Strefzap

Strefzap honning og citron
R02AX01
 
 

Mundhulespray til smertelindring ved ondt i halsen. NSAID. 

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Strefzap, honning og citron, mundhulespray, opløsning. 1 dosis (3 pust) indeholder 8,75 mg flurbiprofen. 

Strefzap, kirsebær og mint, mundhulespray, opløsning. 1 dosis (3 pust) indeholder 8,75 mg flurbiprofen. 

Doseringsforslag

Voksne. 1 dosis (3 pust) op til maksimalt 5 gange dgl. med mindst 3 timers interval i højst 3 dage.  

 

Bemærk: 

  • Mundhulespray skal sprayes bagest i mundhulen. Undgå at inhalere under administration.
  • Ikke indiceret til børn og unge < 18 år, da sikkerhed og virkning ikke er klarlagt.
  • Ældre: ingen generel dosisanbefaling grundet begrænset erfaring. Ældre har større risiko for alvorlige bivirkningskonsekvenser.

Nedsat nyrefunktion

Kontraindiceret, øget bivirkningsrisiko

GFR: 0-30 ml/min. 

Prostaglandiner har betydning for opretholdelse af normal nyregennemblødning. NSAID's hæmning af prostaglandinsyntesen kan derfor forårsage nedsat nyregennemblødning og dermed forværret nyrefunktion. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Referencer:

Nedsat leverfunktion

Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion.  


Se endvidere

Instruktioner

Det skal sikres, at sprayen afgiver en konsistent fin tåge før hver dosering. Dette gøres ved at spraye ud i luften - mindst 4 gange, før sprayen tages i brug første gang og mindst 1 gang før hver efterfølgende dosis. 

Kontraindikationer

  • Svær overfølsomhedsreaktion, udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-hæmmere.
  • Svær colitis
  • Svær hjerteinsufficiens
  • Aktuel eller tidligere ulcussygdom, gastro-intestinal blødning eller perforation
  • Svær trombocytopeni og andre tilstande med blødningstendens ifm. tidligere NSAID-behandling.

Forsigtighedsregler

  • Forsigtighed ved:
    • hypertension eller hjerteinsufficiens i anamnesen (mulig risiko for væskeretention, hypertension og ødemer).
    • gastro-intestinale sygdomme (fx colitis ulserosa, Crohns sygdom) i anamnesen pga. risiko for forværring.
    • astma eller allergi (bronkospasme er forekommet hos disse patienter).
    • ældre pga. øget bivirkningsrisiko (særligt GI-bivirkninger).
    • tegn på hudreaktioner - alvorlige hudreaktioner er forekommet og behandlingen bør seponeres ved tegn på hududslæt eller slimhindelæsioner.
    • svær overfølsomhedsreaktion på mesalazin-derivater og COX-2-hæmmere, selvom risikoen for krydsallergi er lav.
    • alkoholisme pga. øget risiko for gastro-intestinale blødninger.
    • multimedicinerede og kronikere grundet risiko for lægemiddelinteraktioner og sygdomsinteraktioner.
  • Ved tegn på irritation i mundhulen, gastro-intestinal blødning eller ulceration bør behandlingen seponeres.
  • Behandlingen bør revurderes ved purulent bakteriel faryngit/tonsillitis.
  • Systemisk NSAID kan maskere symptomer på infektion, hvilket kan føre til en forsinket påbegyndelse af en passende behandling og derved forværre infektionen.

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Mave-tarm-kanalen Diarré, Kvalme, Orale ulcera, Smerter i mundhulen
Nervesystemet Oral paræstesi, Paræstesier, Svimmelhed Hovedpine
Luftveje, thorax og mediastinum Halsirritation, Orofaryngeale smerter
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter Dyspepsi, Flatulens, Meteorisme, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning, Smagsforstyrrelser, Smerter i tungen
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Smerter Feber
Psykiske forstyrrelser Somnolens Søvnløshed
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø, Forværret astma, Orofaryngeale blærer Faryngeal hypæstesi
Hud og subkutane væv Hudkløe, Hududslæt
Sjældne (0,01-0,1 %)
Immunsystemet Anafylaktisk reaktion
Ikke kendt hyppighed
Blod og lymfesystem Anæmi, Trombocytopeni
Hjerte Hjerteinsufficiens
Lever og galdeveje Hepatitis
Hud og subkutane væv Alvorlige hudreaktioner  (fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse)
Vaskulære sygdomme Hypertension, Ødemer

Kliniske aspekter

  • Flurbiprofen er et NSAID og har samme bivirkningsprofil som andre NSAID, der anvendes til smerter og inflammation. Se NSAID.
  • Øget risiko for cariesudvikling ved længere tids brug af sukkerholdige formuleringer (gælder ikke ved indehold af kunstige sødestoffer som fx maltitol).

Interaktioner

Anden medicin sammen med Strefzap
  • Samtidig brug af andre NSAID øger risikoen for særligt gastro-intestinale bivirkninger og bør undgås.
  • Effekten af comariner (fx warfarin) kan øges af NSAID som flurbiprofen og bør undgås. Alternativt skal kombination med comariner (fx warfarin) iværksættes sammen med forebyggende behandling med syrepumpehæmmer og INR-måling ved indledning og ophør.
  • Kombination med trombocythæmmende midler kan øge risikoen for gastro-intestinal blødning eller ulceration.
  • Effekten af diuretika kan nedsættes ved kombination med flurbiprofen.
  • Behandling med flurbiprofen kan øge plasmakoncentrationen af lithium med ca. 18 %. Dosisjustering af lithium kan overvejes afhængigt af S-lithium.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. For NSAID generelt er der ved anvendelse i 1. trimester påvist en let øget risiko for spontan abort og hjertemisdannelser. I 3. trimester er NSAID kontraindiceret. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er < 0,1 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (2 døgns karantæne).
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Alkohol

Alkohol: Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Strefzap.Risikoen for gastrointestinale gener øges.

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Strefzap. 

Risikoen for gastrointestinale gener øges. 

Forgiftning

Farmakodynamik

NSAID. Virker antiinflammatorisk og analgetisk via hæmning af enzymet cyclooxygenase (COX). 

Farmakokinetik

  • Maksimal plasmakoncentration efter 40-45 minutter.
  • Plasmahalveringstid 3-6 timer.
  • Metaboliseres i leveren til inaktive metabolitter.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Efter aktivering af mundhulesprayen. Kan opbevares i højst 6 måneder. 

Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform Styrke Indholdsstoffer Udvalgte hjælpestoffer
mundhulespray 8,75 mg/3 pust
Konservering
Smag
Andre
8,75 mg/3 pust  (Nordic Prime ApS)
Konservering
Smag
Andre
8,75 mg/3 pust  (Nordic Prime ApS)
Konservering
Smag
Andre
Se indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(HA18) mundhulespray 8,75 mg/3 pust  (Honning og citron) 
Strefzap honning og citron
571139
15 ml
184,90 12,99 35,29
(HA18) mundhulespray 8,75 mg/3 pust  (Kirsebær og mint)   (Nordic Prime ApS)
Strefzap
078735
15 ml
164,60 11,64 31,61
(HA18) mundhulespray 8,75 mg/3 pust  (Honning og citron)   (Nordic Prime ApS)
Strefzap honning og citron
558356
15 ml
164,60 11,64 31,61

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

 
 

Revisionsdato

13.05.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...