Generel information
Antineoplastisk middel. Monoklonalt antistof fremstillet ved rekombinant DNA-teknik.

Anvendelsesområder

Behandling af lokalt fremskredent, inoperabelt eller metastatisk HER2-negativ adenokarcinom i ventrikel eller den gastroøsofageale overgang hos voksne med tumorer, der er claudin (CLDN) 18.2 positive. Anvendes i kombination med fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi.
Dispenseringsform

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 100 mg zolbetuximab.
Doseringsforslag

Voksne
- Støddosis: 800 mg/m² i.v. infusion på dag 1 i den første behandlingscyklus. I kombination med fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi.
- Vedligeholdelsesdosis: 600 mg/m² hver 3. uge eller 400 mg/m² hver 2. uge, som i.v. infusion i kombination med fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi.
Bemærk:
- Administreres som infusion over mindst 2 timer.
- Zolbetuximab skal gives først, hvis fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi administreres samme dag.
- Vedr. infusionshastighed, dosisreduktion, pausering eller seponering ved toksicitet, se produktresumé.
- Der bør gives præmedicinering med antimetika for håndtering kvalme og opkastning før hver infusion.
- Præmedicinering med systemiske kortikosteroider i henhold til lokale behandlingsretningslinjer kan også overvejes, især før den første infusion af zolbetuximab.
- Patienten skal monitoreres tæt under infusionen for gastrointestinal toksicitet.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, erfaring savnes
GFR: 0-30 ml/min.
Dosisanbefaling kan ikke gives ved svært nedsat nyrefunktion pga. manglende erfaring.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

Dosisanbefaling kan ikke gives ved moderat og svært nedsat leverfunktion pga. manglende erfaring.
Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).
Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Blod og lymfesystem | Neutropeni | |
Mave-tarm-kanalen | Kvalme*, Opkastning* | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Temperaturstigning | |
Undersøgelser | Vægttab | |
Metabolisme og ernæring | Hypoalbuminæmi, Nedsat appetit | |
Vaskulære sygdomme | Perifere ødemer | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Dyspepsi, Øget spytsekretion | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Kulderystelser | |
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Infusions- eller injektionsrelaterede reaktioner | |
Vaskulære sygdomme | Hypertension | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion |
* Kvalme og opkast forekommer meget hyppigt (henholdsvis hos 77 % og 67 %) med højeste hyppigheder ved første behandlingscyklus og derefter faldende ved de efterfølgende behandlinger.
Graviditet

Baggrund: Der er ikke humane data for anvendelsen under graviditet.
En hver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning.
Se også Antineoplastiske midler.
Se også Klassifikation - graviditet
Fertilitet hos kvinder
Der anbefales sikker kontraception under behandlingen.
Amning

Baggrund: På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.
Bloddonor

Alkohol

Alkohol og Vyloy® påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

Binder til proteinet Claudin 18.2 på overfladen af kræftceller, især mave- og gastroøsofageal junction (GEJ) adenokarcinomer, hvilket aktiverer immunsystemet til at dræbe disse kræftceller gennem mekanismer som antistofafhængig cellulær cytotoksicitet (ADCC) og komplementafhængig cytotoksicitet (CDC).
Farmakokinetik

