Yderligere information
Generel information

Anvendelsesområder

- Lokal antiinflammatorisk øjenbehandling.
- Øregangseksem og otitis externa forårsaget af tetracyklin/polymyxinfølsomme bakterier.
Dispenseringsform

Øjen- og øredråber, suspension. 1 ml indeholder 15 mg hydrocortisonacetat, 5 mg oxytetracyclin (som hydrochlorid) og 10.000 IE polymyxin-B-sulfat.
Doseringsforslag

Øjendråber
- Voksne
- 1-2 dråber i det inficerede øje 3 gange dgl. Behandlingen bør ikke udstrækkes ud over 14 dage uden øjenlægekontrol.
Øredråber
- Voksne
- 2-4 dråber i det inficerede øre 3 gange dgl.
- Bemærk:
- Okulære bakterielle infektioner bør ikke behandles med kombinationspræparater.
- Som ved de rene glukokortikoidholdige hudmidler bør behandling i øregangen højst vare få uger.
Instruktioner

Kontraindikationer

Øjendråber
- Akut herpes simplex uden samtidig behandling med aciclovir
- Varicellae og andre virussygdomme i cornea og conjunctiva
- Okulær tuberkulose
- Okulær svampeinfektion
- Allergi over for indholdsstofferne.
Øredråber
- Virusinfektioner i det ydre øre
- Perforeret trommehinde
- Allergi over for indholdsstofferne.
Forsigtighedsregler

Øjendråber
- Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve.
- Forsigtighed bør især udvises ved behandling af børn.
- Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres.
- Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR).
Bivirkninger

Generelt har de kombinerede øjenprodukter stort set ingen bivirkninger. Følgende er dog registreret i forbindelse med godkendelsen udelukkende ved brug af præparatet til øjnene.
Ved behandling i ørerne kan anvendelse over flere uger forårsage kontaktdermatitis i øregangen. Allergiske reaktioner kan forekomme, men er sjældne.
Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Almindelige (1-10 %) | ||
Øjne | Corneal abrasio, Glaukom*(efter langvarig brug), Keratitis | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Øjne | Corneaperforation | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Øjne | Forhøjet intraokulært tryk, Katarakt, Sekundær okulær infektion, Øjensmerter | Tåreflåd, Øjenirritation (brændende fornemmelse i øjet) |
Immunsystemet | Hypersensitivitet | |
Hud og subkutane væv | Kontaktdermatitis |
*I klinikken er denne hyppighed dog betydeligt lavere.
- Intraokulær trykforhøjelse debuterer typisk 2-8 uger efter start på behandlingen. Ubehandlet kan opstå glaukom med blivende synsfelttab. Trykstigningen kan også ses hos børn.
- Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe.
- Central serøs chorioretinopati er forekommet idiosynkratisk ved behandling med glukokortikoider (herunder lokalbehandling).
Kliniske aspekter
- Hyppigst forekommer brænden og svien umiddelbart efter inddrypning. Disse bivirkninger er sædvanligvis milde og kortvarige.
- Ved længerevarende behandling (uger) skal man observere for trykstigning. Dette gælder også for børn.
- Hydrocortison og oxytetracyclin er veltålt af epitelvæv og kan anvendes lokalt med minimal forekomst af bivirkninger. Allergiske reaktioner (inkl. kontaktdermatit), kan forekomme, men er sjældne. Hvis allergi indtræder, bør behandlingen afbrydes.
Graviditet

Baggrund: Der er ingen undersøgelse af den systemiske absorption.
Amning

Bloddonor

Alkohol

Alkohol og Hydroterrapol påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

Hydrocortison
- Svagt virkende glukokortikoid.
Topikale glukokortikoider har antiinflammatoriske, antipruritiske og vasokonstriktoriske egenskaber bl.a. via flg. mekanismer:- nedsætter densiteten af mastceller
- aktiverer eosinofile granulocytter
- nedsætter lymfocytters, monocytters, mastcellers og eosinofile granulocytters produktion af cytokiner
- hæmmer metaboliseringen af arachidonsyre.
Oxytetracyclin
- Tetracyclin-antibiotikum. Metaboliseringsprodukt fra Streptomyces rimosus.
- Er primært bakteriostatisk og menes at udøve sin antibakterielle virkning gennem hæmning af proteinsyntesen.
- Er aktivt over for et bredt spektrum af gramnegative og grampositive bakterier.
Polymyxin B
- Tilhører en gruppe antibiotika afledt af Bacillus polymyxa. Polymyxin B er baktericidt og udelukkende virksomt over for gramnegative bakterier. Er især virksomt over for Pseudomonas aeruginosa.
- Virkningsmekanismen menes at være en ændring af bakteriemembranens struktur, hvilket resulterer i en lækage af essentielle intracellulære komponenter.
Farmakokinetik

Hydrocortison
- Glukokortikoider kan absorberes fra intakt hud. Absorptionen er øget fra læderet hud og samtidig okklusion.
Oxytetracyclin
- Ingen oplysninger.
Polymyxin B
- Ingen oplysninger.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering
Tuben rystes før hver brug.
Holdbarhed
- Må ikke opbevares i køleskab.
- Efter åbning: Kan opbevares i højst 1 måned.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
øjen- og øredråber, suspension | 15 + 5 + 1 mg/ml (Orifarm) |
Hydrocortison (15 mg/ml)
Oxytetracyclin (5 mg/ml)
Polymyxin B (10.000 IE)
|
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | øjen- og øredråber, suspension
15 + 5 + 1 mg/ml
(Orifarm)
Hydroterrapol |
483245 |
5 ml
|
85,00 | 17,00 |
Substitution

øjen- og øredråber, suspension 15 + 5 + 1 mg/ml |
---|
Cortinova B (Parallelimport), Hydrocortison, Oxytetracyclin, Polymyxin B, øjen- og øredråber, suspension 15 + 5 + 1 mg/ml |
Hydrocortison m.Terram.+Polym. Pfizer, Hydrocortison, Oxytetracyclin, Polymyxin B, øjen- og øredråber, suspension 15 + 5 + 1 mg/ml |
Hydropol (Parallelimport), Hydrocortison, Oxytetracyclin, Polymyxin B, øjen- og øredråber, suspension 15 + 5 + 1 mg/ml |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
1550. SPC, Lægemiddelstyrelsen. , http://www.produktresume.dk (Lokaliseret 17. marts 2023)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)
3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines (Lokaliseret 6. februar 2024)

