Tetravac®

J07CA02
 
 

Kombinationsvaccine mod difteri, tetanus, kighoste og polio. 

Anvendelsesområder

Aktiv immunisering mod difteri, tetanus, kighoste og polio til: 

  • Boostervaccination af børn, som tidligere er blevet primært vaccineret med en difteri-tetanus- helcelle- eller acellulær pertussis-poliovaccine.
  • Primær vaccination af spædbørn.

Vaccinen indeholder ikke Haemophilus influenzae type B (Hib), hvilket i Danmark anbefales til alle børn < 6 år. 

Dispenseringsform

Injektionsvæske, suspension. 1 dosis (0,5 ml) indeholder: 

  • Difteritoksoid ≥ 30 IE
  • Tetanustoksoid ≥ 40 IE
  • Pertussistoksoid (PTxd) 25 mikrogram
  • Filamentøst hemagglutinin 25 mikrogram
  • Poliovirus D-antigen:
    • Inaktiveret type 1 (Mahoney) 40 E
    • Inaktiveret type 2 (MEF-1) 8 E
    • Inaktiveret type 3 (Saukett) 32 E.

Doseringsforslag

Boostervaccination 

  • Børn i 2. leveår
    • 0,5 ml i.m. efter primær vaccination med 3 doser.
  • Børn 5-12 år
    • 0,5 ml i.m. kan gives efter tidligere immunisering med acellulær vaccine eller efter 4 doser med helcellulær vaccine.

 

Primær vaccination til spædbørn 

  • Bemærk: Vaccinen indeholder ikke Haemophilus influenzae type B (Hib), hvilket i Danmark anbefales til alle børn < 6 år.
  • Fuld grundvaccination består af 3 doser:

Dosis  

 

Tidspunkt for vaccination  

0,5 ml i.m. 

 

Start i 2-3 mdr.s-alderen 

Start i 3 mdr.’s-alderen 

1. dosis 

2-3 mdr.s-alderen 

3-mdr.’s-alderen 

2. dosis 

1-2 mdr. efter  

1. dosis 

2 mdr. efter  

1. dosis 

3. dosis 

1-2 mdr. efter  

2. dosis 

12-mdr.’s-alderen 

 

Injektion 

  • Gives som intramuskulær injektion:
    • Hos spædbørn: i øvre anterolaterale område af den øvre del af låret
    • Hos større børn: i deltoideus musklen.

 

Beskyttelse 

  • Efter revaccination anses beskyttelsen mod difteri, tetanus og polio at vare mindst 10 år.
  • Varigheden af beskyttelse mod kighoste er endnu ikke fastslået, men formentlig varer den flere år.

Kontraindikationer

  • Allergi over for indholdsstoffer, herunder formaldehyd, glutaraldehyd, neomycin, polymyxin B eller streptomycin.
  • Børn, som har haft encephalopati af ukendt ætiologi inden for 7 dage efter tidligere vaccination med en pertussisholdig vaccine.
  • Børn med ikke-udredt eller progressiv encephalopati bør ikke vaccineres med pertussisholdig vaccine.
  • Tidligere alvorlige reaktioner på vaccination. Se endvidere Generelt om vacciner og vaccination.
  • Indeholder phenylalanin. Må derfor ikke anvendes ved fenylketonuri (Føllings sygdom).
  • Feber og akut sygdom.

Forsigtighedsregler

  • Almindelig øvre luftvejsinfektion uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination.
  • Den potentielle risiko for apnø og behovet for respiratorisk overvågning efter vaccinationen i 48-72 timer bør overvejes, når den primære immuniseringsserie administreres til børn, der er født meget for tidligt (født ≤ 28 ugers svangerskab), og især hos de spædbørn med en respiratorisk umodenhed i anamnesen. Da fordelen ved vaccination er høj i denne gruppe spædbørn, bør vaccination ikke undlades eller udskydes.
  • Hos personer med kompromitteret immunfunktion, inklusiv patienter i immunsuppressiv behandling kan ses reduceret antistofrespons. Vaccination bør fortages dybt intramuskulært for at mindske risikoen for granulomer. Se evt. vedr. "Aluminiumsholdige vacciner" i Generelt om vacciner og vaccination.
  • Det bør overvejes at undlade yderligere vaccination mod pertussis, hvis:
    • der inden for 48 timer efter vaccinationen forekommer:
      • hypotont hyporesponsivt anfald (HHE)
      • feber > 40,5 °C uden anden kendt årsag
      • vedvarende, utrøstelig gråd varende ≥ 3 timer
    • der inden for 3 dage efter vaccinationen opstår:
      • kramper med eller uden feber.
  • Alkoholindhold
    Vaccinen indeholder en mindre mængde alkohol, < 0,1 g pr. dosis.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Nogle bivirkninger, fx hovedpine, myalgi og utilpashed, ses kun hos børn ≥ 2 år. 

Registrerede bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Mave-tarm-kanalen Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Feber, Utilpashed
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Reaktioner og ubehag på indstiksstedet*
Knogler, led, muskler og bindevæv Myalgi
Nervesystemet Gråd, Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Nervøsitet, Somnolens, Spisevægring
Almindelige (1-10 %)
Mave-tarm-kanalen Diarré
Psykiske forstyrrelser Søvnforstyrrelser
Ikke kendt hyppighed
Blod og lymfesystem Lymfadenopati
Immunsystemet Anafylaktisk reaktion
Knogler, led, muskler og bindevæv Kramper  (med eller uden feber)
Hud og subkutane væv Allergiske hudreaktioner
Vaskulære sygdomme Synkope

*Reaktioner på indstiksstedet. Se også afsnittet med ”Kliniske aspekter” herunder. 

