal plasmakoncentration efter ca. 3 timer.
  • Biotilgængelighed ca. 73 %.
  • Fordelingsvolumen ca. 15 liter/kg.
  • Plasmahalveringstid ca. 50 timer.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Håndtering 

Personalerisiko: Ved håndtering bør udvises forsigtighed. Se endvidere Antineoplastiske midler

 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(BEGR) filmovertrukne tabletter 50+500 mg
Akeega
384405
56 stk. (blister)
44.647,35 797,27
(BEGR) filmovertrukne tabletter 100+500 mg
Akeega
118849
56 stk. (blister)
44.647,35 797,27

Foto og identifikation

Foto

Filmovertrukne tabletter  50+500 mg

Præg:
N 50 A
Kærv: Ingen kærv
Farve: Gul
Mål i mm: 11 x 22
filmovertrukne tabletter 50+500 mg
 
 
 

Filmovertrukne tabletter  100+500 mg

Præg:
N 100 A
Kærv: Ingen kærv
Farve: Orange
Mål i mm: 11 x 22
filmovertrukne tabletter 100+500 mg
 
 
 
 
 

Revisionsdato

27.03.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...