Yderligere information
Generel information
1. generations lavdosis-antipsykotikum med ringe sedativ effekt. Diphenylbutylpiperidinderivat. Se desuden tabel 1 i Klassifikation af antipsykotika.

Anvendelsesområder

Skizofreni og andre psykotiske tilstande præget af forandringer i følelseslivet, tankeforstyrrelser, hallucinationer og vrangforestillinger.
Huntingtons chorea og andre hyperkinesier.
Andre anvendelsesområder

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 1 mg eller 4 mg (krydskærv) pimozid.
Doseringsforslag

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger.
Psykoser og dyskinesi
Initialt 1-2 mg 1 gang dgl.
Vedligeholdelsesdosis almindeligvis 2-6 mg 1 gang dgl. Maksimalt 20 mg dgl.
Bemærk:
- Tabletterne tages med et glas vand.
- Tabletterne kan om nødvendigt knuses.
- Tablet kan opslæmmes i vand.
- Ved doser på 4 mg dgl. eller derover anbefales CYP2D6-genotypebestemmelse.
- Ved nedsat CYP2D6-metabolisme bør dosis ikke overstige 4 mg dgl. og evt. dosisøgning bør foretages med 14 dages interval.
Håndtering af kapsler og tabletter

tabletter 1 mg, Eumedica Ingen kærv |
tabletter 1 mg, Eumedica (2care4) kærv: ikke oplyst |
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Knusning/åbning
Kan om nødvendigt knuses.
Administration
Tablet kan opslæmmes i vand.
tabletter 4 mg, Eumedica Delekærv |
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Knusning/åbning
Kan om nødvendigt knuses.
Administration
Tablet kan opslæmmes i vand.
Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering
GFR: 0-60 ml/min.
Patienten bør følges nøje.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

Seponering

Gradvis seponering anbefales pga. risiko for seponeringssymptomer (kvalme, opkastning, søvnløshed).
Kontraindikationer

Bevidsthedpåvirkning
Pimozid må ikke anvendes ved:
- Komatøse tilstande
- Bevidsthedspåvirkning udløst af rusmidler.
Forlænget QT-interval
Pimozid medfører risiko for forlænget QT-interval. Behandling skal undgås ved:
- Kendt forlænget QT-interval, medfødt langt QT-syndrom. Eller familiær disposition for forlænget QT-interval.
- Tidligere ventrikulære arytmier eller Torsades de pointes.
- Ukorrigeret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.
- Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet eller er hæmmere af CYP2D6 eller CYP3A4, se Interaktioner.
Parkinsons sygdom
Pimozid kan medføre bivirkninger, der ligner Parkinsons sygdoms (registreret med en hyppighed på 1-10 %) og bør undgås ved Parkinsons sygdom.
Forsigtighedsregler