- Steady-state efter 22 -24 uger.
- Halveringstiden er ca. 7,6 til 15,2 dage.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering
Tilberedning af koncentrat til infusionsvæske
- Fortynding i infusionspose: fortyndes med isotonisk natriumchlorid 9 mg/ml infusionsvæske.
- Rekonstitution i enkeltdosishætteglas: fortyndes før brug med 5 ml sterilt vand injektionsvæske.
Følg den detaljerede brugsvejledning i Produktresumé.
Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering bør udvises forsigtighed. Se endvidere Antineoplastiske midler.
Holdbarhed
- Opbevares i køleskab (2-8 °C) beskyttet mod lys.
- Kun til éngangsbrug.
- Må ikke fryses.
- Brugsfærdig infusionsvæske:
- Infusionspose: kan opbevares i højst 8 timer inkl. administrationstid ved stuetemperatur (≤ 25 ºC) eller højst 24 timer i køleskab (2-8 ºC). Må ikke fryses.
- Hætteglas: kan opbevares i højst 6 timer ved stuetemperatur (≤ 25 ºC). Må ikke fryses.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
pulver til konc. til infusionsvæske, opl. | 100 mg |
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(BEGR) | pulver til konc. til infusionsvæske, opl.
100 mg
Vyloy |
491818 |
1 stk.
|
4.610,40 | 4.610,40 |
Referencer

4264. Danet C, Araujo M, Bos-Thompson MA et al. Pregnancy outcomes in women exposed to cancer chemotherapy. Pharmacoepidemiol Drug Saf. 2018; 27(12):1302-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30379378 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4388. de Haan J, Verheecke M, Van Calsteren K et al. Oncological management and obstetric and neonatal outcomes for women diagnosed with cancer during pregnancy: a 20-year international cohort study of 1170 patients. Lancet Oncol. 2018; 19(3):337-46, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29395867 (Lokaliseret 3. marts 2022)
2954. Miyamoto S, Yamada M, Kasai Y et al. Anticancer drugs during pregnancy. Jpn J Clin Oncol. 2016; 46(9):795-804, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27284093 (Lokaliseret 10. maj 2023)
2955. Esposito S, Tenconi R, Preti V et al. Chemotherapy against cancer during pregnancy: A systematic review on neonatal outcomes. Medicine (Baltimore). 2016; 95(38), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27661036 (Lokaliseret 10. maj 2023)
4268. Loibl S, Schmidt A, Gentilini O et al. Breast Cancer Diagnosed During Pregnancy: Adapting Recent Advances in Breast Cancer Care for Pregnant Patients. JAMA Oncol. 2015; 8:1145-53, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26247818 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4270. Peccatori FA, Azim HA Jr, Orecchia R et al. Cancer, pregnancy and fertility: ESMO Clinical Practice Guidelines for diagnosis, treatment and follow-up. Ann Oncol. 2013, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23813932 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4269. Loibl S, Han SN, von Minckwitz G et al. Treatment of breast cancer during pregnancy: an observational study. Lancet Oncol. 2012; 13(9):887-96, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22902483 (Lokaliseret 24. februar 2022)
2789. Azim HA Jr, Peccatori FA, Pavlidis N. Treatment of the pregnant mother with cancer: a systematic review on the use of cytotoxic, endocrine, targeted agents and immunotherapy during pregnancy. Part I: Solid tumors. Cancer Treat Rev. 2010; 36(2):101-9, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20015593 (Lokaliseret 4. maj 2023)
2790. Azim HA Jr, Pavlidis N, Peccatori FA. Treatment of the pregnant mother with cancer: a systematic review on the use of cytotoxic, endocrine, targeted agents and immunotherapy during pregnancy. Part II: Hematological tumors. Cancer Treat Rev. 2010; 36(2):110-21, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20018452 (Lokaliseret 4. maj 2023)
691. Cardonick E, Iacobucci A. Use of chemotherapy during human pregnancy. Lancet Oncol. 2004; 5(5):283-91, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15120665/ (Lokaliseret 7. december 2021)
4267. PDQ Adult Treatment Editorial Board. Breast Cancer Treatment During Pregnancy (PDQ®): Health Professional Version. PDQ Cancer Information Summaries, National Cancer Institute (US). 2002-2017, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26389427 (Lokaliseret 24. februar 2022)
692. Arnon J, Meirow D, Lewis-Roness H et al. Genetic and teratogenic effects of cancer treatments on gametes and embryos. Hum Reprod Update. 2001; 7(4):394-403, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11476352/ (Lokaliseret 7. december 2021)

