Generel information
Antihypertensivum. Middel mod hjerteinsufficiens. Hæmmer Angiotensin Converting Enzyme (ACE).

Anvendelsesområder

- Arteriel hypertension
- Venstresidig hjerteinsufficiens
- Nedsat venstre ventrikelfunktion og/eller kliniske tegn på hjertesvigt efter AMI.
Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 2,5 mg, 5 mg (delekærv) eller 10 mg perindoprilarginin.
Doseringsforslag

Voksne
Arteriel hypertension
- Initialt 5 mg dgl. Dosis kan efter 1 måned øges til 10 mg dgl. som enkeltdosis.
- Ved stærk aktiveret renin-angiotensin-aldosteronsystem intialt 2,5 mg dgl.
- Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 2,5 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før perindoprilbehandlingen indledes.
- Ældre. Initialt 2,5 mg dgl. Dosis kan efter 1 måned øges til 5 mg dgl., evt. 10 mg som enkeltdosis.
Hjerteinsufficiens
- Initialt 2,5 mg dgl. Dosis kan efter 2 uger øges til 5 mg.
Stabil koronararteriesygdom
- Initialt 5 mg dgl. Dosis kan efter 2 uger øges til 10 mg.
- Ældre. Initialt 2,5 mg dgl. Dosis kan efter 1 uge øges til 5 mg dgl. og til 10 mg som enkeltdosis efter endnu 1 uge.
Bemærk
- Bør tages om morgenen.
- Bør ikke anvendes til børn og unge < 18 år pga. begrænset datamængde. Se produktresume.
Håndtering af kapsler og tabletter

filmovertrukne tabletter 5 mg, Servier Danmark Delekærv |
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Kan tages med eller uden mad.
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
Knusning/åbning
Kan knuses.
Administration
Synkes hele eller halve.
Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
filmovertrukne tabletter 2,5 mg, Servier Danmark Ingen kærv |
filmovertrukne tabletter 10 mg, Servier Danmark Ingen kærv |
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Kan tages med eller uden mad.
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
Knusning/åbning
Kan knuses.
Administration
Synkes hele.
Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.
Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering
- GFR: 0-30 ml/min.
- Alder: ≥18 år
- Dosis: >2,5 mg
Højst 2,5 mg hver anden dag.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Kontraindikationer

- Tidligere forekomst af angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere.
- Der er krydsallergi med øvrige ACE-hæmmere.
- Samtidig behandling med aliskiren til patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min.).
- Samtidig behandling med sacubitril/valsartan pga. øget risiko for angioødem.
Forsigtighedsregler

- Arvelig eller idiopatisk angioødem
- Mitralklapstenose
- Aortastenose
- Hypertrofisk kardiomyopati
- Nyrearteriestenose
- Bindevævssygdomme og tilstande med leuko- og trombocytopeni pga. risiko for udvikling af alvorlige infektioner.
- En evt. hyponatriæmi og hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes.
- Ekstrakorporal behandling, der fører til blodkontakt med negativt ladede overflader pga. risiko for anafylaktiske reaktioner.
- Efter de første doser kan der komme et udtalt blodtryksfald. Risikoen er størst ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer.
Bivirkninger

