Adenocor®

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 3 mg adenosin. 

Voksne 

• Initialt. 3 mg som i.v. bolus i perifer vene over 1-2 sek., efterfulgt af ca. 5 ml isotonisk natriumkloridinjektionsvæske.
• Ved behov gives yderligere 6-12 mg (efterfulgt af gennemskylning) inden for 1-2 minutter.

Bemærk 

• Ved tilførsel i central vene reduceres initialdosis med 50 %.
• Injektion bør kun foregå i sygehusregi under kontinuerlig ekg-overvågning.
• Sikkerhed og virkning hos børn og unge < 18 år er ikke klarlagt.

• AV-blok af 2. eller 3. grad, medmindre pt. har pacemaker
• Svær hypotension
• Langt QT-syndrom
• Ustabil angina pectoris
• Ukompenseret hjerteinsufficiens
• Sinusknudedysfunktion med længere sinuspauser medmindre mulighed for pacing er etableret.
• Ved infusion desuden:
  • Hypovolæmi
  • Samtidig behandling med dipyridamol.

Adenosin kan udløse eller forværre bronkospasme hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom.
Pga. risiko for blodtryksfald forsigtighed ved: 

• Ukorrigeret hypovolæmi
• Proksimal stenose i koronarkar
• Venstre/-højre shunt
• Pericarditis
• Perikardieekssudat
• Lidelser i det autonome nervesystem
• Carotisstenose med cerebral vaskulær insufficiens
• Nyligt myokardieinfarkt
• Nylig hjertetransplantation
• AV-blok af 1. grad og grenblok
• Epilepsi
• Atrieflimren/-flagren.

Bemærk: Atropin hæmmer ikke virkningen af adenosin. 

• Effekten af adenosin potenseres af dipyridamol, og samtidig behandling bør undgås. Hvis adenosin er indiceret, skal det gives som bolus, og dipyridamol bør stoppes 24 timer inden, eller dosis af adenosin bør nedsættes markant.
• Theofyllin og andre xanthinderivater er inhibitorer af adenosin. Indtagelse af theofyllin bør derfor undgås 24 timer forud for anvendelse af adenosin, og drikke indeholdende xanthiner (te, kaffe, chokolade og cola) bør undgås 12 timer forud for anvendelse af adenosin.

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: På grund af halveringstiden er en effekt på barnet usandsynlig. 

Alkohol og Adenocor® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

Medfører total og meget kortvarig blokering af impulsoverledningen i AV-knuden. Supraventrikulære takykardier, hvor AV-knuden er en integreret del af impulskarrusellen (AV-knude re-entry takykardi og A-V re-entry takykardi på basis af en accessorisk atrioventrikulær ledningsbane), vil derfor afbrydes næsten momentant. På grund af den blokerende effekt på AV-knuden vil adenosin også kortvarigt bremse den atrio-ventrikulære overledning ved atrieflimren og atrieflagren, således at arytmien er nemmere at klassificere. 

Ved ventrikulær præexcitation (WPW) kan adenosin kortvarigt øge impulsoverledningen gennem den accessoriske bane. Adenosin kan medføre kortvarig sinusbradykardi. Ved ventrikulær takykardi fremkaldes AV-blok. 

Blokering af impulsoverledningen gennem AV-knuden indtræder 10-20 sekunder efter injektion i en perifer vene og varer under 10 sekunder.  

• Optages i erytrocytterne og endotelcellerne.
• Metaboliseres ved deaminering til inosin.
• Plasmahalveringstid < 10 sekunder (adenosin).