Generel information

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 0,25 mg, 0,5 mg eller 1 mg alprazolam.
Doseringsforslag

Voksne
Individuel dosering. Sædvanligvis:
- Initialt 0,25-0,5 mg 3 gange dgl.
- Vedligeholdelsesdosis 0,5-3 mg dgl. fordelt på flere doser.
Til ældre samt ved følsomhed over for den sederende effekt
Generelt lavere doser anbefales pga. øget risiko for konfusion eller sedation. Sædvanligvis:
- Initialt 0,25 mg 2-3 gange dgl. og derefter gradvis dosisøgning efter behov.
Bemærk:
- Tabletterme tages med et glas vand.
- Tabletterne kan knuses.
- Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand
- Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
- Kan tages med eller uden mad.
- Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.
- Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.
- Ved alkoholafhængighed og hos patienter, der ikke tidligere har været behandlet med psykofarmaka, er der ofte behov for lavere dosering end hos patienter, der tidligere har været i behandling med anxiolytika, hypnotika eller antidepressiva.
Håndtering af kapsler og tabletter

tabletter 0,25 mg, Orion Pharma Delekærv for nemmere indtagelse |
tabletter 0,5 mg, Orion Pharma Delekærv for nemmere indtagelse |
tabletter 1 mg, Orion Pharma Delekærv for nemmere indtagelse |
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Kan tages med eller uden mad.
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
Knusning/åbning
Kan knuses.
Administration
Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.
Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.
Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering
GFR: 0-60 ml/min.
Tabletter. Voksne. Fx initialt 0,5-0,75 mg dgl. fordelt på flere doser. Dosis kan øges gradvist efter behov og tolerans.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

Dosis bør nedsættes ved let til moderat nedsat leverfunktion, fx:
- Tabletter. Initialt 0,5-0,75 mg dgl. fordelt på flere doser. Dosis kan øges gradvist efter behov og tolerans.
- Depottabletter. Initialt 0,5-1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan øges gradvist efter behov og tolerans.
Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion.
Seponering

Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved kort behandlingstid (4-6 uger), mens nedtrapning efter længere tids behandling kan strække sig over flere måneder.
Se Benzodiazepiner (anxiolytika) og Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed).
Kontraindikationer

Akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning
Benzodiazepiner øger den CNS-deprimerende effekt og kan forværre tilstanden.
Myasthenia gravis
Benzodiazepiner bør undgås ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt.
Respirationsinsufficiens
Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås ved svær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens.
Søvnapnø
Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved alvorlig søvnapnø.
Forsigtighedsregler

