Yderligere information
Generel information

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (sukkerovertrukken) indeholder 75 mikrogram gestoden og 20 mikrogram ethinylestradiol.
Doseringsforslag

I første behandlingsperiode startes på menstruationens 1. dag. Herved opnås sikker beskyttelse allerede fra 1. cyklusdag.
Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage. Derefter 7 dages pause, hvori der kommer en menstruationslignende blødning.
Bemærk:
- Ved skift fra plaster eller vaginalindlæg tages første tablet en dag før planlagt fjernelse af plaster eller indlæg.
Glemt medicin

- Den kontraceptive virkning kan være nedsat, hvis dosis glemmes i mere end 12 timer og der bør benyttes supplerende prævention de næste 7 dage.
- En glemt tablet indtages straks (også selv om der så tages 2 tabletter samtidigt). Hvis der er glemt flere tabletter, indtages kun den sidst glemte tablet.
- De følgende tabletter i pakningen tages som vanligt med en tablet om dagen.
- Hvis der er færre end 7 tabletter tilbage i en pakning, springes den planlagte pause over og der fortsættes med en ny periodes tabletter. Ved udebleven blødning i næste pause bør der tages en graviditetstest.
- Se desuden Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva).
Håndtering af kapsler og tabletter

overtrukne tabletter 75+20 mikrogram, Pfizer Ingen kærv |
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Kan tages med eller uden mad.
Knusning/åbning
Må ikke knuses.
Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.
Kontraindikationer

Kønshormonafhængige maligne tilstande
Må ikke anvendes hos kvinder med kønshormonafhængige maligne tilstande, da der kan være risiko for forværring af tilstanden.
Pancreatitis
Må ikke benyttes til patienter med pancreatitis, som er forbundet med alvorlig hypertriglyceridæmi. Østrogen-progestin er blevet associeret med hypertriglyceridæmi induceret akut pancreatitis.
Svær leversygdom
Må ikke anvendes ved nuværende eller tidligere svær leversygdom, hvis leverfunktions-værdierne ikke er blevet normaliserede.
Tumor i leveren
Der er i sjældne tilfælde indberettet tumorer i leveren hos p-pillebrugere og anvendelse er derfor kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere tumorer i leveren.
Tromboemboli og risiko for tromboemboli
Der er en kendt risiko for tromboembolier ved anvendelse af kombinerede hormonale kontraceptiva. Risikoen for venøse tromboemboliske sygdomme er mindst ved midler indeholdende 2. generations gestagener.
Anvendelse er kontraindiceret ved:
- Aktuel eller tidligere venøs tromboemboli eller familiær disposition til dette (fx faktor V Leiden-mutation)
- Aktuel eller tidligere arteriel tromboembolisk sygdom (herunder TCI og angina pectoris)
- Alvorlige eller multiple risikofaktorer for venøs eller arteriel trombose
- Okulær lidelse af vaskulær oprindelse
- Migræne med fokale neurologiske symptomer
- Diabetes med vaskulære komplikationer
- Alvorlig hypertension.
Uafklaret vaginalblødning
Kontraception indeholdende ethinylestradiol må ikke anvendes, før årsagen til blødningen er afklaret.
Risiko for ALAT-stigning
Visse midler til behandling af hepatitis C øger risikoen for ALAT-stigninger og samtidig brug er kontraindiceret. Det gælder:
- Glecaprevir/pibrentasvir
- Sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir.
Forsigtighedsregler

- Venøse tromboemboliske sygdomme
Kvinder med svær overvægt eller store åreknuder bør ikke anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtighed hos kvinder med såkaldt faktor V Leiden-mutation. - Arterielle tromboemboliske sygdomme
Kontraception indeholdende ethinylestradiol bør ikke anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, har hypertension eller andre kardiovaskulære risikofaktorer, idet risikoen for myokardieinfarkt og apopleksi øges. - Migræne
Patienter med migræne har formentlig en øget risiko for cerebral trombose, og p-piller bør derfor seponeres, hvis en kvinde udvikler migræne eller oplever forværring af eksisterende migræne under behandlingen. - Pausering i forbindelse med elektiv kirurgi
Det anbefales at seponere p-piller før større elektiv kirurgi, der kan forudses at medføre længerevarende immobilisering. I forbindelse med akut kirurgi kan det være en fordel at give tromboseprofylakse.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Nervesystemet | Hovedpine | |
Psykiske forstyrrelser | Nervøsitet | |
Det reproduktive system og mammae | Gennembrudsblødning | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Øjne | Synsforstyrrelser | |
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Kvalme |
Undersøgelser | Vægtøgning | |
Nervesystemet | Migræne, Svimmelhed | |
Psykiske forstyrrelser | Depression, Humørforstyrrelser | |
Det reproduktive system og mammae | Amenoré, Hypomenoré, Vaginitis (inkl. candidiasis) | Blødningsforstyrrelser, Brystspænding, Ændring af libido |
Hud og subkutane væv | Acne | |
Vaskulære sygdomme | Væskeretention | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Opkastning | |
Metabolisme og ernæring | Hyperlipidæmi (herunder hypertriglyceridæmi) | |
Det reproduktive system og mammae | Ændret vaginal sekretion | |
Hud og subkutane væv | Alopeci | Hirsutisme, Hududslæt |
Vaskulære sygdomme | Hypertension | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Øre og labyrint | Otosklerose | |
Lever og galdeveje | Galdesten, Icterus (kolestatisk) | |
Immunsystemet | Allergiske reaktioner, Anafylaktisk reaktion (inkl. angioødem) | |
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Intolerance over for kontaktlinser | |
Undersøgelser | Fald i P-folat* | |
Metabolisme og ernæring | Nedsat glukosetolerans | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Systemisk lupus erythematosus | |
Hud og subkutane væv | Erythema nodosum | Chloasma |
Vaskulære sygdomme | Tromboemboli | |
Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
Øjne | Opticus neuritis**, Retinal blodprop | |
Mave-tarm-kanalen | Pancreatitis | |
Lever og galdeveje | Levertumorer | |
Metabolisme og ernæring | Forværring af porfyri | |
Nervesystemet | Chorea | |
Nyrer og urinveje | Hæmolytisk uræmisk syndrom | |
Hud og subkutane væv | Erythema multiforme | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Mave-tarm-kanalen | Inflammatorisk tarmsygdom | |
Lever og galdeveje | Kolestase, Leverpåvirkning | |
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer | Brystkræft*** |
* Kan have klinisk betydning ved graviditet kort tid efter seponering.
** Kan føre til synstab.
*** Mulig øget risiko, se Hormonale kontraceptiva.
Kliniske aspekter
Risiko for tromboemboli
Brug af et kombineret hormonelt kontraceptivum øger risikoen for venøs tromboemboli (VTE), og i mindre grad for arteriel tromboemboli (ATE), sammenlignet med ingen anvendelse.
Risikoen for VTE er størst de første 6-12 måneder og 3. generationspræparater som Harmonet® medfører større risiko (ca. dobbelt som høj) i forhold til 2. generationspræparater. Gestagentypen synes ikke at have indflydelse på risikoen for ATE.
Risikoen for tromboemboli stiger med alderen, mest udtalt for ATE.
Det bør sikres, at kvinden forstår risikoen. Se Hormonale kontraceptiva.
Androgene bivirkninger
Den vigtigste uønskede effekt er gestagenernes androgene virkning, der kan medføre acne (hos nogle ses dog en bedring pga. øget SHBG og nedsat frit androgen), kvalme og humørsvingninger. 3. generationspræparat som Harmonet® har færre androgene bivirkninger end 2. generationspræparater.
Vægtøgning
I kontrollerede studier er der ikke påvist signifikant vægtøgning ved anvendelse af lavdosis p-piller.
Blødning
Blødningsproblemer ses hos helt op til 50 %, men forsvinder oftest efter de første 3 måneder. De ses hyppigere ved lavt hormonindhold og hos rygere.
Blødningsmængden reduceres i forhold til normal menstruation og nogle få procent vil opleve amenoré. Tilstanden er ufarlig, men kan give bekymring om graviditet.
Depression
Der er påvist en sammenhæng mellem brug af gestagen og start på antidepressiva. Dette gælder specielt for kvinder under 25 år og det er vigtigt at screene for depressive symptomer.
Brystkræft
Risikoen for brystkræft synes at øges med en relativ risiko på 1,2 ved anvendelse af kombinerede kontraceptiva. Den absolutte risikoforøgelse er dog lille. Se Hormonale kontraceptiva.
Anvendelse af p-piller af kombinationstypen er desuden forbundet med:
- Kvalme, brystspænding og vægtstigning, som er mest udtalte i starten og som regel forsvinder ved fortsat brug.
- Benigne levertumorer (fx fokal nodulær hyperplasi, leveradenom)
- Leverpåvirkning (fx hepatitis, nedsat leverfunktion)
- Let øget risiko for cervixkarcinom (ved eksisterende HPV-infektion)
- Opticus neuritis og retinal blodprop
- Forværring af åreknuder
- Udvikling af chloasma i ansigtet
- Pancreatitis med samtidig hypertriglyceridæmi
- Iskæmisk colitis
- Øget risiko for galdestenssymptomer
- Forværring af porfyri
- Forværring af systemisk lupus erythematosus
- Kroniske inflammatoriske tarmsygdomme
- Forværring af chorea minor (Sydenhams korea)
- Udvikling eller forværring af symptomer ved hereditært eller erhvervet angioødem
- Otosklerose
- Hæmolytisk-uræmisk syndrom.
Interaktioner

CYP3A4 induktorer og hæmmere
Hormonale kontraceptiva metaboliseres bl.a. via CYP3A4 og kombination med induktorer og hæmmere af dette enzym kan påvirke omsætningen.
- Induktorer af CYP3A4 kan øge metaboliseringshastigheden, hvilket kan medføre gennembrudsblødning eller nedsat antikonceptionel virkning. CYP3A4-induktorer er fx visse antiepileptika (bl.a phenytoin, carbamazepin, perampanel, topiramat), visse antibiotika (bl.a. rifampicin, rifabutin), bosentan, modafinil, nevirapin og naturlægemidler indeholdende perikon. Anvendelse af supplerende barrieremetode og evt. undladelse af den sædvanlige 7-dage pause bør overvejes ved samtidig behandling og de efterfølgende 28 dage. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
- Potente hæmmere af CYP3A4 kan øge plasmakoncentration. Dette kan muligvis øge risikoen for bivirkninger. Potente hæmmere er fx azol-antimykotika (voriconazol mm.), verapamil, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og grapefrugtjuice - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Proteasehæmmere
Der er set øget metabolisme og reduktion af plasmakoncentrationen af hormonelle kontraceptiva og ritonavir. Sandsynligvis via øget glukuronidering. Risiko for gennembrudsblødning og nedsat antikonceptionel virkning. Flere andre proteasehæmmere kan desuden i varierende grad påvirke metaboliseringen af hormonelle kontraceptiva gennem påvirkning af CYP3A4. Alternativ kontraceptionsmetode bør overvejes.
CYP3A4 substrater
Metaboliseringen af visse andre CYP3A4 substrater kan nedsættes (muligvis pga. kompetitiv hæmning). Dosisjustering kan være nødvendig. Det gælder bl.a. ciclosporin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
CYP1A2 og CYP2C19 substrater
Ethinylestradiol hæmmer CYP1A2 og CYP2C1, hvilket kan føre til øget plasmakoncentration for substrater af disse enzymer. Det gælder bl.a. clozapin og tizanidin, hvor dosisjustering kan være nødvendig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Colesevelam
Colesevelam i kombination med orale hormonelle kontraceptiva nedsætter biotilgængeligheden af ethinylestradiol. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam.
Etoricoxib
Etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol pga. hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder, kan muligvis øges.
Glukokortikoider
Hormonale kontraceptiva kan øge virkningen af glukokortikoider. Muligvis pga. en øgning af kortisol bindende globulin og følgende nedsat clearance. Dosisjustering kan være nødvendig.
Lamotrigin
Plasmakoncentrationen af lamotrigin nedsættes ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig.
Levothyroxin
Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig.
Midler til behandling af hepatitis C
Der er set forhøjet niveau af ALAT (over 5 gang øverste normalgrænse) ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder glecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir, hvor kombination med ethinylestradiol er kontraindiceret (indtag af midler indeholdende ethinylestradiol kan genoptages 2 uger efter afsluttet behandling med de antivirale midler).
Graviditet

