Olmesartan medoxomil/hydrochlorothiazide "Krka"

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder: 

• 20 mg olmesartanmedoxomil og 12,5 mg hydrochlorthiazid
• 20 mg olmesartanmedoxomil og 25 mg hydrochlorthiazid.

Voksne. 

• 1 tabl. 20/12,5 mg dgl. om morgenen.
• Dosis kan øges til 1 tabl. 20/25 mg dgl.

Bemærk: 

• Må ikke tygges.
• Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.

• Højst 20 mg olmesartan ved moderat nedsat leverfunktion.
• Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase.

lmesartan 

• Biliær obstruktion.
• Tidligere angioneurotisk ødem under behandling med angiotensin II-antagonister.
• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min).

Hydrochlorthiazid 

• Overfølsomhed over for thiazider pga. risiko for krydsallergi.

Olmesartan 

• Angioødem i anamnesen
• Nyrearteriestenose
• Mitralklapstenose
• Aortastenose
• Hypertrofisk kardiomyopati.
• I forbindelse med de første doser er der hos enkelte patienter konstateret excessivt blodtryksfald, specielt ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer.
• Hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes.
• Risiko for hyperkaliæmi ved samtidig indgift af aldosteronantagonister eller ACE-hæmmer.
• Der er indberettet intestinalt angioødem, med symptomer som mavesmerter, kvalme, opkastning og diare der forsvandt efter seponering af angiotensin II-receptorantagonister.

Hydrochlorthiazid 

• Alvorlig koronar eller cerebral arteriosklerose.
• Arthritis urica.
• Regelmæssig kontrol af elektrolytbalancen tilrådes.
• Diabetes, da hydrochlorthiazid kan øge fasteblodsukker og nedsætte glucosetolerancen.
• Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhed for antibakterielle sulfonamider, fx sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.
• Sulfonamid-afledte lægemidler som thiazider kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, der medfører choroidal effusion med synsfeltsdefekt, forbigående myopi og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab.
• Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. dets fotosensibiliserende virkning. Se Thiazider.
• Der er rapporteret meget sjældne, alvorlige tilfælde af akut respiratorisk distress syndrom (ARDS). Ved mistanke om ARDS bør behandling seponeres og hydrochlorthiazid bør ikke anvendes til patienter der tidligere har haft ARDS efter administration af hydrochlorthiazid.

Olmesartan 

• Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret.
• Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium kan forårsage hyperkaliæmi.
• Samtidig brug af ACE-hæmmere eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt). Kombinationen frarådes.
• Ved samtidig behandling med lithium kan serum-lithium øges, hvorfor kontrol af serum-lithium anbefales.
• NSAID kan svække den antihypertensive effekt.

Hydrochlorthiazid 

• Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsættes absorptionen af thiazider.
• Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales.
• Virkningen af hjerteglykosider og ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab.
• Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin.
• Ved samtidig behandling med sotalol, kan thiazidinduceret hypokaliæmi øge risikoen for sotalolinduceret arytmi (synkope, forlænget QT).
• Kombination af kaliumtabende diuretika og NSAID kan føre til let blodtrykstigning pga. NSAID´s antidiuretiske effekt.
• På grund af nedsat udskillelse, kan serumcalcium niveauet være øget. Der anbefales monitorering af calciumniveauet før opstart af behandling med calcium tilskud, med henblik på at justere calcium dosis.

Baggrund: 

• Olmesartan
  Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester.
  Der er ikke specifikke data for olmesartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
• Hydrochlorthiazid
  For hydrochlorthiazid er der data for ca. 600 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko.
  For thiazider som gruppe er der data for mere end 2.000 eksponerede, heraf 1.000 i 1. trimester, med en let øget overhyppighed af misdannelser; i hvilket omfang disse observationer skyldes lægemiddel eller underliggende sygdom er uklart. Elektrolytforstyrrelser, hypoglykæmi, trombocytopeni og hyperbilirubinæmi hos den nyfødte har været meddelt. Behandling med diuretika kan kompromittere placentaperfusionen.

Se endvidere Hypertension hos gravide. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Alkohol og Olmesartan medoxomil/hydrochlorothiazide "Krka" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. 

Olmesartan 

• Blokerer angiotensin-II-type 1- receptoren, hvilket resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II-niveauerne samt nedsat aldosteron i plasma. Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere.
• Maksimal virkning indtræder efter ca. 8 uger.

Hydrochlorthiazid 

• Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den totale perifere vaskulære resistens.
• Virkningen indtræder efter ca. 2 timer og er maksimal efter ca. 4-6 timer.
• Virkningsvarighed ca. 12 timer.

Olmesartanmedoxomil 

• Olmesartanmedoxomil er en prodrug, som under absorptionen fra mave-tarm-kanalen hydrolyseres til den aktive substans olmesartan.
• Biotilgængelighed ca. 26 %.
• Plasmahalveringstid 10-15 timer.
• 10-16 % udskilles gennem nyrerne, resten med galden.

Hydrochlorthiazid 

• Biotilgængelighed ca. 70 %.
• Plasmahalveringstid 9-13 timer.
• Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne.