Generel information

Anvendelsesområder

- Svejseøjne
- Postoperativ inflammation
- Smertelindring ved læsioner i cornea, dog højst i 2 døgn
- Forebyggelse af cystoid makulært ødem og miosis i forbindelse med kataraktoperation
- Kan forsøges ved kronisk iritis som vedligeholdelsesbehandling for at nedsætte steroidforbruget.
Dispenseringsform

Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 1 mg diclofenacnatrium.
Doseringsforslag

Før øjenoperationer
Voksne. 1 dråbe i det afficerede øje 5 gange i løbet af de sidste 3 timer før operation.
Efter operationer og ved læsioner i cornea
1 dråbe 3-5 gange dgl.
Bemærk:
- Hvis smerterne ved svejseøjne vedvarer mere end 1 døgn, skal patienten søge læge eller skadestue for at udelukke anden årsag.
- For yderligere information vedr. korrekt brug af øjenmidler, se Øjendråber.
Instruktioner

Sådan bruger du øjendråber
Sådan giver du øjendråber
Kontraindikationer

- Allergi over for indholdsstofferne
- Tidligere overfølsomhedsreaktioner på ASA, paracetamol eller NSAID (undtagen COX-2-hæmmere), da der er risiko for krydsallergi.
Forsigtighedsregler

- Kan ligesom andre inflammationshæmmende midler skjule tegn på bakteriel og viral infektion.
- NSAID kan øge risikoen for blødning i øjenvæv under operation. Forsigtighed anbefales ved brug af diclofenac øjendråber til patienter med kendt blødningstendens eller til patienter som får lægemidler, der kan forlænge blødningstiden.
- Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation.
- Ved smertelindring efter hornhindelæsioner bør behandling kun vare højst 2 døgn, da symptomer på keratitis kan maskeres.
- Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på mesalazin-derivater og COX-2-hæmmere, selvom risikoen for krydsallergi er lav.
Bivirkninger

Risikoen for bivirkninger i cornea kan være øget hos patienter, der har gennemgået komplicerede eller gentagne øjenoperationer inden for kort tid, haft defekter i cornea-epitelet, diabetes, sygdomme i øjets overflade (fx tørre øjne) eller reumatoid artrit. Topikale NSAID-præparater skal anvendes med forsigtighed hos disse patienter.
Langvarig anvendelse af topikale NSAID-præparater kan øge risikoen for, at der opstår alvorlige bivirkninger i cornea.
Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Almindelige (1-10 %) | ||
Øjne | Conjunctivitis, Sløret syn | Okulær hyperæmi, Øjenkløe |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Hud og subkutane væv | Fotosensibilitet | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Øjne | Corneal abrasio, Keratitis | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Øjne | Allergisk conjunctivitis, Allergiske reaktioner i øjet, Corneal udtynding | Konjunktival hyperæmi, Øjenlågserytem, Øjenlågsirritation |
Immunsystemet | Urticaria | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø, Forværret astma | Hoste, Rhinitis |
Hud og subkutane væv | Eksem | Hudkløe, Hududslæt |
Ved brug af NSAID lokalt efter grå stær-operation er alvorlig corneal udtynding i meget sjældne tilfælde rapporteret. Patienter med påvist nedbrydning af hornhinde-epitel skal straks ophøre med behandlingen.
Kliniske aspekter
Hyppigst forekommer brænden og svien umiddelbart efter inddrypning. Disse bivirkninger er sædvanligvis milde og kortvarige.
Interaktioner

Potentialet for interaktioner med andre lægemidler er meget lavt, dog kan samtidig anvendelse af topikale NSAID’ere og topikale steroider muligvis forsinke opheling.
Graviditet

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe.
Amning

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe.
Bloddonor

Alkohol

Alkohol og Voltabak påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

NSAID. Hæmmer cyclooxygenase og dermed dannelsen af prostaglandiner, som reducerer inflammatoriske reaktioner og smerter efter kirurgiske indgreb, traumer eller andre ikke-infektiøse tilstande.
Farmakokinetik

Passerer cornea. Den systemiske absorption er ringe.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Holdbarhed
- Efter åbning: Kan opbevares i højst 8 uger.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
øjendråber, opløsning | 1 mg/ml |
Andre
|
|
1 mg/ml (Ebb Medical) |
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | øjendråber, opløsning
1 mg/ml
Voltabak |
125421 |
10 ml
|
78,80 | 7,88 | ||
(B) | øjendråber, opløsning
1 mg/ml
(Ebb Medical)
Voltabak |
537502 |
10 ml
|
Udgået 07-07-2025 |
Substitution

øjendråber, opløsning 1 mg/ml |
---|
Dicloabak (Parallelimport), Diclofenac, øjendråber, opløsning 1 mg/ml |
Referencer

3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)
1550. SPC, Lægemiddelstyrelsen. , http://www.produktresume.dk (Lokaliseret 17. marts 2023)
3966. SPC, EMA. European Medicines Agency. , https://www.ema.europa.eu/en/medicines (Lokaliseret 6. februar 2024)

