Mezavant

Enterodepottabletter. 1 enterodepottablet (filmovertrukken) indeholder 1.200 mg mesalazin. 

Voksne og børn ≥ 10 år med legemsvægt ≥ 50 kg 

• Initialt 2.400-4.800 mg 1 gang dgl
• Vedligeholdelsesdosis 2.400 mg 1 gang dgl.

Bemærk: 

Erfaring savnes vedr. børn < 10 år med legemsvægt < 50 kg.  

Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. 

• Allergi over for mesalazin-derviater.

• Der er rapporteret udvikling af reversibel interstitiel nefritis under behandling. Nyrefunktionen foreslås monitoreret efter 6 ugers, 6 måneders og 12 måneders behandling og derefter én gang årligt.
• Forsigtighed bør udvises ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned.
• Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned.
• Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner.
• Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera.
• Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav.
• Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom.
• Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed.
• Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser eller tinnitus. Hvis der opstår idiopatisk intrakraniel hypertension, bør seponering af mesalazin overvejes.

Samtidig behandling med azathioprin eller mercaptopurin kan øge risikoen for knoglemarvsdepression. Monitorering af blodtal og dosisjustering af mercaptopurin bør overvejes. 

Baggrund: For oral og rektal administration af mesalazin er der i alt data for mere end 3.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Flere datasæt peger på en højere frekvens af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Disse observationer kan dog meget vel fortolkes som confounding by indication. Der er beskrevet et tilfælde af medfødt nyrepåvirkning hos et barn eksponeret for 2-4 gram mesalazin under 3.-5. måned af graviditeten; men kausaliteten er tvivlsom. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 9 %, hvilket er højt. Sandsynlige bivirkninger (diarré) hos barnet er beskrevet i mindst tre tilfælde. Såfremt behandling fortsættes under amning, bør man være opmærksom på bivirkninger hos barnet.  

Alkohol og Mezavant påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

• Virkningsmekanismen er ikke endeligt fastlagt.
• Anti-inflammatorisk virkning opnås sandsynligvis ved, at mesalazin hæmmer leukocytchemotaxi og nedsætter cytokin- og leukotrienproduktionen samt øger dannelsen af frie radikaler.

• < 8 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Oral administration. 30-50 % absorberes.
  Depottabletter (polydepot), depotgranulat (multimatrix), enterodepottabletter (multimatrix), enterodepotgranulat (multimatrix) og tabletter med modificeret udløsning frigiver det aktive stof jævnt gennem duodenum til rectum.
• Rektal administration. 10-20 % absorberes.