Yderligere information
Generel information
Carbapenem, bredspektret β-laktamantibiotikum.

Anvendelsesområder

- Intra-abdominale infektioner, pneumoni og akutte gynækologiske infektioner forårsaget af ertapenemfølsomme bakterier, hvor mindre bredspektrede antibiotika ikke kan anvendes.
- Hos voksne desuden profylaktisk ved elektiv colorektal kirurgi.
Bemærk:
- Sundhedsstyrelsen peger på det hensigtsmæssige i at begrænse forbruget af dette antibiotikum, se Sundhedsstyrelsen (Vejledning om ordination af antibiotika, 2012).
Dispenseringsform

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 1 g ertapenem (som natriumsalt).
Doseringsforslag

Infektioner
- Voksne og børn > 13 år. 1 g 1 gang dgl. som i.v. infusion over 30 min.
- Børn 3 mdr.-13 år. 15 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl. som i.v. infusion over 30 min.
Profylakse mod infektioner ved elektiv colorektal kirurgi
- Voksne. 1 g som i.v. infusion over 30 min.
Bemærk
- Erfaring savnes vedr. børn < 3 mdr.
Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering
GFR: 0-30 ml/min.
Dosisjustering er ikke nødvendig ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Dosis bør nedsættes til 500 mg i.v. 1 gang dgl. ved GFR < 30 ml/min.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Kontraindikationer

- Allergi over for carbapenemer
- Samtidig behandling med valproat.
Forsigtighedsregler

- Svær overfølsomhed for penicilliner og cefalosporiner, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved en alvorlig penicillin- eller cefalosporinreaktion med scær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab.
- Ved formodet ertapenem-induceret encefalopati, fx myokloni, anfald, ændret mental tilstand eller nedsat bevidsthedsniveau, bør det overvejes at seponere ertapenem. Ved nedsat nyrefunktion er der højere risiko for ertapenem-induceret encefalopati.
- Natriumindhold
1 hætteglas (1 g) indeholder natrium, som svarer til ca. 158 mg natriumchlorid.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Almindelige (1-10 %) | ||
Blod og lymfesystem | Trombocytose | |
Mave-tarm-kanalen | Diarré, Kvalme, Opkastning | |
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Ubehag og flebitis ved indstiksstedet | |
Undersøgelser | Forhøjet ALAT/ASAT og basisk fosfatase, Forhøjet bilirubin, Forhøjet plasma-kreatinin | |
Nervesystemet | Hovedpine | |
Hud og subkutane væv | Hudkløe, Hududslæt | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Blod og lymfesystem | Neutropeni, Trombocytopeni | Leukocytose |
Hjerte | Bradykardi | |
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter, Clostridioides difficile colitis, Pseudomembranøs colitis | Gastro-øsofageal refluks, Mundtørhed, Obstipation, Smagsforstyrrelser |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Ekstravasation | Feber, Kraftesløshed |
Immunsystemet | Urticaria | |
Infektioner og parasitære sygdomme | Candidiasis | |
Undersøgelser | Forlænget protrombintid, Nedsat hæmatokritværdi | |
Metabolisme og ernæring | Nedsat appetit | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Kramper | |
Nervesystemet | Gangforstyrrelser, Svimmelhed | |
Psykiske forstyrrelser | Konfusion | Søvnighed, Søvnløshed |
Det reproduktive system og mammae | Vulvovaginitis | Brystsmerter |
Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø | Smerter i øvre luftveje |
Hud og subkutane væv | Erytem | |
Vaskulære sygdomme | Hypotension, Ødemer | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Blod og lymfesystem | Blødning | |
Hjerte | Arytmier | Takykardi |
Mave-tarm-kanalen | Fækal inkontinens | Synkebesvær |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Utilpashed | |
Lever og galdeveje | Cholecystitis, Leverpåvirkning | Icterus |
Immunsystemet | Allergiske reaktioner | |
Undersøgelser | Nedsat lymfocyttal | Forhøjet LDH |
Metabolisme og ernæring | Hyperkaliæmi, Hypofosfatæmi, Hypoglykæmi, Hypokaliæmi | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Muskelkramper | |
Nervesystemet | Encefalopati, Tremor | |
Graviditet, puerperium og den perinatale periode | Spontan abort | |
Psykiske forstyrrelser | Agitation, Angst, Depression | |
Nyrer og urinveje | Akut nyresvigt, Nyrefunktionspåvirkning, Urinvejsinfektion | |
Det reproduktive system og mammae | Vaginalblødning | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Idiopatisk pneumonitis, Pneumoni | Epistaxis, Hoste, Nasal tilstopning |
Hud og subkutane væv | Akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Dermatitis, Dermatomyositis, Eksfoliativ dermatitis, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer - DRESS | |
Vaskulære sygdomme | Hypertension, Synkope | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Mave-tarm-kanalen | Misfarvning af tænder | |
Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Muskelsvaghed | |
Nervesystemet | Bevidsthedstab, Dyskinesier, Myokloni | |
Psykiske forstyrrelser | Hallucinationer, Psykiske ændringer |
Interaktioner

Ertapenem kan nedsætte plasmakoncentrationen af valproat med 60-100 % i løbet af to dage. Kombination bør undgås.
Graviditet

Amning

Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Alkohol

Alkohol og Ertapenem Sun påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

- Binder sig til de enzymer (penicillinbindende proteiner) i bakteriernes periplasmatiske rum, som er nødvendige for opbygningen af bakteriernes cellevæg. Pga. sidekædens struktur og placering er β-laktamringen effektivt beskyttet mod den nedbrydende effekt af bakteriernes β-laktamaser.
- Mikrobiologisk virkningsspektrum
- Ertapenem har et meget bredt spektrum omfattende næsten alle grampositive og gramnegative bakterier, aerobe såvel som anaerobe.
- Ertapenem mangler dog tilstrækkelig aktivitet over for Pseudomonas aeruginosa og Stenotrophomonas maltophilia.
- Øvre grænse for MIC for mikroorganismer, som kan betegnes som fuldt følsomme, er 2 mikrogram/ml for ertapenem.
Farmakokinetik

- Absorberes ikke fra mave-tarm-kanalen.
- Efter intravenøs indgift af 1 g nås maksimal plasmakoncentration i løbet af 30 minutter.
- Det vides ikke, i hvilken udstrækning det passerer inflammerede meninges.
- Plasmahalveringstid ca. 4 timer.
- Ca. 40 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering
Tilberedning af infusionsvæske:
- 1 g pulver opløses i 10 ml sterilt vand eller isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske.
- Fortyndes yderligere med isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske til et samlet volumen på 50 ml.
- Se endvidere medfølgende brugsvejledning.
Forligelighed ved infusion: Må ikke blandes med glucose-infusionsvæske eller andre lægemidler.
Holdbarhed
Brugsfærdig infusionsvæskebør anvendes umiddelbart, men er kemisk holdbar i 6 timer ved 25 °C eller 24 timer i køleskab (2-8 °C).
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
pulver til konc. til infusionsvæske, opl. | 1 g |
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(A) | pulver til konc. til infusionsvæske, opl.
1 g
Ertapenem SUN |
043403 |
1 stk.
|
473,75 | 473,75 | 473,75 |
Substitution

pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 1 g |
---|
Invanz MSD, Ertapenem, pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 1 g |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

