Levodopa/Benserazid "Orifarm"

Tabletter. 1 tablet indeholder 25 mg benserazid (som hydrochlorid) og 100 mg levodopa. 

• Initialt 50 mg levodopa/12,5 mg benserazid 3-4 gange i døgnet, øges med 100 mg levodopa/25 mg benserazid hver 3.-6. dag til optimal virkning, sædvanligvis 400 mg levodopa/100 mg benserazid - 800 mg levodopa/200 mg benserazid fordelt på 4-8* daglige doser.
• Det anbefales generelt, at dosis af levodopa holdes lavest muligt, og at der ikke stiles imod total symptomdæmpning, men imod en funktionsbedring, der tilgodeser patientens daglige behov.
• Til ældre parkinsonpatienter anbefales lavere initialdoser (50 % af ovenstående) og forsigtigere dosisstigning. Dette er særligt vigtigt, hvis der er betydende kognitive forstyrrelser, eller hvis patienten tidligere har haft konfusionstilstand.

* Grundet den korte halveringstid får patienten større effekt af 100/25 mg x 8 frem for 200/50 mg x 4. Jo lavere dosis per gang formentlig også mindre tendens til at provokere bivirkninger i form af dyskinesier.  

Bemærk: 

• Til ældre parkinsonpatienter anbefales lavere initialdoser (50 % af ovenstående) og forsigtigere dosisstigning. Dette er særlig vigtigt, hvis der er betydende kognitive forstyrrelser, eller hvis patienten tidligere har haft konfusionstilstand.

Kontraindiceret ved alvorligt nedsat leverfunktion. 

• Svær hjerteinsufficiens.
• Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser.
• Snævervinklet glaukom.
• Psykiske sygdomme med psykotisk islæt.
• Akutte psykoser og konfusionstilstande.
• Kroniske depressioner.
• Samtidig behandling med non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid) eller selektive MAO-A-hæmmere (moclobemid). Selektive MAO B-hæmmere (fx selegilin) er ikke kontraindicerede. En kombination af selektive MAO A- og MAO B-hæmmere virker som non-selektiv MAO-hæmning og bør derfor ikke gives sammen med Levodopa/Benserazid "Orifarm".
• Patienter med alvorlige renale eller endokrine sygdomme (fx Cushings syndrom eller hypertyroidisme).

• Alvorlig hjertesygdom (herunder tidligere AMI med hjertearytmi)
• Alvorlige lungesygdomme
• Astma
• Ulcussygdom (risiko for gastro-intestinal blødning)
• Kramper
• Tidligere konfusionstilstande og psykoser nødvendiggør lav dosis og langsom øgning.
• Patienter med kronisk åbenvinklet glaukom kan behandles forudsat behandling og kontrol af glaukom.
• Ved opstart af parkinson-behandling skal der gå 3 måneder, hvis patienten tidligere har haft apopleksi eller AMI.
• Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom-lignende tilstand og rhabdomyolyse rapporteret. Patienten bør derfor observeres omhyggeligt, når levodopa reduceres pludseligt eller seponeres, især hvis patienten er i samtidig behandling med antipsykotika.
• Leverfunktion, nyrefunktion, perifert blodbillede samt homocystein, vitamin B12, folat og methylmalonat bør kontrolleres jævnligt.
• Kardiovaskulær funktion bør kontrolleres ved mistanke om påvirkning af nævnte organer.
• Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår.
• Patienter under 25 år, da skelettet ikke er færdigudviklet (der kan være indikation for behandling af patienter under 25 år, fx med diagnosen dopa-responsiv dystoni).

• Alvorlige bivirkninger ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa.
• Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer.
• Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa.
• Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind.
• Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig.
• Dopamin D₂-receptor antagonister (fx antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler.
• Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen.
• Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa.
• Pyridoxin (vitamin B₆) i store doser hæmmer effekten.
• Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval.
• Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid.
• Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved glucoseoxidasemetoder til bestemmelse af glucosuri.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Alkohol og Levodopa/Benserazid "Orifarm" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

Symptomer på Parkinsons sygdom er - med visse undtagelser - forbundet med mangel på dopamin i de basale hjerneganglier.  

Levodopa 

• Decarboxyleres hurtigt efter oral indgift til dopamin (der ikke passerer blod-hjernebarrieren). Derfor vil kun en mindre mængde uomdannet levodopa nå CNS under normale forhold.

Benserazid 

• Passerer ikke blod-hjernebarrieren. Hæmmer den ekstracerebrale decarboxylering af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse til dopamin intracerebralt.

Benserazid 

• Ca. 70 % absorberes fra mave-tarm-kanalen.
• Hydrolyseres i lever og tarmvæg til trihydroksybenzylhydrazin, der hæmmer decarboxylase.

Levodopa 

• Biotilgængelighed ca. 98 % ved kombination med benserazid.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time.
• Depotkapslerne (polydepot) frigiver det aktive stof i op til 8 timer. Biotilgængelighed ca. 70 %.

Håndtering 

Beholderen skal holdes tæt tillukket for at beskytte mod fugt.