Depression
Benzodiazepiner bør ikke anvendes som eneste behandling ved depression og angst ifm. depression. Risiko for suicidal adfærd og forværret depression.
Personlighedsforstyrrelse
Bortset fra abstinensbehandling bør benzodiazepiner undgås ved svære personlighedsforstyrrelser pga. øget risiko for afhængighed og evt. forværring af bl.a. impulsivitet.
Tidligere alkohol- og medicinafhængighed
Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. risikoen for udvikling af nyt afhængighedssyndrom.
Tolerans og afhængighed
- Opmærksomhed på behandlingsvarigheden pga. risiko for afhængighed.
- Normalt anbefales en behandlingsperiode på højst 4 uger, hvorefter behandlingen revurderes.
- Bør kun anvendes i refrakte doser, og der kræves hyppig monitorering af dosiseffekt.
Ældre
- Øget risiko for fald hos ældre pga. sedation og muskelsvaghed.
- Mange ældre påvirkes kraftigt af benzodiazepiner. Forsigtig dosering anbefales, se doseringsforslag.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Mundtørhed, Obstipation | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Træthed | |
Nervesystemet | Ataksi, Hukommelsesbesvær, Sedation, Svimmelhed | Hovedpine |
Psykiske forstyrrelser | Depression, Dysartri | Døsighed, Irritabilitet |
Almindelige (1-10 %) | ||
Øjne | Sløret syn | |
Mave-tarm-kanalen | Kvalme, Opkastning | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Balanceforstyrrelser, Letargi | |
Undersøgelser | Vægttab, Vægtøgning | |
Metabolisme og ernæring | Nedsat appetit, Øget appetit | |
Nervesystemet | Koordinationsbesvær, Tremor | |
Psykiske forstyrrelser | Angst, Koncentrationsbesvær, Konfusion, Nervøsitet, Somnolens | Søvnløshed |
Det reproduktive system og mammae | Seksuelle forstyrrelser | Ændring af libido |
Hud og subkutane væv | Dermatitis | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Abstinenser | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Muskelsvaghed | |
Psykiske forstyrrelser | Afhængighed af midlet, Aggressivitet, Agitation, Følelse af beruselse, Hallucinationer, Mani | |
Nyrer og urinveje | Inkontinens | |
Det reproduktive system og mammae | Menstruationsforstyrrelser | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Det endokrine system | Hyperprolaktinæmi | |
Øjne | Forhøjet intraokulært tryk | |
Mave-tarm-kanalen | Dyspepsi, Synkebesvær | |
Lever og galdeveje | Hepatitis, Leverpåvirkning | Icterus |
Immunsystemet | Angioødem | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Nedsat muskeltonus | |
Nervesystemet | Dystoni | |
Psykiske forstyrrelser | Hyperaktivitet, Hypomani, Misbrug, Nedsat reaktionsevne, Tankeforstyrrelser | |
Nyrer og urinveje | Urinretention | |
Hud og subkutane væv | Fotosensibilitet | |
Vaskulære sygdomme | Perifere ødemer |
Kliniske aspekter
- Initialt kan der forekomme sedation (døsighed, træthed), psykomotorisk træghed og svimmelhed. Disse bivirkninger aftager og svinder ved evt. daglig anvendelse.
- Alle benzodiazepiner medfører risiko for fysisk og psykisk afhængighed samt toleransudvikling (særligt i forhold til den sedative effekt og i mindre grad i forhold til den anxiolytiske effekt). Risikoen for afhængighed øges med øget dosis og behandlingsvarighed. Fysisk afhængighed kan opstå efter få ugers behandling med terapeutiske doser og viser sig ved abstinenssymptomer ved seponering.
- Benzodiazepiner svækker opmærksomhed, hukommelse og indlæring. Effekten er dosisrelateret og afhængig af den individuelle følsomhed. Ved høje doser kan ses desorientering og konfusion, specielt hos ældre. Ved langtidsbehandling er de hyppigste bivirkninger nedsat initiativ, apati, hurtig udtrætning og evt. depression.
- Ved høje doser kan der ses muskelsvaghed, svigtende muskelkoordination og evt. ataksi. Også respirationsdepression kan forekomme ved høje doser og forsigtighed anbefales til patienter med kroniske lungesygdomme.
- Paradokse psykiske reaktioner (bl.a. aggressivitet, agitation, irritabilitet, hallucinationer) ses oftest hos børn og ældre. Forekommer de, bør behandlingen seponeres.
- Se i øvrigt Benzodiazepiner (anxiolytika), Bivirkninger.
Interaktioner

- Fluvoxamin øger AUC for alprazolam med 100 %.
- Theophyllin modvirker de sedative og psykomotoriske virkninger.
- Alprazolam kan øge plasmakoncentrationen af digoxin - specielt hos ældre.
Påvirkning af CYP3A4
- Alprazolam metaboliseres via CYP3A4 og samtidig anvendelse af hæmmere eller induktorer af dette enzym vil kunne medføre interaktioner. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
- Erythromycin øger AUC for alprazolam med ca. 145 % på grund af hæmning af CYP3A4. Lignende effekt kan forventes for andre hæmmere af dette enzym. Kombination med potente hæmmere (fx azoler, ritonavir) af CYP3A4 bør undgås.
- Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, rifampicin) kan øge omsætningshastigheden og derved nedsætte den terapeutiske effekt af alprazolam.
Øget risiko for CNS-depression
Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika, antipsykotika, antihistaminer samt opioider.
Koma og død er forekommet ved samtidigt indtag af opioider og benzodiazepiner. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med opioider skønnes nødvendig.
Graviditet

Baggrund: Generelt frarådes benzodiazepiner, da der er usikkerhed omkring risikoen for uønsket fosterpåvirkning. Kortvarig lavdosisbehandling er næppe af betydning.
Der er data for ca. 900 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.
Irritative seponeringssymptomer og sedation er set ved eksponering sent i graviditeten.
Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika).
Amning

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er 3-8 %. Irritative og sederende bivirkninger er beskrevet. Kan anvendes ved enkeltdosis eller kortvarig behandling.
Trafik

Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.
Kørselsforbud kan være aktuelt, se Benzodiazepiner (anxiolytika).
Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Alkohol

Alkohol bør undgås ved behandling med Alprox®.
Den sløvende effekt af Alprox® forstærkes.
Schengen-attest (pillepas)

