Generel information
Naturligt, humant østrogen til transdermal anvendelse.

Anvendelsesområder

- Substitutionsbehandling med naturligt, humant østrogen ved nedsat, manglende eller ophørt ovariel østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt, hvis transdermal applikation ønskes.
- Lindring af klimakterielle gener, som fx vasomotoriske symptomer.
Dispenseringsform

Depotplastre. 1 depotplaster afgiver henholdsvis 25 mikrogram, 37,5 mikrogram, 50 mikrogram, 75 mikrogram eller 100 mikrogram estradiol over 24 timer.
Doseringsforslag

- Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandles med østrogensubstitution, hvilket hos en normalvægtig kvinde typisk svarer til 100 mikrogram/24 timer transdermalt. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 2-4 uger og dosis justeres om nødvendigt.
- Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette svarer typisk til 25-50 mikrogram/24 timer transdermalt. Dosis (plasterstørrelse) justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder.
Bemærk:
- Plaster skiftes to gange om ugen, og der bør skiftes applikationssted fra gang til gang. Plastret anbringes på et hårfrit, tørt hudområde, fx nedadtil på ryggen, maven eller over glutealregionen. Må ikke appliceres på mammae.
- Kvinder, som ikke er hysterektomerede, bør behandles samtidigt:
- Enten med gestagen i sekvensbehandling (i 10 dage hver måned, i 12 dage hver anden måned eller i 14 dage hver tredje måned)
- Eller med gestagen i kontinuerlig behandling oralt, transdermalt eller intrauterint. Genuint progesteron kan evt. anvendes med henblik på minimering af gestagene bivirkninger.
Nedsat leverfunktion

Kontraindiceret ved akut leversygdom eller tidligere leversygdom, hvor levertallene ikke er normaliserede. Øget bivirkningsrisiko.
Kontraindikationer

- Akut leversygdom
- Kvinder, som får diagnosticeret endometriecancer eller brystkræft, bør ophøre med østrogenbehandling. Systemisk østrogenbehandling bør ikke anvendes af kvinder med tidligere endometriecancer eller brystkræft. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan dog anvendes, under forudsætning af, at patienten ikke samtidig er i behandling med aromatasehæmmer for brystkræft.
- Genetisk disposition for brystkræft og ovariecancer påvist hos kvinden selv er som udgangspunkt kontraindikation for systemisk behandling med østrogen. Substitution med østrogen bør dog overvejes ved profylaktisk oophorektomi før 45-års-alderen.
- Familiær disposition med førstegradsslægtning(e) som har haft brystkræft eller ovariecancer i ung alder (< 50 år) udgør en relativ kontraindikation for hormonterapi.
- Kvinder med tidligere venøs tromboemboli, myokardieinfarkt, cerebrovaskulær tromboemboli eller kendte trombofile sygdomme bør generelt ikke anvende systemisk østrogenbehandling. Kan dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause efter vejledning af specialister. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke har fået konstateret genetisk trombogen disposition.
- Porfyri.
Forsigtighedsregler

