Nitrofurantoin "EQL Pharma"

J01XE01
 
 

Anvendelsesområder

Cystitis forårsaget af nitrofurantoinfølsomme bakterier. 

Andre anvendelsesområder

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 50 mg nitrofurantoin. 

Doseringsforslag

  • Voksne. 50-100 mg 4 gange dgl.
  • Børn > 3 mdr. 3-5 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 3-4 doser.

Bemærk: 

  • Tabetterne synkes hele eller halve med et glas vand.
  • Tabletterne kan knuses.
  • Knust tablet kan opslæmmes i vand.
  • Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
  • Tages sammen med mad eller mælk for at undgå bivirkninger i mave-tarm-kanalen.
  • Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.
  • Må ikke anvendes til børn < 3 mdr.

Håndtering af kapsler og tabletter

Håndtering af kapsler og tabletter
tabletter 50 mg, EQL Pharma  Delekærv for nemmere indtagelse
Mad og drikke

Mad og drikke

Tages med et glas vand.

Tages med mad.

Tages sammen med mad eller mælk for at undgå bivirkninger i mave-tarm-kanalen.

Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.

Knusning/åbning

Knusning/åbning

Kan knuses.

Administration

Synkes hele eller halve.

Knust tablet kan opslæmmes i vand.

 

Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.

Nedsat nyrefunktion

Kontraindiceret

GFR: 0-45 ml/min. 

Ved GFR < 45 ml/min. kan ikke opnås effektive koncentrationer i urinen. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Referencer:

Kontraindikationer

  • Anuri
  • Oliguri
  • Porfyri
  • Manglende glucose-6-fosfat-dehydrogenase, hvor hæmolytisk anæmi kan opstå
  • Tidligere lunge- eller leverpåvirkning efter administration af nitrofurantoin
  • Børn < 3 mdr. pga. forhøjet risiko for hæmolytisk anæmi.

Forsigtighedsregler

  • Der skal foretages lungefunktionsundersøgelse (spirometri) ved behandlingsstart. Anvendelsen af nitrofurantoin i behandlingsmæssige doser i længere tid (mere end 2 uger) er behæftet med en del bivirkninger, herunder alvorlige, som irreversibel lungefibrose. Ved længerevarende behandling bør der derfor foretages regelmæssige monitoreringer for ændringer i lungefunktion. Det er vigtigt at være opmærksom på, at symptomer helt kan udeblive, indtil sygdommen er væsentligt fremskreden, således at forandringerne er irreversible. Ved de første tegn på ændringer i lungefunktionen (≥ 10 % fald i forceret vital kapacitet (FVC)) eller ved kliniske tegn på nedsat lungefunktion, skal nitrofurantoin seponeres.
  • Alle patienter i længerevarende behandling skal screenes for dyspnø og tør hoste.
  • Monitorering for leverskade med jævne mellemrum. I tilfælde af hepatitis skal nitrofurantoin straks seponeres.
  • Nyrefunktionen bør monitoreres, hvis patienten udvikler perifer neuropati under behandlingen med nitrofurantoin.

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Mave-tarm-kanalen Diarré, Kvalme, Opkastning
Psykiske forstyrrelser Anorexia nervosa
Hud og subkutane væv Hududslæt
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Blod og lymfesystem Leukocytose
Øjne Nystagmus
Mave-tarm-kanalen Mundtørhed
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Feber
Immunsystemet Urticaria
Knogler, led, muskler og bindevæv Myalgi
Nervesystemet Sedation, Svimmelhed Hovedpine
Nyrer og urinveje Misfarvning af urinen
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø, Lungeinfiltrater, Pleuraekssudat
Hud og subkutane væv Hudkløe
Sjældne (0,01-0,1 %)
Blod og lymfesystem Leukopeni, Trombocytopeni
Lever og galdeveje Hepatitis, Hepatotoksicitet
Immunsystemet Angioødem
Undersøgelser Forhøjede leverenzymer
Luftveje, thorax og mediastinum Lungeødem
Hud og subkutane væv Alopeci  (forbigående)
Vaskulære sygdomme Pulmonal blødning
Meget sjældne (< 0,01 %)
Blod og lymfesystem Agranulocytose, Anæmi, Eosinofili, Hæmolytisk anæmi, Methæmoglobinæmi, Neutropeni
Øjne Opticus neuritis
Mave-tarm-kanalen Pancreatitis Sialoadenitis
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Drug fever, Hypertermi
Immunsystemet Hypersensitivitetsreaktioner  (herunder anafylaktisk reaktion)
Knogler, led, muskler og bindevæv Systemisk lupus erythematosus
Nervesystemet Benign intrakraniel trykstigning, Perifer neuropati
Nyrer og urinveje Interstitiel nefritis Krystaluri
Luftveje, thorax og mediastinum Bronchiolitis obliterans, Lungefibrose
Ikke kendt hyppighed
Lever og galdeveje Autoimmun hepatitis Icterus
Vaskulære sygdomme Kutan vasculitis