Se Medicin på rejsen.
Forgiftning

Farmakodynamik

Alprazolam binder sig, som de øvrige benzodiazepiner, til GABAA-receptorerne, der er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. Benzodiazepiner har ingen selvstændig effekt, men forstærker virkningen af GABA (gamma-aminobutansyre), som er en hæmmende neurotransmitter.
GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning.
Farmakokinetik

- Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen.
- Biotilgængelighed 80-90 %
- Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer.
- Metaboliseres i leveren via CYP3A4 til bl.a. α-hydroxyalprazolam, som er farmakologisk aktiv.
- Plasmahalveringstid 12-15 timer (alprazolam og α-hydroxyalprazolam).
- Udskilles gennem nyrerne.
- Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 5-11 timer.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
tabletter | 0,25 mg |
Andre
|
|
0,5 mg |
Andre
|
||
1 mg |
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(A) | tabletter
0,25 mg
(kan dosisdisp.)
Alprox |
171193 |
20 stk.
|
137,05 | 6,85 | 27,41 | |
(A) | tabletter
0,25 mg
(kan dosisdisp.)
Alprox |
070066 |
100 stk.
|
178,50 | 1,79 | 7,14 | |
(A) | tabletter
0,5 mg
(kan dosisdisp.)
Alprox |
475284 |
20 stk.
|
73,60 | 3,68 | 7,36 | |
(A) | tabletter
0,5 mg
(kan dosisdisp.)
Alprox |
425639 |
100 stk.
|
68,45 | 0,68 | 1,37 | |
(A) | tabletter
1 mg
(kan dosisdisp.)
Alprox |
394762 |
20 stk.
|
162,95 | 8,15 | 8,15 | |
(A) | tabletter
1 mg
(kan dosisdisp.)
Alprox |
101828 |
100 stk.
|
157,80 | 1,58 | 1,58 |
Substitution

tabletter 0,25 mg |
---|
Alprazolam "Krka d.d." KRKA, Alprazolam, tabletter 0,25 mg |
Tafil Viatris, Alprazolam, tabletter 0,25 mg |
tabletter 0,5 mg |
---|
Alprazolam "Krka d.d." KRKA, Alprazolam, tabletter 0,5 mg |
Alprazolam "Upjohn" Viatris, Alprazolam, tabletter 0,5 mg |
Tafil Viatris, Alprazolam, tabletter 0,5 mg |
tabletter 1 mg |
---|
Alprazolam "Krka d.d." KRKA, Alprazolam, tabletter 1 mg |
Alprazolam "Upjohn" Viatris, Alprazolam, tabletter 1 mg |
Foto og identifikation

![]() Tabletter 0,25 mg |
Præg: |
ORN, 51
|
Kærv: | Delekærv for nemmere indtagelse |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 5,7 x 9,2 |
![]() Tabletter 0,5 mg |
Præg: |
ORN, 52
|
Kærv: | Delekærv for nemmere indtagelse |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 6 x 9 |
![]() Tabletter 1 mg |
Præg: |
ORN, 50
|
Kærv: | Delekærv for nemmere indtagelse |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 9 x 9 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
5954. Currow DC, Agar MR. Benzodiazepine Prescribing in People with Chronic Obstructive Pulmonary Disease: Clinical Considerations. Drugs Aging. 2020; 37(4):263-70, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32107742/ (Lokaliseret 1. juni 2023)
5953. Sheng-Huei Wang, Wei-Shan Chen, Shih-En Tang et al. Benzodiazepines Associated With Acute Respiratory Failure in Patients With Obstructive Sleep Apnea. Front Pharmacol. 2018; 9:1513, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6330300/ (Lokaliseret 1. juni 2023)
5952. Ekström MP, Bornefalk-Hermansson A, Abernethy AP et al. Safety of benzodiazepines and opioids in very severe respiratory disease: national prospective study. BMJ. 2014, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24482539/ (Lokaliseret 1. juni 2023)
5955. Vozoris NT, Fischer HD, Wang X et al. Benzodiazepine drug use and adverse respiratory outcomes among older adults with COPD. Eur Respir J. 2014; 44(2):332-40, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24743966/ (Lokaliseret 1. juni 2023)
4314. St Clair SM, Schirmer RG. First-trimester exposure to alprazolam. Obstet Gynecol. 1992; 80:843-6, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1407925 (Lokaliseret 3. marts 2022)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

