Generel information
2. generations antipsykotikum med ringe sedativ effekt. Benzamidderivat. Se desuden tabel 2 i Klassifikation af antipsykotika.

Anvendelsesområder

Skizofreni og andre psykotiske tilstande.
Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 50 mg eller 200 mg amisulprid.
Doseringsforslag

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger.
Akutte psykoser
400-800 mg dgl. Dosis kan øges til 1.200 mg dgl.
Overvejende negative symptomer
50-300 mg dgl.
Bemærk:
- Døgndoser over 400 mg bør fordeles på 2 doser.
- Begrænset erfaring vedr. ældre.
- Erfaring savnes vedr. børn yngre end pubertetsalderen.
- Tablet 200 mg: Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.
Håndtering af kapsler og tabletter

tabletter 50 mg, Parallelimport (Epione) Ingen kærv |
tabletter 200 mg, Parallelimport (Epione) Delekærv for nemmere indtagelse |
tabletter 200 mg, Parallelimport (Medartuum) kærv: ikke oplyst |
Mad og drikke
Tages med et glas vand.
Kan tages med eller uden mad.
Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.
Knusning/åbning
Kan knuses.
Administration
Knust tablet kan opslæmmes i vand.
Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.
Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering
- GFR: 0-10 ml/min.
- Alder: ≥17 år
- Dosis: >200 mg
Lav initialdosis. Optitrer til højst 200 mg dgl. under forsigtighed.
- GFR: 10-30 ml/min.
- Alder: ≥17 år
- Dosis: >400 mg
Dosisjustering til 33 % af normaldosis. Højst 200 mg 2 gange dgl.
- GFR: 30-60 ml/min.
- Alder: ≥17 år
- Dosis: >600 mg
Dosisjustering til 50% af normaldosis. Højst 300 mg 2 gange dgl.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Seponering

Gradvis seponering bør overvejes pga. risiko for seponeringssymptomer som fx øget svedtendens, kvalme og søvnløshed.
Kontraindikationer

Fæokromocytom
Kontraindiceret ved fæokromocytom pga. risiko for udvikling af hypertension(5664).
Prolaktinafhængige tumorer
Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. amisulprid. Kontraindiceret ved prolaktin-afhængige tumorer som fx brystcancer og anvendes med forsigtighed ved tidligere brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.
Forlænget QT-interval
Kontraindiceret ved forlænget QT-interval og samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet.
Levodopa
Samtidig behandling med levodopa er kontraindiceret pga. modsat rettet antagonistisk virkning.
Forsigtighedsregler

Forlænget QT-interval
QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867).
Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se desuden kontraindikationer. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.
Påvirkning af knoglemarvsfunktionen
Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner uden umiddelbar årsag, kan det skyldes agranulocytose. Behandlingen pauseres og der foretages kontrol af knoglemarvsfunktionen.
Hyperglykæmi
På grund af risikoen for hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867).
Kardiovaskulære sygdomme
Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket.
Kramper
Amisulprid kan sænke krampetærsklen.
Forsigtighed ved epilepsi og andre tilstande med risiko for kramper.
Risiko for malignt neuroleptika syndrom
Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.
Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987):
- Agitation
- Alkoholindtag
- Dehydrering
- Fejlernæring
- Fysisk udmattelse
- Jernmangel
- Psykoaktive stoffer
- Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
- Thyrotoksikose
- Trauma.
Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis.
Parkinsons sygdom
Anvendes med forsigtighed pga. risiko for forværring af sygdommen.
Risiko for leverskade
Leverskade er forekommet. Patienten skal instrueres i at søge læge ved symptomer på leverpåvirkning (fx kraftesløshed, nedsat appetit, kvalme, abdominalsmerter, icterus). Ved symptomer skal patienten straks udredes for evt. leverpåvirkning.
Demens
Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.
Venøs tromboemboli
Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familliær disposition).
Ældre
Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.
Bivirkninger