Der er set akutte lungeforandringer uafhængig af dosis. Kroniske lungeforandringer, især hos ældre, ses mindre hyppigt. 

 

I relation til de sjældne leverbivirkninger er set tilfælde med letal udgang. 

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede uden tegn på væsentlig overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kohorte data er uden signal, mens nogle case-kontrol studier viser en lille overhyppighed af misdannelser. Tilfælde af hæmolytisk anæmi hos nyfødte har været meddelt ved anvendelse sent i graviditeten, men må formodes at være en sjælden bivirkning. Behandling bør derfor undgås de sidste uger før fødslen. Bør ikke anvendes ved kendt glucose-6-fosfatdehydrogenasemangel. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3711, 3720, 3721, 4731

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %, hvilket er moderat højt. Ud over diarré er der ingen meddelelser om bivirkninger hos barnet. På grund af risiko for hæmolytisk anæmi bør behandling undlades ved amning af børn med glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel. Desuden bør eksponering undgås af præmature og nyfødte, som er svækkede eller har icterus. 


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (4 ugers karantæne).
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Nitrofurantoin "EQL Pharma" påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Nitrofurantoin "EQL Pharma" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Mikrobiologisk virkningsspektrum 

  • Nitrofurantoin virker bakteriostatisk over for de fleste grampositive og gramnegative bakterier.
  • En del klebsiellastammer, de fleste proteusstammer og alle Pseudomonas aeruginosa-stammer er resistente over for nitrofurantoin.

Farmakokinetik

  • Absorberes fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen.
  • Plasmahalveringstid 0,3-1 time.
  • Ca. 50 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Urinkoncentrationen er høj, mens koncentrationen i plasma og væv er lav.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) tabletter 50 mg (kan dosisdisp.)
Nitrofurantoin "EQL Pharma"
403943
30 stk.
127,00 4,23 16,93
(B) tabletter 50 mg (kan dosisdisp.)
Nitrofurantoin "EQL Pharma"
161388
100 stk.
290,00 2,90 11,60

Foto og identifikation

Foto

Tabletter  50 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv for nemmere indtagelse
Farve: Gul
Mål i mm: 8 x 8
tabletter 50 mg
 
 
 

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)


4731. Damkier P, Brønniche LMS, Korch-Frandsen JFB et al. In utero exposure to antibiotics and risk of congenital malformations: a population-based study. Am J Obstet Gynecol. 2019, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31260651 (Lokaliseret 17. oktober 2023)


3720. Goldberg O, Moretti M, Levy A et al. Exposure to nitrofurantoin during early pregnancy and congenital malformations: a systematic review and meta-analysis. J Obstet Gynaecol Can. 2015; 37(2):150-6, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25767948 (Lokaliseret 22. februar 2022)


3721. Nordeng H, Lupattelli A, Romøren M et al. Neonatal outcomes after gestational exposure to nitrofurantoin. Obstet Gynecol. 2013; 121(2 Pt 1):306-16, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23344280%5D (Lokaliseret 22. februar 2022)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

 
 

Revisionsdato

28.08.2024. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...