InductOs®

M05BC01
 
 
Osteoinduktivt og osteokonduktivt medicinsk implantat til lokal anvendelse ved tibiafraktur og ved lumbal deseoperation.

Anvendelsesområder

  • Lokal anvendelse ved enkeltniveau (L4-S1) anterior columna lumbalis-fusion i kombination med cage hos voksne, som har degenerativ diskussygdom, og som i mindst 6 måneder er behandlet ikke-operativt
  • Lokal behandling af akut tibiafraktur hos voksne som supplement til standardbehandling ved reduktion af åbne brud og intramedullær ikke reamet marvsømning. Der findes ingen erfaring med børn.

Dispenseringsform

Pulver, solvens og matrix til matrix til implantation. 1 hætteglas indeholder 12 mg rekombinant dibotermin alfa. 1 ml brugsklar opløsning indeholder 1,5 mg. 

Doseringsforslag

  • Lumbal fusion (ALIF): Dosering afhænger af cage-størrelse (Se produktresumé).
  • Tibiafraktur: Maksimal dosis er begrænset til 24 mg (2 sæt).

 

Bemærk: 

  • Må ikke anvendes i koncentrationer højere end 1,5 mg/ml.
  • Erfaring savnes vedr. børn < 18 år.

Kontraindikationer

  • Umodent skelet
  • Kendt overfølsomhed over for dibotermin alfa eller bovint type I kollagen
  • Aktiv malignitet eller behandling for malignitet
  • Aktiv infektion på operationsstedet
  • Kompartmentsyndrom
  • Patologiske frakturer
  • Utilstrækkelig huddækning og vaskularisering af frakturstedet
  • Anvendelse i cervikal columna.

Forsigtighedsregler

  • Gentagen brug bør undgås, idet det ikke vides, om der er risiko for hypersensitivitetsreaktioner
  • Der er observeret øget frekvens af infektioner ved akutte åbne tibiafrakturer behandlet med dibotermin alfa og reamet marvsømning, hvorfor man fraråder anvendelse af dibotermin alfa i denne sammenhæng
  • Der er observeret ektopisk knogledannelse, der kan medføre nervekompression.

Bivirkninger

Bivirkninger specielt ved akutte tibiafrakturer:  

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Infektioner og parasitære sygdomme Postoperativ infektion
Almindelige (1-10 %)
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Reaktioner og ubehag på implantationsstedet
Knogler, led, muskler og bindevæv Heterotop knogledannelse  (lokalt ødem, pseudocyste ogs ekssudat)

Dislokation af den implementerede matrix er set i forbindelse med knogleresorption eller osteolyse. 

Radikulopatiske hændelser forekommer og inkluderer bl.a. radikulitis, lumbal radikulopati, radikulære smerter og iskias. 

Graviditet

Må ikke anvendes.
Må ikke anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er ingen ekspositionsdata. På grund af virkningsmekanismen frarådes brugen under graviditet. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Alkohol

Alkohol: Alkohol og InductOs® påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og InductOs® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

  • Dibotermin alfa er et osteoinduktivt protein, der medfører induktion af nyt knoglevæv på implantationsstedet.
  • Dibotermin alfa binder til receptorer på overfladen af mesenchymale celler og får cellerne til at dele sig i brusk- og knogleceller, som efterhånden under nedbrydningen af matrix danner trabekulær knogle.
  • Den knogledannende proces udvikler sig fra implantatets yderside og ind mod centrum, indtil al implantat er erstattet af trabekulær knogle.

Farmakokinetik

  • Virker hovedsageligt lokalt.
  • Frigives langsomt fra matrix og nedbrydes næsten umiddelbart efter systemisk absorption. Kan ikke spores i plasma.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Håndtering 

Tilberedning af matrix - 12 mg pakning 

  • Pulveret opløses i 8,4 ml medfølgende solvens.
  • 8,0 ml af opløsningen fordeles ensartet over matrix i bakken.
  • Se endvidere medfølgende brugsvejledning, som skal følges nøje.

 

Holdbarhed 

  • Må ikke fryses.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(BEGR) pulver, solvens og matrix t. matrix til implantation 1,5 mg/ml
InductOs
181720
12 mg
28.698,30 2.391,53

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3811. James AW, LaChaud G, Shen J et al. A Review of the Clinical Side Effects of Bone Morphogenetic Protein-2. Tissue Eng Part B Rev. 2016; 22(4):284-97, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26857241 (Lokaliseret 24. februar 2022)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

 
 

Revisionsdato

30.08.2024. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...