Attentin®

Tabletter. 1 tablet indeholder 5 mg, 10 mg eller 20 mg dexamfetaminsulfat.  

Individuel dosering.  

Børn over 6 år og unge under 18 år. Initialt 5 mg 1-2 gange dgl. (fx morgen og middag). Dosis kan øges med 5 mg ugentlig. Højeste daglige dosis er normalt 20 mg dgl. - i særlige tilfælde op til 40 mg dgl. 

Bemærk: 

• Tabletterne tages med et glas vand.
• Tabletterne kan knuses.
• Knust tablet kan opslæmmes i vand.
• Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
• Kan tages med eller uden mad.
• Ved dosisøgning øges morgendosis normalt først.
• Dosering sent på dagen kan give søvnproblemer.
• Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsomhed over for stoffet og ikke alder, vægt eller symptomer.
• Krydskærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv/kvart tablet indeholder halv/fjerdedel dosis.
• Begrænset erfaring vedr. ældre. Dosisjustering kan være nødvendig pga. nedsat clearence af dexamfetamin.

Erfaring savnes. 

• Seponeringssymptomer (fx træthed, abnorme drømme, humørforstyrrelser, søvnløshed, hypersomni, følelsesforfladigelse) kan ses efter kraftig eller langvarig brug.
• Opmærksomhed på tegn på depression ved seponering - specielt ved misbrug.

• Symptomatisk kardiovaskulær lidelse.
• Cerebrovaskulære lidelser.
• Fremskreden arteriosklerose.
• Moderat til svær hypertension.
• Hypertyroidisme.
• Glaukom.
• Fæokromocytom.
• Porfyri.
• Samtidig behandling med MAO-hæmmere.
• Behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for de sidste 14 dage og reversible MAO-hæmmere inden for det sidste døgn.
• Tidligere eller nuværende misbrug (personen selv - eller i hustanden).
• Overfølsomhed for sympatomimetiske aminer.
• En række psykiatriske lidelser kan forværres: Agitation, psykoser, svær depression, ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse, suicidal adfærd, anorexia nervosa, Tourettes syndrom.

Bipolar lidelse 

Forsigtighed ved bipolar lidelse - risiko for inducering af blandingstilstand/manisk episode. 

Kardiovaskulær risiko 

• Pludselig død er set ved strukturel hjertesygdom eller andre alvorlige hjertelidelser.
• Kan potentielt øge puls og blodtryk og bør undgås ved bl.a. kardielle arytmier, hypertension og angina pectoris.
• Mulig risiko for forlænget QT-interval. Forsigtighed ved eksisterende forlænget QT-interval og risikofaktorer for forlænget QT-interval (fx elektrolytforstyrrelser, bradykardi, strukturel hjertesygdom, behandling med QT-forlængende midler). Se endvidere Antiarytmika.

Kramperisiko 

Forsigtighed ved epilepsi, tidligere tilfælde af kramper eller EEG-abnormalitet - krampetærsklen kan nedsættes. 

Misbrugsrisiko 

Kan virke euforiserende og give psykisk afhængighed og toleransudvikling hos misbrugere. Opmærksomhed på tegn på misbrug. 

Psykoser 

Risiko for forværring ved eksisterende psykoser. 

Tics eller Tourettes sygdom 

Forsigtighed ved behandling af patienter, med motoriske tics eller Tourettes sygdom samt ved forekomst af dette i familien. Tilstanden kan forværres. 

Monitorering 

• Før behandlingen:
  • Evaluering af kardiovaskulær status (herunder blodtryk og hjertefrekvens) samt evt. anamnese med pludselig hjertedød/uforklarlig død i nærmeste famille.
  • Registrering af vægt og hos børn også højde.
  • Dokumentering af nuværende og tidligere relevant sygdom (fx psykiske lidelser).
• Under behandlingen:
  • Kardiovaskulær kontrol efter dosisøgning og ellers mindst hvert halve år. Patienten skal søge læge ved kardiovaskulære symptomer (fx palpitationer, dyspnø, anstrengelsesudløste brystsmerter) og undersøges af kardiolog.
  • Hos børn registreres højde, vægt og appetit mindst hvert halve år.
  • Hos voksne registreres vægt jævnligt.
  • Kontrol for nyopståede psykiske symptomer og/eller forværring af evt. eksisterende psykiske symptomer efter dosisøgning og ellers mindst hvert halve år. Behandlingen genovervejes ved aggressivitet samt ved psykotiske eller maniske symptomer.
  • Evt. pausering: Hos børn bør behandlingen vurderes hvert halve år. Evt. pause i behandlingen bør kun planlægges efter nøje overvejelse, da risikoen for recidiv øges. Hos voksne bør fordele og ulemper ved pausering overvejes nøje før en evt. sådan.