Hoste er den hyppigste bivirkning og hos 5-10 % af patienterne så generende, at behandlingen må seponeres.
Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Almindelige (1-10 %) | ||
Øre og labyrint | Tinnitus | |
Øjne | Synsforstyrrelser | |
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Diarré, Dyspepsi, Kvalme, Obstipation, Opkastning, Smagsforstyrrelser |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Kraftesløshed | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Muskelkramper | |
Nervesystemet | Paræstesier, Svimmelhed | Hovedpine |
Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø | Hoste |
Hud og subkutane væv | Hudkløe, Hududslæt | |
Vaskulære sygdomme | Hypotension | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Blod og lymfesystem | Eosinofili | |
Hjerte | Palpitationer, Takykardi | |
Mave-tarm-kanalen | Mundtørhed | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Temperaturstigning, Utilpashed | |
Immunsystemet | Angioødem | Urticaria |
Undersøgelser | Forhøjet plasma-carbamid og -kreatinin | |
Metabolisme og ernæring | Hyperkaliæmi, Hypoglykæmi, Hyponatriæmi | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Artralgi | Myalgi |
Psykiske forstyrrelser | Depression, Humørforstyrrelser | Søvnforstyrrelser |
Nyrer og urinveje | Nyrefunktionspåvirkning | |
Det reproduktive system og mammae | Erektil dysfunktion | Brystsmerter |
Luftveje, thorax og mediastinum | Bronkospasme | |
Hud og subkutane væv | Bulløs pemfigoid, Fotosensibilitet | Øget svedtendens |
Vaskulære sygdomme | Perifere ødemer, Synkope, Vasculitis | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Det endokrine system | Uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon - SIADH | |
Immunsystemet | Forværring af psoriasis | |
Undersøgelser | Forhøjede leverenzymer | |
Nyrer og urinveje | Anuri, Nyresvigt, Oliguri | |
Hud og subkutane væv | Rødme | |
Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
Blod og lymfesystem | Anæmi, Leukopeni, Pancytopeni, Trombocytopeni | |
Hjerte | Angina pectoris, Arytmier, Myokardieinfarkt | |
Mave-tarm-kanalen | Pancreatitis | |
Lever og galdeveje | Hepatitis | |
Psykiske forstyrrelser | Konfusion | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Eosinofil pneumoni | Rhinitis |
Hud og subkutane væv | Erythema multiforme | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Vaskulære sygdomme | Raynauds syndrom |
Kliniske aspekter
- Tør, irritativ hoste bedres ikke ved skift til en anden ACE-hæmmer. Skift til angiotensin II- antagonist afhjælper oftest problemet.
- Risiko for udtalt blodtryksfald er registreret hos patienter med stærkt aktiveret renin-angiotensin-aldosteron system, især i starten af behandling. Lavere startdosis kan anvendes og/eller brug af præparater med længere halveringstid.
- I tilfælde af angioneurotisk ødem er skift til anden ACE-hæmmer kontraindiceret, og man skal være varsom ved skift til AT2 receptor blokker.
- Hyperkaliæmi er især set hos ældre (> 70 år) ved samtidig behandling med kaliumbesparende diuretika/aldosteron antagonister og/eller nedsat nyrefunktion. Kontrol af p-kalium anbefales hos disse patienter.
Interaktioner

- Samtidig behandling med aliskiren er kontraindiceret til patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
- Samtidig behandling med sacubitril/valsartan er kontraindiceret pga. øget risiko for angioødem. Behandling med sacubitril/valsartan må ikke indledes før mindst 36 timer efter sidste dosis perindopril, og behandling med perindopril må ikke indledes før mindst 36 timer efter den sidste dosis sacubitril/valsartan.
- Samtidig anvendelse af angiotensin II-receptorantagonist eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion.
- Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning.
- Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres.
- Samtidig behandling med trimethoprim/sulfamethoxazol eller ciclosporin kan øge risikoen for hyperkaliæmi. Serum-kalium bør følges.
- Samtidig behandling med allopurinol kan udløse alvorlige overfølsomhedsreaktioner.
- NSAID (inkl. ASA > 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse.
- Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales.
- Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus).
Graviditet

Baggrund:
Risikoen for uønsket fosterpåvirkning ved 1. trimester eksponering for ACE-hæmmere generelt er let forhøjet sammenlignet med baggrundsrisikoen til omkring 5-6 %. Sammenlignet med ubehandlet hypertension (og justeret for andre faktorer) synes risikoen imidlertid uændret.
Må ikke anvendes i 2. og 3. trimester af graviditeten på grund af øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, specielt i form af væksthæmning, hypocalvaria, oligohydramnios, neonatal anuri, neonatal hypotension og persisterende ductus arteriosus.
De forskellige studier omfatter sammenlagt mere end 6.700 gravide eksponeret for en ACE-hæmmer i 1. trimester af graviditeten, heraf mindre end 50 for perindopril.
Se endvidere ACE-hæmmere.
Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekommanderede præparater; se Hypertension hos gravide.
Amning

Bloddonor

Doping

Ingen restriktioner |
Alkohol

Alkohol og Coversyl® Novum påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

