Generel information
Højt oprenset humant menopausehormonpræparat (HP-hMG) med både follikelstimulerende (FSH) - og luteiniserende (LH) -aktivitet. Sidstnævnte på grund af indholdet af hCG.

Anvendelsesområder

Kvinder
- Anovulatorisk infertilitet hos patienter der ikke responderer på eller bliver gravide under clomifen behandling.
- Ovariel stimulation hos infertile kvinder.
Dispenseringsform

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder menotropin svarende til:
- 75 IE FSH- og 75 IE LH-aktivitet
- 150 IE FSH- og 150 IE LH-aktivitet.
Doseringsforslag

Kvinder med anovulatorisk infertilitet
- Individuelt, sædvanligvis 75-150 IE FSH s.c. dgl. Behandlingen skal følges med hyppig transvaginal ultralydscanning, indtil en moden follikel er udviklet.
- Derefter udløses ovulationen med en injektion af choriongonadotropin, som har LH-effekt, og der foretages så insemination eller "timed intercourse" 36-38 timer efter udløsningen af ovulationen.
- Hvis der er modnet mere end 2 follikler, gives ikke hCG på grund af risiko for flerfold graviditet. Alternativt konverteres cyklus til in vitro-fertilisering.
Ovariel stimulation med henblik på intrauterin insemination og in vitro-fertilisering
- Ved behandling med intrauterin insemination er målet at opnå 2-3 modne follikler.
Behandling kan gives med rent hMG fra 2.-3. cyklusdag i en startdosis på 75 IE/dag.
Alternativt kan en anti-østrogen behandling suppleres, således at der gives fx 75-150 IE/dag 8., 9. og 10. cyklusdag. - Ovariestimulation med henblik på in vitro-fertilisering begyndes 2 uger efter nedregulering med GnRH-agonist eller fra 2.-3. cyklusdag, hvis der behandles med GnRH antagonist, men i de fleste tilfælde anvendes præparaterne i "kort protokol", hvor der i stedet for suppleres med GnRH-antagonist.
Stimulation gives individuelt begyndende med 150 IE/dag.
Dosis bør afpasses individuelt baseret på antallet af antrale follikler og AMH.
Behandlingen fortsættes, til adækvat follikeludvikling er opnået vurderet som angivet ovenfor.
Når et passende antal follikler har opnået en diameter på 18-20 mm, gives hCG.
Behandling af mandlig hypogonadisme og mandlig infertilitet med menopausehormon kræver særlig andrologisk ekspertise.
Instruktioner

Kontraindikationer

- Hypofyseinsufficiens som følge af tumor
- Tilstande, hvor østrogenpåvirkning er kontraindiceret, fx brystkræft og endometriecancer.
Forsigtighedsregler

- Ved behandling med humant menopausehormon er der betydelig risiko for at fremkalde et ovarielt overstimulationssyndrom.
Dette gælder primært behandling ved in vitro-fertilisering og i særlig grad hos patienter med polycystisk ovariesyndrom. - Det første symptom på en ovariel overstimulationssyndrom, er smerte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning.
- Se endvidere Midler med follikelstimulerende effekt.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Mave-tarm-kanalen | Meteorisme | |
Nervesystemet | Hovedpine | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Det endokrine system | Ovarie-hyperstimulationssyndrom | |
Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Abdominalt ubehag, Kvalme |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Træthed, Tyngdefornemmelse, Utilpashed | |
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Reaktioner og ubehag på indstiksstedet | |
Metabolisme og ernæring | Tørst | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Bækkensmerter, Rygsmerter | |
Nervesystemet | Svimmelhed | |
Det reproduktive system og mammae | Brystsmerter | |
Vaskulære sygdomme | Hedeture | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Vaskulære sygdomme | Tromboemboli |
Kliniske aspekter
- Let eller moderat ovarie-hyperstimulationssyndrom (OHSS) er registreret som en almindelig bivirkning, men svær OHSS ses mere sjældent. Se i øvrigt forsigtighedsregler og Midler med follikelstimulerende effekt.
- De oftest forekommende bivirkninger er derudover lokale reaktioner på indstiksstedet (irritation, rødmen, smerter), ovariecyster og hovedpine.
Graviditet

Ikke indiceret til gravide. Der er ikke humane data, som tillader et meningsfuldt risikoestimat.
Amning

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget lav. Mængden af modermælk kan muligvis nedsættes.
Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Doping

Anvendelse af Meriofert Set medfører diskvalifikation af den sportsudøvende, både i og uden for konkurrence (kønsbestemt, gælder kun mænd). |
Alkohol

Alkohol og Meriofert Set påvirker ikke hinanden.
Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.
Farmakodynamik

Anvendes til opnåelse af tilstrækkelig FSH- og LH-aktivitet i forbindelse med follikelvækst og -udvikling samt den gonale steroidproduktion hos kvinder, der ikke lider af primært ovariesvigt. Follikelstimulering og follikeltilvækst i den tidlige follikulogenese induceres primært af FSH, mens LH er vigtig for ovariets steroidgenese og er involveret i det fysiologiske forløb som leder til udviklingen af en kompetent præovulatorisk follikel.
Maksimal FSH-koncentration inden for 7 timer efter både i.m. injektion og s.c. injektion.
Farmakokinetik

Plasmahalveringstid ca. 30 timer.
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering
Tilberedning af injektionsvæske
- Pulveret i et hætteglas tilsættes medfølgende solvens.
- Pulveret opløses under forsigtig rulning af hætteglasset.
- Ved opløsning af flere hætteglas, se medfølgende brugsvejledning.
Forligelighed:
- Bør ikke blandes med andre farmaka.
Holdbarhed
- Brugsfærdig injektionsvæske skal anvendes umiddelbart.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
pulver og solvens til injektionsvæske, opl. | 75 IE |
Konservering
Andre
|
|
150 IE |
Konservering
Andre
|
Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | pulver og solvens til injektionsvæske, opl.
75 IE
Meriofert Set |
485506 |
1 sæt
|
147,85 | 147,85 | 147,85 | |
(B) | pulver og solvens til injektionsvæske, opl.
150 IE
Meriofert Set |
481527 |
1 sæt
|
288,50 | 288,50 | 144,25 | |
(B) | pulver og solvens til injektionsvæske, opl.
150 IE
Meriofert Set |
455354 |
10 sæt
|
2.689,20 | 268,92 | 134,46 |
Foto og identifikation

![]() Pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 75 IE |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