Registrerede bivirkninger |
||
Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
Meget almindelige (> 10 %) | ||
Nervesystemet | Ekstrapyramidale gener (herunder akatisi, tremor, dyskinesier), Hypokinesi | |
Almindelige (1-10 %) | ||
Det endokrine system | Hyperprolaktinæmi | |
Øjne | Sløret syn | |
Mave-tarm-kanalen | Kvalme, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning | |
Undersøgelser | Vægtøgning | |
Nervesystemet | Akut dystoni (herunder okulogyration, torticollis, trismus) | |
Psykiske forstyrrelser | Agitation, Angst, Somnolens | Søvnløshed |
Det reproduktive system og mammae | Amenoré, Anorgasme, Erektil dysfunktion, Gynækomasti | Galaktoré, Mastalgi |
Vaskulære sygdomme | Hypotension | |
Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
Blod og lymfesystem | Leukopeni, Neutropeni | |
Hjerte | Bradykardi | |
Lever og galdeveje | Leverskade | |
Immunsystemet | Allergiske reaktioner | |
Undersøgelser | Forhøjede leverenzymer | |
Metabolisme og ernæring | Hyperglykæmi, Hyperkolesterolæmi, Hypertriglyceridæmi | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Kramper, Osteopeni, Osteoporose | |
Nervesystemet | Tardive dyskinesier | |
Psykiske forstyrrelser | Konfusion | |
Nyrer og urinveje | Urinretention | |
Luftveje, thorax og mediastinum | Aspirationspneumoni* | Nasal tilstopning |
Vaskulære sygdomme | Hypertension | |
Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
Blod og lymfesystem | Agranulocytose | |
Hjerte | Ventrikulære arytmier (herunder torsades de pointes, ventrikelflimren, ventrikulær takykardi, hjertestop) | |
Det endokrine system | Uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon - SIADH | |
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Malignt neuroleptikasyndrom**, Pludselig død | |
Immunsystemet | Angioødem | Urticaria |
Undersøgelser | Forlænget QT-interval*** | |
Metabolisme og ernæring | Hyponatriæmi | |
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer | Hypofyseadenom**** | |
Vaskulære sygdomme | Dyb venetrombose (herunder lungeemboli) | |
Ikke kendt hyppighed | ||
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Faldtendens | |
Undersøgelser | Forhøjet plasma-kreatinkinase | |
Knogler, led, muskler og bindevæv | Rhabdomyolyse | |
Nervesystemet | Restless legs syndrome | |
Hud og subkutane væv | Fotosensibilitet |
* Oftest set ved samtidig brug af andre CNS-deprimerende midler.
** Malignt neuroleptikasyndrom (se Antipsykotika - bivirkninger) kræver omgående seponering og ofte indlæggelse på specialafdeling.
*** QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød.
**** Tilfælde af hypofyseadenomer, som fx prolaktinomer er forekommet under behandling med amisulprid. Ved tegn på hypofyseadenomer (fx højt prolaktin-niveau, synsdefekter) anbefales billeddiagnostik. Behandlingen seponeres ved bekræftet adenom.
Kliniske aspekter
- Der ses generelt færre ekstrapyramidale symptomer (EPS) ved 2. generations antipsykotika som amisulpirid i forhold til 1. generations antipsykotika, men EPS forekommer dog. Særligt ved langtidsbehandling af ældre med store doser, kan der være risiko for neurologiske bivirkninger (bl.a. dyskinesier), der kan være irreversible (6351) (6352). Dette forebygges bedst ved at undgå akutte EPS.
- Forlænget QT-interval kan forekomme og medføre risiko for potentielt alvorlig hjerterytmeforstyrrelse (torsades de pointes). Se rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka.
- Amisulpirid er et af de antipsykotika, der giver højere risiko for hormonelle bivirkninger, særligt relateret til prolaktinstigning og særligt ved højere doseringer.
- Som ved alle typer antipsykotika er der øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens, ligesom disse patienter er mere følsomme over for de øvrige bivirkninger. Anvendelse af antipsykotika til udelukkende at dæmpe uro, aggression og rastløshed, anbefales ikke.
- Se i øvrigt Antipsykotika – bivirkninger og tabel 1 i Klassifikation af antipsykotika.
Interaktioner

- Forsigtighed ved samtidig brug af lægemidler der kan medføre bradykardi (fx β-blokkere og visse calciumantagonister).
- Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
- Kombination med clozapin kan øge plasmakoncentrationen af amisulprid.
- Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.
Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret:
- Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
- En lang række antipsykotika (fx chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
- Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
- Visse azoler (fx fluconazol)
- Fluorquinoloner' (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
- Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
- Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
- Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
- Tricykliske antidepressiva
- En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).
1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret.
2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler.
Se desuden Antiarytmika.
Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan øge risikoen for QT-forlængelse).
Graviditet

Se desuden Antipsykotisk behandling af gravide og ammende.
Se også Klassifikation - graviditet
Amning

Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Alkohol

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Aktiprol.
Patienten kan opleve øget træthed.
Forgiftning

Farmakodynamik

Binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D2-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Stoffet har høj affinitet til D2-receptorerne og har, særligt ved højere doser, antagonistisk virkning på disse.
Amisulprid er et 2. generationsantipsykotikum med lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger i forhold til 1. generations midler. Se Klassifikation af antipsykotika.
Farmakokinetik