• Samtidig brug af MAO-hæmmere (isocarboxazid, moclobemid, rasagilin, selegilin) samt behandling med irreversible MAO-hæmmere (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage og reversible MAO-hæmmere (moclobemid) inden for det sidste døgn giver risiko for udvikling af hypertensive kriser.
• Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, serotonerge antidepressiva, tramadol, fentanyl og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor).
• Samtidig indtag af lægemidler eller føde, der sænker eller øger pH i ventriklen kan henholdsvis hæmme eller øge absorptionen af dexamfetamin.
• Midler, der forsurer urinen, øger udskillelsen af dexamfetamin, mens midler, der alkaliserer urinen, hæmmer udskillelsen.
• Disulfiram kan hæmme metabolisme og udskillelse af dexamfetamin.
• Risiko for pludselig blodtryksstigning ved brug af halogenerede anæstetika - dexamfetamin seponeres på operationsdagen, hvis muligt.
• Kombination med tricykliske antidepressiva øger risikoen for kardiovaskulære hændelser.
• Dexamfetamin kan hæmme metaboliseringen af en række midler:
  • Coumarinderivater
  • Visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon)
  • Tricykliske antidepressiva
  • Selektive serotoningenoptagshæmmere.
• Absorptionen af visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) kan forsinkes.
• Dopaminerge midler (fx antipsykotika) hæmmer den CNS-stimulerende effekt af dexamfetamin.
• Risiko for blodtrykstigning ved kombination med vasopressorer.
• Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af dexamfetamin.
• Den adrenerge virkning af noradrenalin og den analgetiske virkning af morphin kan øges.
• Adrenoceptor-blokerende midler og dexamfetamin hæmmer hinandens virkning.

Alkohol 

Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som dexamfetamin bør undgås. Visse CNS-bivirkninger (bl.a. svimmelhed og koncentrationsbesvær) kan forstærkes af alkohol. Kombination med alkohol kan desuden muligvis øge risikoen for hjertepåvirkning og blodtryksstigning ⁽⁶⁵¹⁶⁾. 

Ved indtag af større mængder alkohol kan der være øget risiko for alkoholforgiftning ved samtidig brug af CNS-stimulerende midler pga. maskering af alkohols sedative effekt. ⁽⁶⁵¹⁷⁾ 

Baggrund: Et meget stort kombineret amerikansk (langt de fleste data) og nordisk datasæt beskriver > 5.000 gravide eksponeret for amfetamin eller dexamfetamin i 1. trimester. Der er ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser i dette studie.  

I et andet studie fandtes tegn på en mindre øget risiko for præeklampsi - i absolutte tal en øgning fra ca. 3.7 % (ueksponerede) til 5,3 % blandt gravide eksponerede inden for de første 20 uger af graviditeten. I Produktresumeet er også angivet, at der var en øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun marginalt og inden for hvad man må betragte som plausibelt forklaret ved residual konfounding.  

Det skønnes, at ekstrapolation fra disse data vil være relevant for dexamfetamin. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Alkohol bør undgås ved behandling med CNS-stimulerende midler som Attentin®. Visse CNS-bivirkninger kan forstærkes af alkohol og der kan være mulig øget risiko for hjertepåvirkning og blodtryksforhøjelse. 

Se De centralstimulerende stoffer (rekreativt brug og afhængighed). 

Blokerer reabsorptionen af dopamin (og i mindre grad noradrenalin) fra synapserne og frigør desuden dopamin og noradrenalin fra vesikler i neuronerne, men har tillige en direkte virkning på dopaminreceptoren. 

• Absorberes hurtigt fra mave-tarm-kanalen.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1,5 timer.
• Metaboliseres i leveren.
• Plasmahalveringstid 10-11 timer.
• Udskilles primært gennem nyrerne. Eliminationen er pH-afhængig og øges ved lav pH og hæmmes ved mere basisk urin.

Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes til: 

• Børn og unge (6-17 år) med svær ADHD eller moderate ADHD-symptomer med betydelig varig funktionsnedsættelse for flere domæner.
• Voksne med ADHD og betydelig grad af funktionsnedsættelse, hvor:
  • patienten ikke kan behandles tilstrækkeligt med methylphenidat eller
  • patienten har uacceptable bivirkninger af methylphenidat.

Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. 

Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, skal effekten af behandlingen oplyses.