Litarex®

Læs mere. 

Depottabletter. 1 depottablet (delekærv) indeholder lithiumcitrat svarende til 42 mg (6 mmol) lithium. 

Dosering afpasses efter klinisk respons og lithiumkoncentrationen i plasma, se Lithiumsalte.
Bør indtages i forbindelse med et måltid for at mindske evt. gastro-intestinale gener. 

Bemærk: 

• Depottabletterne kan synkes hele eller halve med et glas vand.
• Depottabletterne må ikke knuses.
• Tages med mad. Indtagelse sammen med mad nedsætter risikoen for bivirkninger i mave-tarm-kanalen.
• Matriksen i depottabletterne kan i sjældne tilfælde udskilles i tabletlignende form med fæces.

Brugadas syndrom 

Må ikke anvendes ved Brugadas syndrom eller Brugadas syndrom i anamnesen. Lithium kan forværre eller manifestere Brugadas syndrom førende til hjertestop eller pludselig død. Forsigtighed anbefales ved familiær anamnese med hjertestop. 

Forstyrrelser af væske/elektrolyt balancen 

Lithium bør ikke anvendes ved lidelser med forstyrrelser af væske- og elektrolytbalancen pga. øget risiko for toksicitet. 

Hjerteinsufficiens 

Tilstanden kan forværres. Lithium kan forårsage myokardiel toksicitet førende til hjertesvigt. Behandling med lithium er dog i en nyere dansk undersøgelse ikke fundet associeret med øget risiko for hjertestop ⁽⁵⁵³²⁾. 

Hypothyroidisme 

Lithium kan hæmme frigivelsen af T₄ og T₃ og hypothyroidisme er set hos 15-25 % i lithiumbehandling. Eksisterende hypothyroidisme kan forværres.  

Addisons sygdom 

Lithium hæmmer fludrocortisons virkning i nyrerne ^{(6026) (6027)}. Der er set øget behov for fludrocortison ifm. anvendelse af lithium ved Addisons sygdom. Anden stemningsstabiliserende behandling bør overvejes. Ved behandling anbefales øget opmærksomhed på kontrol af elektrolytter mhp. evt. behov for øget dosis af mineralokortikoid. 

Dehydrering og elektrolytter 

Lithium reducerer nyrernes evne til at koncentrere urinen. Dehydrering vil give øget risiko for lithiumretension og toksicitet. 

• Forsigtighed ved:
  • somatisk sygdom med feber
  • rigoristisk slankekur
  • kirurgisk behandling af overvægt
  • saltfattig kost
  • behandling med diuretika
  • alle situationer, der medfører dehydrering.
• Under ovennævnte omstændigheder skal behandlingen midlertidigt seponeres, eller dosis skal nedsættes og plasmaniveauet kontrolleres.
• Lithiumbehandling overvejes seponeret 2-3 dage forud for større kirurgiske indgreb. Lavere dosis kan være nødvendig efter kirurgi.
• Der bør tilføres væske parenteralt til lithiumbehandlede patienter, som er langvarigt bevidstløse, som har voldsomme opkastninger, samt ved faste inden anæstesi.

Forlænget QT-interval 

• QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere.
• Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
• Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.

Måling af S-lithium 

Ekstra kontrol af S-lithium anbefales ved: 

• Recidiv
• Svære bivirkninger
• Interkurrente sygdomme
• Ændret væske- eller elektrolytbalance (fx behandling med diuretika)
• Pludseligt vægttab.

Risiko for kramper 

• Risiko for nedsat krampetærskel: Forsigtighed ved epilepsi og andre krampetilstande eller øget disposition for kramper.
• Lithiumniveauet bør kontrolleres, inden ECT-behandling og bør være moderat (0,4-1 mmol/l). Lav elektrisk dosis ved første ECT-behandling kan overvejes.

• Den renale lithiumclearance kan nedsættes ved længerevarende indgift af diuretika af thiazidgruppen. Behandling med ACE-hæmmere nedsætter ligeledes den renale lithiumclearance.
• Hos patienter i lithiumbehandling er beskrevet øget lithiumkoncentration med risiko for intoksikation ved samtidig indgift af non-steroide antiinflammatoriske midler.
• Metronidazol kan øge plasmakoncentrationen af lithium.
• Ved kombination med store doser antipsykotika, specielt haloperidol, kan i sjældne tilfælde ses ekstrapyramidale symptomer og uklarhed.
• Ved kombination med elektrostimulation kan hos ældre ses konfusion og uro.
• Ved samtidig indgift af lithium og lægemidler, der påvirker serotoninomsætningen (fx selektive serotoningenoptagshæmmere), kan serotoninsyndrom udvikles med søvnforstyrrelser, agitation og tremor, i svære tilfælde myoklonus, temperaturstigning og konfusion.
• Samtidig anvendelse af de selektive SGLT-2-hæmmere dapagliflozin eller empagliflozin kan medføre nedsat plasmakoncentration af lithium.
• Der er set både reduktion og øgning af AUC for lithium ved kombination med topiramat. Monitorering af plasmakoncentration af lithium anbefales.

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere Antiarytmika. 

Baggrund: Der er data for ca. 1.700 1. trimester-eksponerede. Der er et vist overlap mellem de forskellige datakilder i forhold til antallet af eksponerede. Data er ikke helt entydige, men risikoen for medfødte hjertemisdannelser er væsentligt mindre end tidligere antaget. Risikoen synes højest øget fra omkring 1 % til omkring 1,2 % ⁽⁶⁰⁸⁸⁾. Derudover er især polyhydramnion og føtal/neonatal polyuri beskrevet på kasuistisk basis. Ved eksponering i 1. trimester bør der tilbydes misdannelsesscanning.  

Der er nogenlunde international konsensus om, at Lithium ikke er absolut kontraindiceret under graviditet, og behandling kan være nødvendig trods risikoen.  

Behandling af gravide bør forestås af en speciallæge i psykiatri på en specialklinik for affektive lidelser og i samarbejde med en obstetrisk afdeling med føtalmedicinsk ekspertise. Da den renale lithium clearance stiger betydeligt i løbet af graviditeten og falder sidst i graviditeten (og ret udtalt ved fødslen), skal dosis af lithium justeres under hyppig kontrol af plasma-lithium. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis varierer betydeligt fra 25 % til 50 % i tidligere studier, mens et nyere studie fandt værdier på 12 % (højst 30 %). Plasmakoncentrationen hos barnet er 10-50 % af moderens. Der er set bivirkninger, men alvorlige bivirkninger synes sjældne. Der er ikke konsensus om anvendelsen, men generelt er tidligere strikte kontraindikationer under opblødning. 

Alkohol og Litarex® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

Se Lithium (forgiftninger). 

Virkningsmekanismen er ikke klarlagt. Lithium påvirker neurotransmission og har en neuroprotektiv effekt. 

• Absorberes let fra mave-tarm-kanalen.
• Maksimal plasmakoncentration efter 6-8 timer.
• Steady state efter 5-6 dage.
• Plasmahalveringstid 20-30 timer.
• Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne.
• Depottabletterne er fremstilles således, at de frigiver det aktive stof over 4-5 timer.