Ifirmasta®

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 150 mg eller 300 mg irbesartan (som hydrochlorid). 

Voksne 

Hypertension 

• Sædvanligvis 150 mg 1 gang dgl.
• Dosis kan øges til 300 mg 1 gang dgl.

Forebyggelse af nefropati 

• Sædvanligvis initialt 150 mg 1 gang dgl.
• Dosis kan øges til 300 mg 1 gang dgl.

Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.  

Ingen klinisk erfaring ved stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase. Irbesartan metaboliseres hovedsageligt via leveren. 

• Tidligere angioneurotisk ødem under behandling med angiotensin II-antagonister.
• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min).

• Angioødem i anamnesen
• Nyrearteriestenose
• Mitralklapstenose
• Aortastenose
• Hypertrofisk kardiomyopati
• I forbindelse med de første doser er der hos enkelte patienter konstateret excessivt blodtryksfald, specielt ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer.
• Hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes.
• Risiko for hyperkaliæmi ved samtidig indgift af aldosteronantagonister eller ACE-hæmmere.
• Ved samtidig behandling med insulin eller antidiabetika anbefales monitorering af blodsukker pga. hypoglykæmi. Dosisjustering af diabetes behandling kan være nødvendlígt.
• Der er indberettet intestinalt angioødem, med symptomer som mavesmerter, kvalme, opkastning og diare der forsvandt efter seponering af angiotensin II-receptorantagonist.

• Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium kan forårsage hyperkaliæmi.
• Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales.
• NSAID kan svække den antihypertensive effekt.
• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret.
• Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombinationen frarådes.
• Irbesartan kan inhibere OATP1B1 og hermed øge eksponering af substrater for OATP1B1, fx repaglinid. Dosisjustering af midler som er OATP1B1 substrater kan være nødvendigt.

Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester. 

Der er ikke specifikke data for irbesartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.  

Se endvidere Hypertension hos gravide. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Alkohol og Ifirmasta® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

• Blokerer angiotensin-II-type 1- receptoren, hvilket resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II-niveauerne samt nedsat aldosteron i plasma. Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere.
• Maksimal virkning indtræder efter 3-6 timer.
• Virkningsvarighed ca. 24 timer.

• Absorberes fra mave-tarm-kanalen. Biotilgængelighed 60-80 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 2 timer.
• Metaboliseres fuldstændigt i leveren via CYP2C9 til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid 11-15 timer.
• < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.