Aktiprol

N05AL05
 
 

2. generations antipsykotikum med ringe sedativ effekt. Benzamidderivat. Se desuden tabel 2 i Klassifikation af antipsykotika.  

Anvendelsesområder

Skizofreni og andre psykotiske tilstande. 

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 50 mg eller 200 mg amisulprid. 

Doseringsforslag

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. 

 

Akutte psykoser 

400-800 mg dgl. Dosis kan øges til 1.200 mg dgl. 

Overvejende negative symptomer 

50-300 mg dgl.  

 

Bemærk: 

  • Døgndoser over 400 mg bør fordeles på 2 doser.
  • Begrænset erfaring vedr. ældre.
  • Erfaring savnes vedr. børn yngre end pubertetsalderen.
  • Tablet 200 mg: Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.

Håndtering af kapsler og tabletter

Håndtering af kapsler og tabletter
tabletter 50 mg, Parallelimport (Epione)  Ingen kærv
tabletter 200 mg, Parallelimport (Epione)  Delekærv for nemmere indtagelse
tabletter 200 mg, Parallelimport (Medartuum)  kærv: ikke oplyst
Mad og drikke

Mad og drikke

Tages med et glas vand.

Kan tages med eller uden mad.

Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.

Knusning/åbning

Knusning/åbning

Kan knuses.

Administration

Knust tablet kan opslæmmes i vand.

 

Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering

  • GFR: 0-10 ml/min.
  • Alder: ≥17 år
  • Dosis: >200 mg

Lav initialdosis. Optitrer til højst 200 mg dgl. under forsigtighed. 

  • GFR: 10-30 ml/min.
  • Alder: ≥17 år
  • Dosis: >400 mg

Dosisjustering til 33 % af normaldosis. Højst 200 mg 2 gange dgl.  

  • GFR: 30-60 ml/min.
  • Alder: ≥17 år
  • Dosis: >600 mg

Dosisjustering til 50% af normaldosis. Højst 300 mg 2 gange dgl.  

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Referencer:

Seponering

Stop af behandling

Gradvis seponering bør overvejes pga. risiko for seponeringssymptomer som fx øget svedtendens, kvalme og søvnløshed.  

Kontraindikationer

Fæokromocytom 

Kontraindiceret ved fæokromocytom pga. risiko for udvikling af hypertension(5664)

 

Prolaktinafhængige tumorer 

Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. amisulprid. Kontraindiceret ved prolaktin-afhængige tumorer som fx brystcancer og anvendes med forsigtighed ved tidligere brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.  

 

Forlænget QT-interval 

Kontraindiceret ved forlænget QT-interval og samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet. 

 

Levodopa 

Samtidig behandling med levodopa er kontraindiceret pga. modsat rettet antagonistisk virkning. 

Referencer: 5664

Forsigtighedsregler

Forlænget QT-interval 

QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867).
Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se desuden kontraindikationer. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.  

 

Påvirkning af knoglemarvsfunktionen 

Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner uden umiddelbar årsag, kan det skyldes agranulocytose. Behandlingen pauseres og der foretages kontrol af knoglemarvsfunktionen.  

 

Hyperglykæmi 

På grund af risikoen for hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867).  

 

Kardiovaskulære sygdomme 

Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. 

 

Kramper 

Amisulprid kan sænke krampetærsklen.
Forsigtighed ved epilepsi og andre tilstande med risiko for kramper. 

 

Risiko for malignt neuroleptika syndrom 

Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger.  

Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987)

  • Agitation
  • Alkoholindtag
  • Dehydrering
  • Fejlernæring
  • Fysisk udmattelse
  • Jernmangel
  • Psykoaktive stoffer
  • Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens)
  • Thyrotoksikose
  • Trauma.

Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. 

 

Parkinsons sygdom 

Anvendes med forsigtighed pga. risiko for forværring af sygdommen. 

 

Risiko for leverskade 

Leverskade er forekommet. Patienten skal instrueres i at søge læge ved symptomer på leverpåvirkning (fx kraftesløshed, nedsat appetit, kvalme, abdominalsmerter, icterus). Ved symptomer skal patienten straks udredes for evt. leverpåvirkning.  

 

Demens 

Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.  

 

Venøs tromboemboli 

Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familliær disposition).  

 

Ældre 

Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. 

Bivirkninger

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Nervesystemet Ekstrapyramidale gener  (herunder akatisi, tremor, dyskinesier), Hypokinesi
Almindelige (1-10 %)
Det endokrine system Hyperprolaktinæmi
Øjne Sløret syn
Mave-tarm-kanalen Kvalme, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning
Undersøgelser Vægtøgning
Nervesystemet Akut dystoni  (herunder okulogyration, torticollis, trismus)
Psykiske forstyrrelser Agitation, Angst, Somnolens Søvnløshed
Det reproduktive system og mammae Amenoré, Anorgasme, Erektil dysfunktion, Gynækomasti Galaktoré, Mastalgi
Vaskulære sygdomme Hypotension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Blod og lymfesystem Leukopeni, Neutropeni
Hjerte Bradykardi
Lever og galdeveje Leverskade
Immunsystemet Allergiske reaktioner
Undersøgelser Forhøjede leverenzymer
Metabolisme og ernæring Hyperglykæmi, Hyperkolesterolæmi, Hypertriglyceridæmi
Knogler, led, muskler og bindevæv Kramper, Osteopeni, Osteoporose
Nervesystemet Tardive dyskinesier
Psykiske forstyrrelser Konfusion
Nyrer og urinveje Urinretention
Luftveje, thorax og mediastinum Aspirationspneumoni* Nasal tilstopning
Vaskulære sygdomme Hypertension
Sjældne (0,01-0,1 %)
Blod og lymfesystem Agranulocytose
Hjerte Ventrikulære arytmier  (herunder torsades de pointes, ventrikelflimren, ventrikulær takykardi, hjertestop)
Det endokrine system Uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon - SIADH
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Malignt neuroleptikasyndrom**, Pludselig død
Immunsystemet Angioødem Urticaria
Undersøgelser Forlænget QT-interval***
Metabolisme og ernæring Hyponatriæmi
Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer Hypofyseadenom****
Vaskulære sygdomme Dyb venetrombose  (herunder lungeemboli)
Ikke kendt hyppighed
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Faldtendens
Undersøgelser Forhøjet plasma-kreatinkinase
Knogler, led, muskler og bindevæv Rhabdomyolyse
Nervesystemet Restless legs syndrome
Hud og subkutane væv Fotosensibilitet

* Oftest set ved samtidig brug af andre CNS-deprimerende midler. 

** Malignt neuroleptikasyndrom (se Antipsykotika - bivirkninger) kræver omgående seponering og ofte indlæggelse på specialafdeling.  

*** QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød.  

**** Tilfælde af hypofyseadenomer, som fx prolaktinomer er forekommet under behandling med amisulprid. Ved tegn på hypofyseadenomer (fx højt prolaktin-niveau, synsdefekter) anbefales billeddiagnostik. Behandlingen seponeres ved bekræftet adenom. 

Kliniske aspekter

  • Der ses generelt færre ekstrapyramidale symptomer (EPS) ved 2. generations antipsykotika som amisulpirid i forhold til 1. generations antipsykotika, men EPS forekommer dog. Særligt ved langtidsbehandling af ældre med store doser, kan der være risiko for neurologiske bivirkninger (bl.a. dyskinesier), der kan være irreversible (6351) (6352). Dette forebygges bedst ved at undgå akutte EPS.
  • Forlænget QT-interval kan forekomme og medføre risiko for potentielt alvorlig hjerterytmeforstyrrelse (torsades de pointes). Se rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka.
  • Amisulpirid er et af de antipsykotika, der giver højere risiko for hormonelle bivirkninger, særligt relateret til prolaktinstigning og særligt ved højere doseringer.
  • Som ved alle typer antipsykotika er der øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens, ligesom disse patienter er mere følsomme over for de øvrige bivirkninger. Anvendelse af antipsykotika til udelukkende at dæmpe uro, aggression og rastløshed, anbefales ikke.
  • Se i øvrigt Antipsykotika – bivirkninger og tabel 1 i Klassifikation af antipsykotika.

Interaktioner

Anden medicin sammen med Aktiprol
  • Forsigtighed ved samtidig brug af lægemidler der kan medføre bradykardi (fx β-blokkere og visse calciumantagonister).
  • Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
  • Kombination med clozapin kan øge plasmakoncentrationen af amisulprid.
  • Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.

 

Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret:  

  • Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
  • En lang række antipsykotika (fx chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
  • Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
  • Visse azoler (fx fluconazol)
  • Fluorquinoloner' (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
  • Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
  • Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
  • Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
  • Tricykliske antidepressiva
  • En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).

1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se desuden Antiarytmika

Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan øge risikoen for QT-forlængelse). 

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. (3 måneders karantæne). Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.

Alkohol

Alkohol: Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Aktiprol.Patienten kan opleve øget træthed.

Forsigtighed ved indtag af alkohol under behandling med Aktiprol. 

Patienten kan opleve øget træthed. 