Demens
Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.
Forlænget QT-interval
QTc-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867).
Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se desuden kontraindikationer(731).
Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.
Det anbefales, at elektrolytter monitoreres periodisk.
Fæokromocytom
Forsigtighed anbefales pga. mulig forværring af tilstanden og i sjældne tilfælde udløsning af hypertensiv krise.
Risiko for malignt neuroleptika syndrom
Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.
Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987):
- Agitation
- Alkoholindtag
- Dehydrering
- Fejlernæring
- Fysisk udmattelse
- Jernmangel
- Psykoaktive stoffer
- Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
- Thyrotoksikose
- Trauma.
Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis.
Prolaktinstigning
Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. pimozid. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.
Risiko for kramper
Kramper er en registreret bivirkning.
Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel.
Venøs tromboemboli
Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.
Ældre
Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.
Risiko for antikolinerg belastning
Pimozid er et middel med en stærk antikolinerg effekt.
Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019.
Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt
En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.:
- Autonom neuropati
- GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus)
- Snævervinklet glaukom
- Hjertesvigt
- Myastenia gravis
- Prostatahyperplasi
- Tyrotoksikose
- Vandladningsbesvær.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Nervesystemet | Svimmelhed | |
Psykiske forstyrrelser | Somnolens | |
Nyrer og urinveje | Nykturi | |
Hud og subkutane væv | Øget svedtendens | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Øjne | Sløret syn* | |
Mave-tarm-kanalen | Mundtørhed, Obstipation, Opkastning, Øget spytsekretion | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Letargi | Kraftesløshed |
Undersøgelser | Vægtøgning | |
Metabolisme og ernæring | Nedsat appetit | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Muskelstivhed | |
Nervesystemet | Akatisi, Ekstrapyramidale gener (herunder dysartri, dyskenesier, dystoni og rigiditet), Tremor | Hovedpine |
Psykiske forstyrrelser | Agitation, Depression | Rastløshed, Søvnløshed |
Nyrer og urinveje | Hyppig vandladning | |
Det reproduktive system og mammae | Erektil dysfunktion | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Nasal tilstopning | |
Hud og subkutane væv | Seborré | |
Vaskulære sygdomme | Hypotension | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Immunsystemet | Ansigtsødem | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Muskelkramper | |
Nervesystemet | Okulogyration | |
Det reproduktive system og mammae | Amenoré | |
Hud og subkutane væv | Hudkløe, Hududslæt | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Hjerte | Hjertestop, Torsades de pointes-takykardi**, Ventrikulær takykardi | |
Det endokrine system | Hyperprolaktinæmi | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Hypotermi, Malignt neuroleptikasyndrom***, Pludselig død | |
Immunsystemet | Urticaria | |
Undersøgelser | Eeg-forandringer, Forlænget QT-interval**, Glucosuri | |
Metabolisme og ernæring | Hyperglykæmi (ved diabetes), Hyponatriæmi | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Kramper | |
Nervesystemet | Tardive dyskinesier | |
Det reproduktive system og mammae | Gynækomasti | Galaktoré, Nedsat libido |
Vaskulære sygdomme | Dyb venetrombose |
* Svag pupiludvidende effekt, hvorfor akut vinkellukning (akut grøn stær) kan forekomme hos disponerede personer (høj langsynethed, fremskreden grå stær, asiatisk afstamning).
** QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød.
*** Malignt neuroleptikasyndrom (se Antipsykotika - bivirkninger) er forekommet og kræver omgående seponering og ofte indlæggelse på specialafdeling.
Kliniske aspekter
- Pimozid er et lavdosisantipsykotikum og sedation og autonome bivirkninger ses derfor i mindre grad, mens ekstrapyramidale symptomer (EPS) ses mere hyppigt.
- Særligt ved langtidsbehandling af ældre med store doser, kan der være risiko for neurologiske bivirkninger (bl.a. dyskinesier), der kan være irreversible (6351) (6352). Dette forebygges bedst ved at undgå akutte EPS.
- Forlænget QT-interval kan forekomme og medføre risiko for potentielt alvorlig hjerterytmeforstyrrelse (torsades de pointes). Se rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka.
- Som ved alle typer antipsykotika er der øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens, ligesom disse patienter er mere følsomme over for de øvrige bivirkninger. Anvendelse af antipsykotika til udelukkende at dæmpe uro, aggression og rastløshed, anbefales ikke. I de tilfælde, hvor antipsykotisk behandling er indiceret, bør der anvendes et 2. generations præparat.
- Se i øvrigt Antipsykotika – bivirkninger og tabel 1 i Klassifikation af antipsykotika.
Interaktioner

- Pimozid metaboliseres hovedsagelig via CYP3A4 og CYP2D6. Samtidig anvendelse af hæmmere af CYP3A4 (fx HIV-proteasehæmmere, erythromycin og grapefrugtjuice) eller hæmmere af CYP2D6 (fx fluoxetin, paroxetin) kan forøge risikoen for forlænget QTc-interval og er kontraindiceret. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
- Samtidig behandling med paroxetin eller sertralin kan øge AUC for pimozid med henholdsvis ca. 150 % og ca. 40 %. Kombinationerne bør undgås.
- Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret:
- Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
- En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, clozapin1, chlorprothixen2, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
- Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
- Visse azoler (fx fluconazol)
- Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
- Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
- Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
- Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
- Tricykliske antidepressiva
- En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).
1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.
2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.
Se desuden Antiarytmika.
Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan øge risikoen for QT-forlængelse).
Graviditet

Se desuden Antipsykotisk behandling af gravide og ammende.
Amning

Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Alkohol

Alkohol og Orap® påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Forgiftning

Farmakodynamik

Pimozid binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D2-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Pimozid er et 1. generations lavdosis antipsykotikum med relativt ringe sedativ og autonom effekt, men med større risiko for ekstrapyramidale bivirkninger. Se Klassifikation af antipsykotika.
Farmakokinetik

