Carmyne

V04CH02
 
 

Diagnostikum. 

Anvendelsesområder

Indiceret hos voksne til intraoperativ detektion af formodede ureterskader under abdominal- og bækkenkirurgi. 

Dispenseringsform

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 8 mg indigocarmin. 

Doseringsforslag

  • Anbefalet startdosis er 5 ml (40 mg) som langsom i.v. injektion.
  • Om nødvendigt, kan yderligere 5 ml injiceres 20 til 30 min. efter den første injektion.

 

Bemærk 

  • Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år.
  • På grund af Carmyne 's mørkeblå farve kan det være nødvendigt at anvende filter inden administration. For filtereksempler, se produktresumé.

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, øget bivirkningsrisiko

GFR: 0-30 ml/min. 

Forsigtighed ved stærkt nedsat nyrefunktion, da indigocarmin hovedsageligt udskilles via nyrerne. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Referencer:

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof. 

Forsigtighedsregler

  • Pga. risiko for forbigående blodtryksforhøjelse og sjældne idiosynkratiske reaktioner med bradykardi og hypotension er det nødvendigt at overvåge puls og blodtryk under og nogle minutter efter injektionen.
  • Administration skal afbrydes hvis symptomer som bradykardi, takykardi, hypotension, hypertension, udslet, dyspnø eller bronkospasme opstår.
  • Skal anvendes med forsigtighed ved:
    • hypertension
    • bradykardi
    • hjerterytme- og ledningsforstyrrelser
    • samtidig brug af lægemidler, der fremkalder bradykardi eller påvirker blodtrykket eller nitrogenoxidproduktionen
    • hjertesygdomme på grund af dets perifere vasokonstriktoriske virkning.
  • Behandling bør undgås ved:
    • hæmodynamisk ustabilitet
    • ubehandlet hjerteinsufficiens
    • anamnese med allergiske reaktioner.

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Hjerte Bradykardi
Vaskulære sygdomme Hypertension  (forbigående)
Meget sjældne (< 0,01 %)
Hjerte AV-blok Takykardi
Immunsystemet Anafylaktisk reaktion
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø Bronkial hyperreaktivitet
Hud og subkutane væv Erytem Hududslæt, Misfarvning af huden
Vaskulære sygdomme Hypotension

Kliniske aspekter

De mest almindelige bivirkninger er overvejende relateret til dets alfa-adrenerge aktivitet og er af kardiovaskulær oprindelse. Der er desuden blevet beskrevet andre idiosynkratiske reaktioner som ændringer i blodtryk eller hjertefrekvens eller anafylaktoide reaktioner. Alvorlige bivirkninger af er meget sjældne. Urinmisfarvning kan forekomme.  

Interaktioner

Anden medicin sammen med Carmyne

Der er ikke udført interaktionsstudier.  

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. 


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Kan tappes (ingen karantæne)

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Carmyne påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Carmyne påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Indigocarmin er et farvestof til diagnostiske formål. Når det administreres intravenøst, farves urinen mørkeblå inden for 5‑15 minutter efter injektionen. Denne intense farve gør det muligt at afsløre eventuelle læsioner i urinvejene ved abdominal- og bækkenkirurgi. 

Farmakokinetik

  • Plasmahalveringstid 4,5 min.
  • Ved nedsat nyrefunktion kan halveringstiden blive forlænget med flere minutter.
  • Udskilles hovedsageligt gennem nyrerne.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

pH: 3,0 - 5,9 

Osmolaritet: 0,05 osmol/l 

 

Håndtering 

Må ikke blandes med andre lægemidler. 

 

Holdbarhed efter åbning 

Skal anvendes straks. 

Indholds- og hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(BEGR) injektionsvæske, opl. 40 mg
Carmyne
137525
10 stk.
3.194,55 319,46
 
 

Revisionsdato

11.12.2024. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...