Forgiftning

Farmakodynamik

Binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D2-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Stoffet har høj affinitet til D2-receptorerne og har, særligt ved højere doser, antagonistisk virkning på disse.
Amisulprid er et 2. generationsantipsykotikum med lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger i forhold til 1. generations midler. Se Klassifikation af antipsykotika

Farmakokinetik

  • Biotilgængelighed ca. 50 %.
  • Maksimal plasmakoncentration efter 3-4 timer.
  • Plasmahalveringstid ca. 12 timer.
  • Udskilles hovedsageligt uomdannet gennem nyrerne.

Tilskud

Klausuleret tilskud ved: 

  • Patienter, hvor behandling med antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres.
  • Aktuelt/tidligere velbehandlede patienter, for hvem det efter lægens samlede kliniske vurdering af patientens psykiske tilstand vil være uhensigtsmæssigt at behandle med eller skifte til et antipsykotisk lægemiddel med generelt tilskud uden klausulering.

 

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud". 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) tabletter 50 mg  (Epione) (kan dosisdisp.)
Aktiprol
146201
90 stk. (blister)
493,20 5,48 43,84
(B) tabletter 200 mg  (Epione) (kan dosisdisp.)
Aktiprol
050274
90 stk. (blister)
Udgået 23-06-2025
(B) tabletter 200 mg  (Medartuum) (kan dosisdisp.)
Aktiprol
438322
90 stk. (blister)
Udgået 23-06-2025

Substitution

tabletter 50 mg
Amisulprid "Nordic Prime" (Parallelimport), Amisulprid, tabletter 50 mg
Solian Sanofi, Amisulprid, tabletter 50 mg
 
tabletter 200 mg
Amisulprid "DLF" Dansk Lægemiddelforsyning DLF, Amisulprid, tabletter 200 mg
Amisulprid "Nordic Prime" (Parallelimport), Amisulprid, tabletter 200 mg
Solian Sanofi, Amisulprid, tabletter 200 mg
 

Foto og identifikation

Foto
Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Tabletter  50 mg  (Epione)

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 7 x 7
tabletter 50 mg
 
 
 

Tabletter  200 mg  (Epione)

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv for nemmere indtagelse
Farve: Hvid
Mål i mm: 11,5 x 11,5
tabletter 200 mg
 
 
 

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


6509. Sundhedsstyrelesen. NKA: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika. SST. 2025; April, https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/NKR-Forebyggelse-og-behandling-af-adfaerdsmaessige-og-psykiske-symptomer-hos-personer-med-demens (Lokaliseret 25. april 2025)


6511. Mok PLH, Carr MJ, Guthrie B et al. Multiple adverse outcomes associated with antipsychotic use in people with dementia: population based matched cohort study. BMJ. 2024; Apr 17;385:e076268, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38631737/ (Lokaliseret 28. april 2025)


1906. Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab m.fl. Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, Version 2. 2023; 2, https://www.cardio.dk/media/com_reditem/files/customfield/item/7916/e1a16ae4a918331f8cd08dbb6cb5ed5402c79aba.pdf (Lokaliseret 12. april 2023)


6510. Nørgaard A, Jensen-Dahm C, Wimberley T et al. Effect of antipsychotics on mortality risk in patients with dementia with and without comorbidities. J Am Geriatr Soc. 2022; 70(4):1169-79, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35029305/ (Lokaliseret 28. april 2025)


5664. Beck KR, Thompson GR, Odermatt A. Drug-induced endocrine blood pressure elevation. Pharmacol Res. 2020; 154, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31212012/ (Lokaliseret 26. oktober 2023)


6352. Caroff SN. Recent Advances in the Pharmacology of Tardive Dyskinesia. Clin Psychopharmacol Neurosci. 2020, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7609206/ (Lokaliseret 14. oktober 2024)


6351. Owens DC. Tardive dyskinesia update: treatment and management. BJPsych Advances. 2019; 25(2):78-89, https://www.cambridge.org/core/journals/bjpsych-advances/article/tardive-dyskinesia-update-treatment-and-management/86C2A419F86A09DC5670BF45BD98B610# (Lokaliseret 14. oktober 2024)


3837. Damkier P, Videbech P. The Safety of Second-Generation Antipsychotics During Pregnancy: A Clinically Focused Review. CNS Drugs. 2018; 32(4):351-66, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29637530 (Lokaliseret 24. februar 2022)


2867. retsinformation.dk. Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser. VEJ nr 9276 af 06/05/2014. 2014, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163024 (Lokaliseret 4. maj 2023)


3895. Berman BD. Neuroleptic Malignant syndrome: a review for neurohospitalist. Neurohospitalist. 2011; 1(1):41-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3726098/ (Lokaliseret 14. august 2023)


5987. Strawn JR, Keck PE Jr, Caroff SN. Neuroleptic malignant syndrome. Am J Psychiatry. 2007; 164(6):870-6, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17541044/ (Lokaliseret 9. august 2023)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

 
 

Revisionsdato

16.07.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...