 

Efter immunisering med andre pertussisvacciner er der set hypotoniske-hyporesponsive episoder, se Forsigtighedsregler

 

Meget sjældne tilfælde af neuritis brachialis og Guillanin-Barré syndrom er set efter immunisering med andre tetanustoksoidholdige vacciner. 

Kliniske aspekter

  • De mest almindelige bivirkninger er reaktioner på indsstikstedet, herunder rødme, hævelse og induration.
  • Efter primærvaccination har hyppigheden af reaktioner på injektionsstedet tendens til at stige med boosterdosis.
  • Spædbørn. I 3 kliniske studier blev over 2.800 spædbørn vaccineret med Tetravac, indgivet samtidig med Act-Hib på et eller to injektionssteder. Over 8.400 doser blev givet som en primærvaccination, og de hyppigst rapporterede reaktioner omfattede: Irritabilitet (20 %), lokale reaktioner på injektionsstedet såsom rødmen > 2 cm (9 %) og induration > 2 cm (12 %). Disse tegn og symptomer opstår sædvanligvis indenfor 48 timer efter vaccinationen og kan fortsætte i 48‑72 timer, men forsvinder spontant uden at der kræves specifik behandling.
  • Børn. Tetravacs sikkerhedsprofil er ikke signifikant forskellig mellem forskellige aldersgrupper, men nogle bivirkninger som myalgi, utilpashed og hovedpine er specifikke for børn ≥ 2 år.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Vaccinen anvendes normalt kun til børn. For inaktiveret poliovaccine er der data for mere end 30.000 børn eksponeret under graviditeten, og af disse var mere end 6.000 eksponeret i 1. trimester. Ingen overhyppighed af misdannelser blev observeret. For de øvrige komponenter er der generelt utilstrækkelige data. 

Se også generelt afsnit om Graviditet under Vacciner

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3878, 4359, 4360

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.
Referencer: 4745

Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Kan tappes (ingen karantæne) OBS. Målgruppen er børn.

Alkohol

Alkohol: Alkohol og Tetravac® påvirker ikke hinanden.Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser.

Alkohol og Tetravac® påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser

Farmakodynamik

Virker ved at inducere dannelse af antistoffer. 

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering og holdbarhed

Egenskaber

  • Difteri-, tetanus- og pertussistoksoid samt filamentøst hemagglutinin er absorberet til aluminiumhydroxid.
  • Poliovirus type 1 (Mahoney), type 2 (MEF-1) og type 3 (Saukett) er dyrket i VERO-celler.

Håndtering

  • Hvis injektionssprøjten er uden fastgjort nål, fastgøres nålen til sprøjten og drejes en kvart omgang.
  • Sprøjten omrystes, så suspensionen bliver homogen.
  • Se endvidere medfølgende brugsvejledning.

Holdbarhed

  • Opbevares i køleskab (2-8 °C).
  • Må ikke fryses.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

B (udleveres kun gennem Statens Serum Institut). 


Injektionsvæske, suspension. 1 dosis. Pakninger med 1 stk. eller 10 stk.

Referencer

3800. pro.medicin.dk. 2025, https://pro.medicin.dk/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3801. Drugs.com. 2025, https://www.drugs.com/ (Lokaliseret 5. maj 2025)


3878. Briggs GG, Freeman RK, Towers CV et al. Briggs: Drugs in Pregnancy and Lactation. Wolters Kluwer. 2021; 12th Edition, https://www.wolterskluwer.com/en/solutions/ovid/briggs-drugs-in-pregnancy-and-lactation-a-reference-guide-to-fetal-and-neonatal-risk-730 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4745. Drugs and Lactation Database. Diphtheria-Tetanus-Pertussis Vaccines. LaactMed. 2019, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK500572/ (Lokaliseret 17. oktober 2023)


4359. McMillan M, Clarke M, Parrella A et al. Safety of Tetanus, Diphtheria, and Pertussis Vaccination During Pregnancy: A Systematic Review. Obstet Gynecol. 2017; 129:560-73, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28178054 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4073. World Health Organization. Pertussis vaccines: WHO position paper. WHO: Weekly epidemiological record. 2015; 35 (90):433-60, https://www.who.int/teams/immunization-vaccines-and-biologicals/policies/position-papers/pertussis (Lokaliseret 5. september 2023)


4360. Harjulehto-Mervaala T, Aro T, Hiilesmaa VK et al. Oral polio vaccination during pregnancy: no increase in the occurrence of congenital malformations. Am J Epidemiol. 1993; 138:407-14, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8213746 (Lokaliseret 3. marts 2022)


3802. Micromedex. , https://www.micromedexsolutions.com (Lokaliseret 5. maj 2025)


3803. Produktresumeer. http://www.produktresume.dk, http://www.ema.europa.eu, https://www.accessdata.fda.gov/scripts/cder/daf/index.cfm, https://www.medicines.org.uk. , (Lokaliseret 5. maj 2025)

 
 

Revisionsdato

13.06.2025. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. juli 2025
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...