Kalium-natrium-glucose "Braun"

B05BB02
 
 

Bemærk: Der er sket alvorlige fejl ved håndtering af dette lægemiddel. Vær opmærksom på infusionshastighed og fortyndingsgrad. Læs mere 

Anvendelsesområder

  • Intravenøs væsketerapi
  • Vedligeholdelsesvæske til småtspisende patienter.

Dispenseringsform

Infusionsvæske, opløsning. 1 l indeholder 55 g (278 mmol) glucose (som monohydrat), 1,492 g kaliumchlorid og 2,338 g natriumchlorid. 

Doseringsforslag

Voksne 

  • Individuelt
  • Gives under kontrol af blodets elektrolytstatus.

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering

GFR: 0-60 ml/min. 

Monitorering af P-kalium pga. risiko for hyperkaliæmi. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Referencer:

Kontraindikationer

  • Hyperkaliæmi
  • Hypermagnesiæmi.
  • Ukompenseret hjerteinsufficiens
  • Ukompenseret respirationsdepression
  • Dysreguleret diabetes.

Forsigtighedsregler

  • Hjerteinsufficiens
  • Tilstande med risiko for non-osmotisk arginin-vasopressin-sekretion pga. risiko for hyponatriæmi. Plasma-natrium bør i disse tilfælde følges nøje.
  • Tilstande med ødemer
  • Hjerteglykosidforgiftning med atrio-ventrikulært blok
  • Samtidig anvendelse af kaliumbesparende diuretika og ACE-hæmmere
  • Akut binyrebarkinsufficiens (Addisonkrise)
  • Myotonia congenita
  • Hudnekroser kan opstå ved subkutan infusion.
  • Tilstande med potentielt forhøjet intrakranielt tryk.
  • Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi, hyperkaliæmi og alkalose.
  • Kalium-natrium-glucose (svagt hypertonisk infusionsvæske) kan blive ekstremt hypoton efter indgivelse pga. glucosemetabolismen. Natriumindholdet i blodet skal følges, og hyponatriæmi med symptomer i form af ændret bevidsthedsniveau eller kramper korrigeres med infusion af 3 % (30 mg/ml) natriumchlorid-infusionsvæske 2 ml/kg legemsvægt givet over 5 minutter og gentaget maksimalt 3 gange. Efterfølgende monitoreres plasma-natrium og behandling, så plasma-natrium ikke stiger for hurtigt.
  • Risiko for hyponatriæmi er særlig høj hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse.
  • Patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (fx meningitis, intrakraniel blødning og tilstande med hjerneødem) tåler dårligt selv mindre fald i plasma-natrium (4-5 mmol/l).

Typiske alvorlige fejl

Typiske alvorlige fejl
Beskrivelse Konsekvens
Der blev fejlagtigt fremstillet en infusionsvæske, som var 6 gange for stærk. Overdosering, som medfører livstruende svær hyperkaliæmi.
Infusionen blev givet med for høj hastighed. Overdosering, som medfører livstruende svær hyperkaliæmi. Hjertestop.
Manglende dosisreduktion i forlængelse af ændring i dosisregime. Overdosering, som medfører livstruende svær hyperkaliæmi.
Se endvidere Patientsikkerhed og lægemidler.

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Vaskulære sygdomme Tromboflebitis
Ikke kendt hyppighed
Immunsystemet Hypersensitivitetsreaktioner** (inkl. anafylaktisk reaktion)
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Reaktioner på indstiksstedet
Metabolisme og ernæring Hyperchloridæmi  (ved høj infusionshastighed), Hyponatriæmi  (hospitalerhvervet) *, Natriumretention  (ved hjerte- eller nyrefunktionsspåvirkning)
Nervesystemet Akut hyponatriæmisk encefalopati*
Luftveje, thorax og mediastinum Lungeødem

Kliniske aspekter

* Kritisk stigning i intrakranielt tryk kan udløses hos patienter, som allerede har forhøjet intrakranielt tryk. Dette sker pga. induktion af hospitalserhvervet hyponatriæmi. Akut hyponatriæmisk encefalopati, som er karakteriseret ved hovedpine, kvalme, krampeanfald, letargi og opkastning, kan medføre irreversibel hjerneskade med letal udgang. 

 

** Potentiel manifestation hos patienter med majsallergi. 

Interaktioner

Anden medicin sammen med Kalium-natrium-glucose "Braun", komb.
  • Samtidig indgift af kaliumbesparende diuretika hos patienter med nedsat nyrefunktion øger risikoen for hyperkaliæmi. Risikoen er især øget ved samtidig indgift af ACE-hæmmere på grund af ACE-hæmmernes aldosteron-sekretionshæmmende virkning.
  • Behandlingsbetinget hyperkaliæmi og/eller hypocalcæmi kan nedsætte myokardiets følsomhed for hjerteglykosider.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Fysiologisk substitution. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 1550, 3966

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Doping

Ingen restriktioner

Ingen restriktioner. Dog er intravenøs infusion/indsprøjtning af mere end 100 ml infusionsvæske over 12 timer af ethvert indholdsstof en forbudt metode. Undtaget er lovlig modtaget behandling i forbindelse med hospitalsophold eller lægeundersøgelser. 

Læs mere om Doping 

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Kalium-natrium-glucose "Braun" påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Kalium-natrium-glucose "Braun" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Forgiftning

Kalium: Se Hyperkaliæmi

Farmakodynamik

  • Elektrolytter gives for at opnå eller bibeholde normale osmotiske forhold i såvel det ekstracellulære og intracellulære rum.
  • Glucose metaboliseres primært til glycogen (energilagring) og ved glykolyse (energifrigivelse).

Farmakokinetik

  • Natrium, kalium, magnesium og chlorid udskilles primært gennem nyrerne.
  • Glucose metaboliseres primært til glycogen (energilagring) og ved glykolyse (energifrigivelse).

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

Elektrolytindhold/l: 

Chlorid 

60 mmol 

Kalium 

20 mmol 

Natrium 

40 mmol 

Øvrige oplysninger: 

Osmolaritet 

370 mosmol/l 

Isotoni 

Let hypertonisk 

Energiindhold/l 

780 kJ (190 kcal) 

pH 

ca. 4,5 

Forligelighed ved infusion 

Må ikke blandes med andre lægemidler. 

Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform Styrke Indholdsstoffer Udvalgte hjælpestoffer
infusionsvæske 1,492+2,338+55 mg/ml
Glucose (55 g/l)
Kaliumchlorid (1,492 g/l)
Natriumchlorid (2,338 g/l)
Andre
Se indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) infusionsvæske 1,492+2,338+55 mg/ml
Kalium-natrium-glucose "Braun"
092940
10 x 1000 ml
275,00 0,03

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


1550. SPC, Lægemiddelstyrelsen. , http://www.produktresume.dk (Lokaliseret 17. marts 2023)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)


3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines (Lokaliseret 6. februar 2024)

 
 

Revisionsdato

11.07.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...