- Biotilgængelighed ca. 50 %.
- Maksimal plasmakoncentration efter 3-4 timer.
- Plasmahalveringstid ca. 12 timer.
- Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne.
Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform | Styrke | Indholdsstoffer | Udvalgte hjælpestoffer |
---|---|---|---|
tabletter | 50 mg (Epione) |
Andre
|
|
200 mg (Epione) |
Andre
|
||
200 mg (Medartuum) |
Andre
|
Firma

Tilskud

Klausuleret tilskud ved:
- Patienter, hvor behandling med antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres.
- Aktuelt/tidligere velbehandlede patienter, for hvem det efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens psykiske tilstand vil være uhensigtsmæssigt at behandle med eller skifte til et antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering.
For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris | Pris enh. | Pris DDD. |
---|---|---|---|---|---|---|---|
(B) | tabletter
50 mg
(Epione)
(kan dosisdisp.)
Aktiprol |
146201 |
90 stk. (blister)
|
493,20 | 5,48 | 43,84 | |
(B) | tabletter
200 mg
(Epione)
(kan dosisdisp.)
Aktiprol |
050274 |
90 stk. (blister)
|
Udgået 23-06-2025 | |||
(B) | tabletter
200 mg
(Medartuum)
(kan dosisdisp.)
Aktiprol |
438322 |
90 stk. (blister)
|
Udgået 23-06-2025 |
Substitution

tabletter 50 mg |
---|
Amisulprid "Nordic Prime" (Parallelimport), Amisulprid, tabletter 50 mg |
Solian Sanofi, Amisulprid, tabletter 50 mg |
tabletter 200 mg |
---|
Amisulprid "DLF" Dansk Lægemiddelforsyning DLF, Amisulprid, tabletter 200 mg |
Amisulprid "Nordic Prime" (Parallelimport), Amisulprid, tabletter 200 mg |
Solian Sanofi, Amisulprid, tabletter 200 mg |
Foto og identifikation

![]() Tabletter 50 mg (Epione) |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 7 x 7 |
![]() Tabletter 200 mg (Epione) |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Delekærv for nemmere indtagelse |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 11,5 x 11,5 |
Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)
6509. Sundhedsstyrelesen. NKA: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika. SST. 2025; April, https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/NKR-Forebyggelse-og-behandling-af-adfaerdsmaessige-og-psykiske-symptomer-hos-personer-med-demens (Lokaliseret 25. april 2025)
6511. Mok PLH, Carr MJ, Guthrie B et al. Multiple adverse outcomes associated with antipsychotic use in people with dementia: population based matched cohort study. BMJ. 2024; Apr 17;385:e076268, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38631737/ (Lokaliseret 28. april 2025)
1906. Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab m.fl. Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, Version 2. 2023; 2, https://www.cardio.dk/media/com_reditem/files/customfield/item/7916/e1a16ae4a918331f8cd08dbb6cb5ed5402c79aba.pdf (Lokaliseret 12. april 2023)
6510. Nørgaard A, Jensen-Dahm C, Wimberley T et al. Effect of antipsychotics on mortality risk in patients with dementia with and without comorbidities. J Am Geriatr Soc. 2022; 70(4):1169-79, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35029305/ (Lokaliseret 28. april 2025)
5664. Beck KR, Thompson GR, Odermatt A. Drug-induced endocrine blood pressure elevation. Pharmacol Res. 2020; 154, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31212012/ (Lokaliseret 26. oktober 2023)
6352. Caroff SN. Recent Advances in the Pharmacology of Tardive Dyskinesia. Clin Psychopharmacol Neurosci. 2020, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7609206/ (Lokaliseret 14. oktober 2024)
6351. Owens DC. Tardive dyskinesia update: treatment and management. BJPsych Advances. 2019; 25(2):78-89, https://www.cambridge.org/core/journals/bjpsych-advances/article/tardive-dyskinesia-update-treatment-and-management/86C2A419F86A09DC5670BF45BD98B610# (Lokaliseret 14. oktober 2024)
3837. Damkier P, Videbech P. The Safety of Second-Generation Antipsychotics During Pregnancy: A Clinically Focused Review. CNS Drugs. 2018; 32(4):351-66, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29637530 (Lokaliseret 24. februar 2022)
2867. retsinformation.dk. Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser. VEJ nr 9276 af 06/05/2014. 2014, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163024 (Lokaliseret 4. maj 2023)
3895. Berman BD. Neuroleptic Malignant syndrome: a review for neurohospitalist. Neurohospitalist. 2011; 1(1):41-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3726098/ (Lokaliseret 14. august 2023)
5987. Strawn JR, Keck PE Jr, Caroff SN. Neuroleptic malignant syndrome. Am J Psychiatry. 2007; 164(6):870-6, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17541044/ (Lokaliseret 9. august 2023)
3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)
3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