- Vaginalblødning af ukendt årsag bør afklares før behandlingsstart.
- Gynækologisk undersøgelse og undersøgelse af mammae i samme omfang som jævnaldrende kvinder, som ikke er i østrogenbehandling, samt på indikation.
- Kvinder med manifest aterosklerose eller kendte kardiovaskulære risikofaktorer (herunder diabetes, hypertension, høj alder) har en øget risiko for myokardieinfarkt eller apopleksi i forbindelse med postmenopausal hormonbehandling. Lokal vaginal østrogenbehandling kan anvendes.
- Østrogenpræparater beregnet til hormonel substitution har utilstrækkelig virkning som kontraception.
- Behandlingen bør seponeres straks ved icterus, anden mistanke om leversygdom eller migrænelignende hovedpine samt ved signifikant forøgelse af blodtryk.
- Regelmæssig klinisk kontrol anbefales ved uterusfibromer, fibroadenomatosis mammae eller endometriose (hvor behandlingen bør kombineres med et gestagen).
- Desuden forsigtighed ved:
- Galdesten.
- Systemisk lupus erythematosus.
- Endometriehyperplasi, hvor behandling skal kombineres med et gestagen (tilstanden forværres ved monoterapi med østrogen).
- Epilepsi.
- Astma.
- Otosklerose.
Angioødem
Hos kvinder med hereditært eller erhvervet angioødem kan eksogene østrogener forårsage eller forværre symptomerne.
Risiko for venøs tromboemboli (VTE)
Svær overvægt, udtalte varicer og familiær disposition til dyb venetrombose er relative kontraindikationer for systemisk østrogenbehandling. Behandling bør dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause, efter vejledning af specialister.
Større kirurgi og langvarig immobilisering er disponerende faktorer for VTE; Seponeres ved elektiv kirurgi mindst 4 uger før, og bør ikke genoptages før 2 uger efter fuldstændig rehabilitering. Ved mistanke om trombose seponeres behandlingen straks.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Reaktioner på applikationsstedet (bl.a. blødning, blå mærker, brændende fornemmelse, inflammation, irritation, papler, misfarvning af huden, paræstesier) | |
Nervesystemet | Hovedpine | |
Det reproduktive system og mammae | Brystspænding, Dysmenoré, Mastalgi, Menstruationsforstyrrelser | |
Hud og subkutane væv | Erytem | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Diarré, Kvalme |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Kraftesløshed | |
Undersøgelser | Vægtøgning | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Artralgi, Rygsmerter | |
Psykiske forstyrrelser | Depression, Humørforstyrrelser, Nervøsitet | Søvnløshed |
Det reproduktive system og mammae | Endometriehyperplasi, Uterinspasmer, Vaginitis | Mammahypertrofi, Menoragi, Vaginal candidiasis |
Hud og subkutane væv | Acne, Hudkløe, Hududslæt, Tør hud | |
Vaskulære sygdomme | Perifere ødemer | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Opkastning | |
Nervesystemet | Migræne, Svimmelhed | |
Vaskulære sygdomme | Hypertension | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Lever og galdeveje | Galdesten | |
Immunsystemet | Hypersensitivitet | |
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer | Neoplasmer (i cervix - cyster og polypper), Uterint fibromyom | |
Nervesystemet | Epilepsilignende anfald, Myasteni, Paræstesier | |
Det reproduktive system og mammae | Nedsat libido | |
Hud og subkutane væv | Alopeci | |
Vaskulære sygdomme | Dyb venetrombose | |
Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
Immunsystemet | Urticaria | |
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Intolerance over for kontaktlinser | |
Hud og subkutane væv | Hudnekrose | Hirsutisme |
Ikke kendt hyppighed | ||
Lever og galdeveje | Levertumorer | |
Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion, Angioødem, Stevens-Johnsons syndrom | |
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer | Cancer uteri, Cervixneoplasi, Fibrocystisk brystsygdom* | |
Hud og subkutane væv | Kontaktdermatitis | Chloasma |
Vaskulære sygdomme | Lungeemboli |
* Rapporteret efter markedsføringen.
I de første få måneder af behandlingen kan der forekomme gennembrudsblødning og pletblødning.
Risiko for hyperplasi og malignitet i endometeriet
Langvarig behandling med østrogen alene medfører en øget risiko for hyperplasi og malign transformation i endometriet, som modvirkes ved samtidig anvendelse af progesteron eller gestagen.
Risiko for brystkræft
Risikoen for brystkræft afhænger af, hvor mange år brystvævet har været under indflydelse af såvel endogene som eksogene kønshormoner.
Ifm. hormonterapi stiger risikoen for udviklingen af brystkræft med øget behandlingstid og dosis og er størst ved kontinuerlig behandling med både østrogen og gestagen, mindre ved kontinuerlig behandling med østrogen i kombination med sekventiel behandling med progesteron eller gestagen og mindst ved behandling kun med østrogen. Se endvidere Østrogener.
Risiko for ovariecancer
Postmenopausal hormonbehandling med østrogen alene eller kombineret med gestagen har været associeret med en let forhøjet risiko for ovariecancer inden for 5-års-behandling. Risikoen aftager gradvist efter seponering.
Interaktioner

- Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig.
- Østrogener hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer).
- Der er set forhøjet niveau af ALAT ved samtidig behandling med ethinylestradiol og en række antivirale midler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfaring.
Lamotrigin
Østrogen inducerer glucoronideringen af lamotrigin og der er set fald i AUC for lamotrigin på ca. 50 % ved samtidig behandling med hormonale kontraceptive indeholdende østrogen. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentrationen af lamotrigin kan være nødvendig.
Påvirkning via P450-enzymer (CYP)
- Ritonavir og nevirapin, bosentan samt potente CYP3A4-inducerende lægemidler (som fx carbamazepin, phenytoin, rifampicin og rifabutin), modafinil samt naturlægemidler indeholdende perikon øger ved enzyminduktion metaboliseringshastigheden af østrogener.
- Rygning øger leverens metabolisme af orale østrogener.
- Forøget østrogen-metabolisme kan klinisk medføre en nedsat virkning og ændringer i blødningsmønstret.
- Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Graviditet

Baggrund: Der er utilstrækkelige data for anvendelse af den specifikke formulering til et meningsfyldt risikoestimat. For oral anvendelse af østrogen er der data for 2.300 1. trimester-eksponerede med tegn på øget risiko for især hjertemisdannelser. Dog skal disse data tolkes med forsigtighed, da mange af kvinderne var ældre end normalt og modtog estradiol som led i fertilitetsbehandling.
Se også Klassifikation - graviditet
Amning

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %, hvilket er betryggende lavt. Kan nedsætte mængden af modermælk og ændre mælkens sammensætning, hvilket næppe har ernæringsmæssig betydning.
Bloddonor

Alkohol

Alkohol og Vivelle Dot® påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

Naturligt østrogen. Substituerer den manglende østrogenproduktion og modvirker tab af knoglemasse samt udvikling af aterosklerose ved præmatur menopause. Lindrer gener som følge af ustabil og svingende østrogenproduktion i klimakteriet.
Farmakokinetik

- Maksimal plasmakoncentration efter ca. 8 timer, og de efterfølgende ca. 4 døgn holdes koncentrationen relativt konstant.
- Metaboliseres i leveren.
- Udskilles gennem nyrerne og med fæces.
Når plastret fjernes, falder plasmakoncentrationen til udgangsværdien i løbet af 24 timer.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

- Plastrene er transparente og rektangulære.
- Absorptionsareal ca. 2,5 cm2, 3,75 cm2, 5 cm2, 7,5 cm2 og 10 cm2.
- Plastrets yderside består af en vandtæt membran, som tillader badning.
- Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
depotplastre | 25 mikrog./24 timer |
Andre
|
|
37,5 mikrog/24 timer |
Andre
|
||
50 mikrog./24 timer |
Andre
|
||
75 mikrog./24 timer |
Andre
|
||
100 mikrog./24 timer |
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | depotplastre
25 mikrog./24 timer
Vivelle Dot |
015419 |
8 stk.
|
Udgået 17-03-2025 | |||
(B) | depotplastre
25 mikrog./24 timer
Vivelle Dot |
042173 |
8 stk.
|
155,25 | 19,41 | 11,09 | |
(B) | depotplastre
37,5 mikrog/24 timer
Vivelle Dot |
404014 |
8 stk.
|
191,40 | 23,93 | 9,11 | |
(B) | depotplastre
50 mikrog./24 timer
Vivelle Dot |
009443 |
8 stk.
|
Udgået 17-03-2025 | |||
(B) | depotplastre
50 mikrog./24 timer
Vivelle Dot |
127850 |
8 stk.
|
203,45 | 25,43 | 7,27 | |
(B) | depotplastre
75 mikrog./24 timer
Vivelle Dot |
112542 |
8 stk.
|
245,60 | 30,70 | 5,85 | |
(B) | depotplastre
100 mikrog./24 timer
Vivelle Dot |
465808 |
8 stk.
|
267,55 | 33,44 | 4,78 |
Foto og identifikation

![]() Depotplastre 25 mikrog./24 timer |
Farve: | Transparent |
Mål i mm: | 13 x 20 |
![]() Depotplastre 37,5 mikrog/24 timer |
Farve: | Transparent |
Mål i mm: | 16 x 24 |
![]() Depotplastre 50 mikrog./24 timer |
Farve: | Transparent |
Mål i mm: | 19 x 27 |
![]() Depotplastre 75 mikrog./24 timer |
Farve: | Transparent |
Mål i mm: | 22 x 35 |
![]() Depotplastre 100 mikrog./24 timer |
Farve: | Transparent |
Mål i mm: | 26 x 40 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