Baggrund: Der er data for mange tusinde børn, der er blevet eksponerede for p-piller i 1. trimester uden betydende overhyppighed af misdannelser. Konstateres graviditet, skal behandlingen afbrydes.
Amning

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis for ethinylestradiol er ca. 1 %, hvilket er betryggende lavt. Mængden af gestoden, som udskilles i modermælk, kendes ikke, men er formentlig i lighed med andre gestagener lav. Kan nedsætte mængden af modermælk, hvilket er mest udtalt ved behandling de første uger efter fødslen. Mælkens sammensætning kan ændres, hvilket næppe har ernæringsmæssig betydning. Der er enkelte meddelelser om gynækomasti hos barnet.
Bloddonor

Alkohol

Alkohol og Harmonet® påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

P-piller af kombinationstypen nedsætter sekretionen af gonadotropin, hvilket hæmmer ovulationen, reducerer proliferationen af endometrium og forårsager en fortykkelse af slimen i cervix, så den dermed bliver uigennemtrængelig for sædceller.
Farmakokinetik

Ethinylestradiol
- Biotilgængelighed ca. 60 % pga. first pass-metabolisme i tarm og lever.
- Eliminationen er bifasisk med en terminal plasmahalveringstid på 10-20 timer.
- Udskilles gennem nyrerne og med fæces i form af metabolitter.
Gestoden
- Absorberes hurtigt fra mave-tarm-kanalen.
- Biotilgængelighed ca. 100 %.
- Eliminationen er bifasisk med en terminal plasmahalveringstid på 12-20 timer.
- Udskilles gennem nyrerne og med galden.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
overtrukne tabletter | 75+20 mikrogram |
Ethinylestradiol (20 mikg)
Gestoden (75 mikg)
|
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | overtrukne tabletter
75+20 mikrogram
Harmonet |
088975 |
63 stk. (3 x 21) (blister)
|
78,75 | 1,25 |
Substitution

overtrukne tabletter 75+20 mikrogram |
---|
Kosidina Sandoz, Ethinylestradiol, Gestoden, tabletter 75+20 mikrogram Genordn. B |
Foto og identifikation

![]() Overtrukne tabletter 75+20 mikrogram |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 5,7 x 5,7 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
4098. Charlton BM, Mølgaard-Nielsen D, Svanström H et al. Maternal use of oral contraceptives and risk of birth defects in Denmark: prospective, nationwide cohort study. BMJ. 2016, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26738512 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4078. Nielsen LB, Moestrup SK. Dyslipoproteinæmi: en risikofaktor for både arteriel og venøs trombose?. Ugeskr Læger. 2006; 168(8):802-3, http://ugeskriftet.dk/videnskab/dyslipoproteinaemi-en-riskofaktor-baade-arteriel-og-venoes-trombose (Lokaliseret 24. februar 2022)
4099. Wogelius P, Horváth-Puhó E, Pedersen L et al. Maternal use of oral contraceptives and risk of hypospadias - a population-based case-control study. Eur J Epidemiol. 2006; 21(10):777-81, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17077991 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4100. Raman-Wilms L, Tseng AL, Wighardt S et al. Fetal genital effects of first-trimester sex hormone exposure: a meta-analysis. Obstet Gynecol. 1995; 85(1):141-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7800312 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

