Incruse Ellipta®

R03BB07
 
 

Langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA). 

Anvendelsesområder

Bronkodilaterende vedligeholdelsesbehandling ved Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Dispenseringsform

Inhalationspulver. 1 dosis indeholder 55 mikrogram umeclidinium (som bromid). 

Doseringsforslag

Voksne. 1 sug 1 gang dgl. 

  

Bemærk:  

  • Dosis bør tages på samme tidspunkt hver dag.
  • Film med instruktion i brugen af inhalatoren kan ses under "Instruktioner".

Instruktioner

 

Klik her for film med arabisk speak

Forsigtighedsregler

Forsigtighed bør udvises ved: 

  • Kardiovaskulære lidelser (fx arytmier)
  • Snævervinklet glaukom
  • Urinretention
  • Stærkt nedsat leverfunktion (manglende erfaring).

Risiko for antikolinerg belastning 

Umeclidinium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019.  

Patienter, der regelmæssigt anvender andre antikolinerge lægemidler, bør om muligt have disse seponeret. 

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Hjerte Takykardi
Infektioner og parasitære sygdomme Infektion i øvre luftveje
Nervesystemet Hovedpine
Nyrer og urinveje Urinvejsinfektion
Luftveje, thorax og mediastinum Hoste, Nasopharyngitis, Sinuitis
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Hjerte Atrieflimren, Idioventrikulær rytme, Supraventrikulære arytmier
Mave-tarm-kanalen Mundtørhed, Obstipation, Smagsforstyrrelser
Immunsystemet Allergiske reaktioner  (herunder urticaria)
Hud og subkutane væv Hududslæt
Sjældne (0,01-0,1 %)
Øjne Øjensmerter
Ikke kendt hyppighed
Øjne Forhøjet intraokulært tryk*, Glaukom*, Sløret syn*
Nervesystemet Svimmelhed
Nyrer og urinveje Urinretention Dysuri

* Svag pupiludvidende effekt, hvorfor akut vinkellukning (akut grøn stær) kan forekomme hos disponerede personer (høj langsynethed, fremskreden grå stær, asiatisk afstamning). 

Kliniske aspekter

  • Inhalerede antikolinerge lægemidler kan fremkalde de velkendte antikolinerge bivirkninger som mundtørhed, svækket syn, obstipation, urinretention m.m.
  • Opmærksomhed anbefales på den samlede antikolinerge belastning ved samtidig anvendelse af andre antikolinerge midler og/eller særlig følsomhed for den antikolinerge virkning, som ses hos ældre og skrøbelige patienter og ved svært nedsat nyrefunktion.
  • Paradoks bronkospasme er forekommet i enkelte tilfælde ved inhalations-behandling. Behandlingen seponeres straks.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (1 døgns karantæne).
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Incruse Ellipta® påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Incruse Ellipta® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Langtidsvirkende antikolinergikum. Blokerer kompetitivt muskarinreceptorerne for acetylkolin. Virker i luftvejene antagonistisk på muskarin M3-receptorerne, der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur i luftvejene og har dermed en bronkiedilaterende effekt. 

Farmakokinetik

  • Biotilgængelighed ca. 13 %.
  • Maksimal plasmakoncentration efter 5-15 minutter.
  • Distributionsvolumen ca. 1,2 l/kg.
  • Substrat for P-glykoprotein.
  • Metaboliseres hovedsageligt i leveren via CYP2D6.
  • Plasmahalveringstid ca. 19 timer (efter multiple doser).

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Håndtering 

Se instruktioner for anvendelse.  

Rengøring:  

  • Mundstykke og inhalator aftørres med en ren tør klud.
  • Undgå brug af vand eller anden væske.

 

Holdbarhed 

Efter ibrugtagning: Kan opbevares i højst 6 uger. 

Indholds- og hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) inhalationspulver 55 mikrogram
Incruse Ellipta
177512
30 doser + inhalator
254,90 8,50 8,50
(B) inhalationspulver 55 mikrogram
Incruse Ellipta
372536
90 doser + inhalator
721,10 8,01 8,01

Foto og identifikation

Foto

Inhalationspulver  55 mikrogram

Farve: Lysegrøn
Mål i mm: 66 x 86
Set forfra
Incruse® Ellipta® 55 mikrogram
 
 
 
 
Åben Ellipta, set oppefra
 
Incruse® Ellipta® 55 mikrogram
 
 
 
 
 

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

 
 

Revisionsdato

09.12.2024. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...