- Biotilgængelighed ca. 50 %.
- Metaboliseres i leveren, hovedsageligt via CYP3A4 og CYP2D6 og i mindre grad CYP1A2.
- Plasmahalveringstid ca. 55 timer med stor individuel variation, og halveringstider op til 150 timer er set.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
tabletter | 1 mg |
Farve
Andre
|
|
1 mg (2care4) |
Farve
Andre
|
||
4 mg |
Farve
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | tabletter
1 mg
(kan dosisdisp.)
Orap |
377976 |
75 stk. (blister)
|
112,85 | 1,50 | 6,02 | |
(B) | tabletter
1 mg
(2care4)
(kan dosisdisp.)
Orap |
119698 |
90 stk. (blister)
|
129,75 | 1,44 | 5,77 | |
(B) | tabletter
4 mg
(kan dosisdisp.)
Orap |
191326 |
20 stk. (blister)
|
59,25 | 2,96 | 2,96 |
Foto og identifikation

![]() Tabletter 1 mg |
Præg: |
ORAP 1
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Lys fersken |
Mål i mm: | 6,6 x 6,6 |
![]() Tabletter 4 mg |
Præg: |
ORAP 4
|
Kærv: | Delekærv |
Farve: | Lysegrøn |
Mål i mm: | 6,7 x 6,7 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
6509. Sundhedsstyrelesen. NKA: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika. SST. 2025; April, https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/NKR-Forebyggelse-og-behandling-af-adfaerdsmaessige-og-psykiske-symptomer-hos-personer-med-demens (Lokaliseret 25. april 2025)
6511. Mok PLH, Carr MJ, Guthrie B et al. Multiple adverse outcomes associated with antipsychotic use in people with dementia: population based matched cohort study. BMJ. 2024; Apr 17;385:e076268, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38631737/ (Lokaliseret 28. april 2025)
1906. Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab m.fl. Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, Version 2. 2023; 2, https://www.cardio.dk/media/com_reditem/files/customfield/item/7916/e1a16ae4a918331f8cd08dbb6cb5ed5402c79aba.pdf (Lokaliseret 12. april 2023)
6510. Nørgaard A, Jensen-Dahm C, Wimberley T et al. Effect of antipsychotics on mortality risk in patients with dementia with and without comorbidities. J Am Geriatr Soc. 2022; 70(4):1169-79, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35029305/ (Lokaliseret 28. april 2025)
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
6352. Caroff SN. Recent Advances in the Pharmacology of Tardive Dyskinesia. Clin Psychopharmacol Neurosci. 2020, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7609206/ (Lokaliseret 14. oktober 2024)
6351. Owens DC. Tardive dyskinesia update: treatment and management. BJPsych Advances. 2019; 25(2):78-89, https://www.cambridge.org/core/journals/bjpsych-advances/article/tardive-dyskinesia-update-treatment-and-management/86C2A419F86A09DC5670BF45BD98B610# (Lokaliseret 14. oktober 2024)
3923. David Sarne. Effects of the Environment, Chemicals and Drugs on Thyroid Function. Endotext [Internet]. 2016, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK285560/ (Lokaliseret 24. februar 2022)
2867. retsinformation.dk. Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser. VEJ nr 9276 af 06/05/2014. 2014, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163024 (Lokaliseret 4. maj 2023)
4308. Ban L, West J, Gibson JE et al. First trimester exposure to anxiolytic and hypnotic drugs and the risks of major congenital anomalies: a United Kingdom population-based cohort study. PLos One. 2014; 9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24963627 (Lokaliseret 3. marts 2022)
4309. Bellantuono C, Tofani S, Di Sciascio G, et al. Benzodiazepine exposure in pregnancy and risk of major malformations: a critical overview. Gen Hosp Psychiatry. 2013; 35:3-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23044244 (Lokaliseret 3. marts 2022)
3895. Berman BD. Neuroleptic Malignant syndrome: a review for neurohospitalist. Neurohospitalist. 2011; 1(1):41-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3726098/ (Lokaliseret 14. august 2023)
3834. Gentile S. Antipsychotic therapy during early and late pregnancy. A systematic review. Schizophr Bull. 2010; 36(3):518-44, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18787227 (Lokaliseret 24. februar 2022)
3921. Eisenhofer G, Rivers G, Rosas AL, Quezado Z, Manger WM, Pacak K.. Adverse drug reactions in patients with phaeochromocytoma: incidence, prevention and management. Drug Saf. 2007; 30(11):1031-62, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17973541 (Lokaliseret 24. februar 2022)
5987. Strawn JR, Keck PE Jr, Caroff SN. Neuroleptic malignant syndrome. Am J Psychiatry. 2007; 164(6):870-6, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17541044/ (Lokaliseret 9. august 2023)
4311. Hartz SC, Heinonen OP, Shapiro S et al. Antenatal exposure to meprobamate and chlordiazepoxide in relation to malformations, mental development, and childhood mortality. N Engl J Med. 1975; 292:726-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1113782 (Lokaliseret 3. marts 2022)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