Hæmmer enzymet ACE og dermed omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation indtræder.
Farmakokinetik

- Perindopril er en prodrug, som hydrolyseres ufuldstændigt (ca. 20 %) i leveren til den aktive substans perindoprilat. Samtidig fødeindtagelse nedsætter omdannelsen.
- Biotilgængelighed ca. 27 % (perindoprilat).
- Maksimal plasmakoncentration efter 3-4 timer (perindoprilat).
- Fordelingsvolumen ca. 0,2 l/kg.
- Steady state efter 4 dage.
- Plasmahalveringstid ca. 1 time (perindopril) og ca. 17 timer (perindoprilat).
- Udskilles dels uomdannet (4-12 %), dels som perindoprilat (20-30 %) gennem nyrerne, og resten med fæces.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
filmovertrukne tabletter | 2,5 mg |
Farve
Andre
|
|
5 mg |
Farve
Andre
|
||
10 mg |
Farve
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | filmovertrukne tabletter
2,5 mg
(kan dosisdisp.)
Coversyl Novum |
021044 |
30 stk.
|
212,90 | 7,10 | 11,35 | |
(B) | filmovertrukne tabletter
5 mg
(kan dosisdisp.)
Coversyl Novum |
020992 |
30 stk.
|
Udgået 12-05-2025 | |||
(B) | filmovertrukne tabletter
5 mg
(kan dosisdisp.)
Coversyl Novum |
021033 |
90 stk.
|
152,65 | 1,70 | 1,36 | |
(B) | filmovertrukne tabletter
10 mg
(kan dosisdisp.)
Coversyl Novum |
020940 |
90 stk.
|
200,10 | 2,22 | 0,89 |
Substitution

filmovertrukne tabletter 5 mg |
---|
Perindoprilarginin "Krka" KRKA, Perindopril, tabletter 5 mg Genordn. B |
filmovertrukne tabletter 10 mg |
---|
Perindoprilarginin "Krka" KRKA, Perindopril, tabletter 10 mg Genordn. B |
Foto og identifikation

![]() Filmovertrukne tabletter 2,5 mg |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 5 x 5 |
![]() Filmovertrukne tabletter 5 mg |
Præg: |
|
Kærv: | Delekærv |
Farve: | Lysegrøn |
Mål i mm: | 4,1 x 8,1 |
![]() Filmovertrukne tabletter 10 mg |
Præg: |
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Lysegrøn |
Mål i mm: | 8,2 x 8,2 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
3878. Briggs GG, Freeman RK, Towers CV et al. Briggs: Drugs in Pregnancy and Lactation. Wolters Kluwer. 2021; 12th Edition, https://www.wolterskluwer.com/en/solutions/ovid/briggs-drugs-in-pregnancy-and-lactation-a-reference-guide-to-fetal-and-neonatal-risk-730 (Lokaliseret 24. februar 2022)
4331. Bateman BT, Patorno E, Desai RJ et al. Angiotensin-Converting Enzyme Inhibitors and the Risk of Congenital Malformations. Obstet Gynecol. 2017; 129(1):174-84, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27926639 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4330. Polifka JE. Is there an embryopathy associated with first-trimester exposure to angiotensin-converting enzyme inhibitors and angiotensin receptor antagonists? A critical review of the evidence. Birth Defects Res A Clin Mol Teratol. 2012; 94(8):576-98, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22807387 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4328. Li DK, Yang C, Andrade S et al. Maternal exposure to angiotensin converting enzyme inhibitors in the first trimester and risk of malformations in offspring: a retrospective cohort study. BMJ. 2011; 343, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22010128 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4329. Walfisch A, Al-maawali A, Moretti ME et al. Teratogenicity of angiotensin converting enzyme inhibitors or receptor blockers. J Obstet Gynaecol. 2011; 31(6):465-72, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21823839 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4327. Cooper WO, Hernandez-Diaz S, Arbogast PG. Major congenital malformations after first-trimester exposure to ACE inhibitors. N Engl J Med. 2006; 354(23):2443-51, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16760444 (Lokaliseret 3. marts 2022)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

