Generel information
Relevante links
Antiepileptikum.

Anvendelsesområder

Til behandling af selvlimiterende epilepsi med centrotemporale spikes (SeLECTS) (tidligere kendt som Rolandisk epilepsi) hos børn og unge i alderen 3 år og derover, som ikke responderer på/er intolerante over for andre behandlinger, eller hos hvem der ikke er andre behandlingsalternativer.
Bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger (pædiatrisk neurolog) med særligt kendskab til behandling af epilepsi.
Dispenseringsform

Oral suspension. 1 ml indeholder 20 mg sultiam.
Doseringsforslag

Børn > 3 år og ≥ 12 kg
- Initialt 2,5 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 3 doser, der individuelt trappes op til vedligeholdelsesdosis, over en uge.
- Vedligeholdelsesdosis 5 (-10) mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser.
Bemærk:
- Flasken skal omrystes omhyggelig (½ minut) inden dosisafmåling.
- Kan tages sammen med en lille mængde vand, juice, mælk eller grød.
- Suspension kan administreres via en ernæringssonde, der efterfølgende skylles med min. 15 ml vand.
- Kan tages med eller uden mad.
- Et skift fra et andet lægemiddel eller fra kombinationsbehandling bør ske gradvist.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering
GFR: 0-60 ml/min.
Forsigtighed tilrådes, da 80-90 % af sultiam udskilles via urinen.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

Ved stærkt nedsat leverfunktion frarådes anvendelse pga. begrænset erfaring.
Kontraindikationer

- Hyperthyroidisme eller arteriel hypertension.
- Akut porfyri.
Forsigtighedsregler

Laboratoriemonitorering
- Hæmatologi, leverenzymer og nyrefunktionsparametre bør tages før behandlingsstart og med ugentlige intervaller i den første behandlingsmåned og derefter med månedlige intervaller. Efter seks måneders behandling er to til fire kontroller om året tilstrækkeligt.
- Ved varig stigning i kreatinin bør behandling afbrydes.
Overfølsomhedsreaktioner
- Patienten/forældre skal instrueres i at kontakte lægen, hvis der opstår feber, ondt i halsen, allergiske hudreaktioner med hævelse af lymfeknyder og /eller influenzalignende symptomer for vurdering af fortsat behandling.
- Progressive trombocytopenier eller leukopenier, der er ledsaget af kliniske symptomer, kræver seponering af sultiam.
Suicidaltanker og -adfærd
- Antiepileptiske lægemidler har påvist en lille øget risiko for selvmordstanker og selvmordsadfærd.
- Sultiam anvendes med særlig forsigtighed til patienter med en historik af psykiatriske lidelser.
Hjælpestoffer
Bør ikke anvendes ved fructoseintolerans, glucose-/galactosemalabsorption eller saccharose-isomaltase-insufficiens.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Kvalme, Opkastning | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Hjerte | Takykardi , brystsmerter | |
Øjne | Dobbeltsyn | |
Mave-tarm-kanalen | Hikke | |
Undersøgelser | Vægttab | |
Metabolisme og ernæring | Nedsat appetit | |
Nervesystemet | Paræstesier i ekstremiteter og ansigtet*, Svimmelhed | Hovedpine |
Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø | Takypnø*, hyperpnø * |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Knogler, led, muskler og bindevæv | Artralgi | |
Nervesystemet | Epileptisk anfald ,status epilepticus,øget anfaldsaktivitet, Myasteni | |
Psykiske forstyrrelser | Angst , manglende motivation, Hallucinationer | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Øjne | Nedsat syn (kan være signifikant) | |
Mave-tarm-kanalen | Diarré | |
Lever og galdeveje | Hepatotoksicitet | |
Immunsystemet | Stevens-Johnsons syndrom | |
Undersøgelser | Forhøjede leverenzymer | |
Nervesystemet | Neuritis | |
Psykiske forstyrrelser | Aggressivitet, Depression, Humørforstyrrelser, Kognitiv dysfunktion, Personlighedsændringer | Irritabilitet |
Nyrer og urinveje | Nyresvigt | |
Hud og subkutane væv | Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) |
*Dosisafhængig, om nødvendigt skal dosis tilpasses.
Kliniske aspekter
Ospolot® er medicin, der påvirker enzymer i kroppen, som blandt andet hjælper med at regulere balancen af visse stoffer i blodet og nyrerne.
På grund af Ospolot®s hæmning af disse enzymer, kan der opstå nogle bivirkninger. Disse kan for eksempel være nyresten, ubalance i kroppens syreindhold (metabolisk acidose), træthed og ændringer i mængden af vigtige mineraler i blodet, såsom calcium.
Interaktioner

- Ved samtidig indtagelse med primidon, kan virkning af sultiam øges med forekomst af bivirkninger som svimmelhed, ustabil gang og døsighed, især hos børn.
- Plasmaniveauet af sultiam kan muligvis falde ved samtidig indtagelse med carbamazepin.
- I kombination med phenytoin kan plasmaniveauerne af phenytion blive markant forhøjet og ved samtidig indgivelse anbefales monitorering af phenytion plasmaniveauer, især ved nedsat nyrefunktion.
- Plasmaniveauet af lamotrigin kan muligvis stige ved samtidig indtagelse med sultiam. Samtidig anvendelse med andre carboanhydrasehæmmere (fx topiramat, acetazolamid) kan øge risikoen for bivirkninger på grund af carboanhydrasehæmning.
- Sultiam, som et sulfonamidderivat, kan teoretisk have en effekt svarende til disulfiram og dermed samtidig indtagelse med alkohol kan føre til en række ubehagelige symptomer, den såkaldte alkoholdisulfiramreaktion.
Graviditet

Baggrund: Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Se også Klassifikation - graviditet
Fertile kvinder og mænd
Kvinder i fertile alder
Produktresumeet anbefaler brug af sikker kontraception.
Amning

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.
Trafik

Bloddonor

Alkohol

Alkohol skal undgås ved behandling med Ospolot®.
Patienten kan opleve en reaktion med hovedpine, rødme i ansigtet, hurtig puls og vejrtrækning, hjertebanken, kvalme, opkastning, lavt blodtryk og svimmelhed. I alvorlige tilfælde kan patienten besvime.
Farmakodynamik

Sultiam er en carboanhydrasehæmmer som udviser antikonvulsiv effekt.
Farmakokinetik

- Absorberes hurtigt og fuldstændigt, overvejende fra den øvre del af tyndtarmen.
- Maksimal plasmakoncentration efter 1-5 timer.
- 80-90 % udskilles i urinen og 32 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
- Plasmahalveringstid ca. 12 timer, og der antages en kortere halveringstid hos børn.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering
Omrystes kraftigt før brug.
Holdbarhed
Kan opbevares højst 3 mdr. efter første åbning.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
oral suspension | 20 mg/ml |
Konservering
Smag
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(NBS) (Neurologi) | oral suspension
20 mg/ml
Ospolot |
551067 |
250 ml
|
Udgået 03-03-2025 |

